I fortsættelse af det jeg hentede for snart en livstid siden (sådan føles det) er der et par simple pointer, der er mulige at opfange.
Kære du. Hvis du vender tilbage til din barndoms biologi/geografi/historie-timer, så husker du måske at fuglene var dem, der hjalp til, så jorden blev et beboeligt sted for os som fysiske væsner. De har spredt såvel frø som gødning, og lagt både æg og krop til vores overlevelse. Vi har meget at takke fuglene for. Det ved vi godt.
Hvis nu en virus var en fugl, så ville det være så let at forstå, at det er en intelligent hjælper på vejen, der formidler en vision om nye ledelses- og samarbejdsstrategier. Når de flyver i flok og på magisk vis, tilsyneladende uden leder, og former deres smukke geometriske mønstre, som momentane smykker på himlen, da inspireres vi med store smil under ja-hatten. Og vi fanger også, at når de igen og igen efterlader lort på bilens flotte lak, da er det tid til bedre beskyttelse 🙂 ok, det er så nok mere under nej-hatten. Det giver så god mening, at vi kan udvinde intelligente, filosofiske leveregler og -betragtninger fra fuglene, som lever uden for os selv (tror vi). Men, forestil dig nu, at de faktisk boede inde i dig………….. tanken om fugle, der overskider det hele indeni er simpelthen så frastødende, at det med muligheden for sacred geometry drukner i væmmelsen.
🙂 så er det alligevel smartere med vira, der er lidt mindre. Men, det er samme væmmelsesfornemmelse der lige nu florerer i verden. Vi glemmer muligheden for samarbejde og for at udvinde intelligens, og bruger gerne mange kræfter på at nedbryde, idet vi glemmer det allervigtigste, nemlig det faktum, at vira bor inde i os, hvorfor nedbrydelsen altså også nedbryder os. Måske i virkeligheden mest os. Jeg forstår det godt. Men, der findes en anden måde. Og det har du måske allerede opfanget i løbet af disse år.
Vender vi igen tilbage til barndommens læring, så har vi lært at ilden sikrede overlevelsen. De første som fandt den, har nok fået hjertestop af forskrækkelse, forbrændt sig til ukendelighed m.m., men de som overlevede den, fandt at den skulle bruges i alle livets gøremål, og videnskaben har sidenhen fastslået at ilden hører til i skabelsen.
Når vi betragter en flamme, et roligt bål, eller gnisterne fra det på en mørk himmel, da vågner erkendelser om livets magi. Det er så eventyrligt smukt, at vi falder til ro ved varmen, og i viden om, at der er mere mellem himmel og jord. Underforstået at det er smukt, naturligvis 🙂 Når ilden bliver mægtig, og sluger det, den opstod af, da ved vi med den største respekt, at det er en værdig partner, som man “ikke skal lege med”. Ilden arbejder udenfor vores kontrol, og fordrer stort nærvær i samarbejdet (på lige fod med de øvrige elementer).
Hvis ildens gnister nu var vira, da ville det være så let at forstå, hvordan de som intelligente partnere på vejen, hjælper os holde varmen og lærer os om respektfuldt samarbejde. Det ville være så let at forestille os det indre bål sprede sine lysende gnister ud i verden og deltage i skabelse overalt de lander………. lige indtil vi har glemt os selv i samarbejdet, og ilden begynder at brænde os op indefra, og vi, som den mægtige ild, begynder at fortære den vi opstod af.
Uanset hvilket billede jeg vælger, da er pointen, at enhver intelligens (alt levende), som vi opfatter det nu, har både en skabende og en destruktiv kraft. Mennesker, dyr, planter, mineraler og altså vira. Dét er en del af skabelsen. Liv og død. Skabelse og destruktion. Vi kan simpelthen ikke lave om på det faktum. ALLE stjerner “dør” 🙂 og alle stjerner lever (men det gemmer jeg til en anden gang)
Vira er en del af dig. Du er en del af vira. Det er et familiemedlem, en fugl, en gnist fra dit bål. Den er alt det smukke og hjælpsomme, som får dig til at overleve …….. sådan kan du vælge at se det. I de perioder, hvor du virkeligt nærer dig selv, står ved dig selv, elsker dig selv, da vil den dukke op, for at øge din kærlighedsevne. I de perioder, hvor du sulter dig, forlader dig, hader dig, da vil den dukke op ………. for at øge din kærlighedsevne. Den vil ALTID forsøge at opgradere harddriven eller installere ny software i systemet, så kærligheden kan finde vej til og indeni dig. Den vil altid samarbejde, så du oplever den størstmulige kærlighed. Der findes mange, der har brug for at lægge sig syge, for at finde tid til kærlighed. Hils det velkomment, hvis du skulle havne i en situation, hvor en virus forsøger at hjælpe dig.
Der er så mange hjælpere på vejen. Nogen gange er det penge i banken. Nogen gange er det en god vens kærtegn. Nogen gange er det en tid under dynen med ro og plejende selvomsorg. Og nogen gange er det altså en Virus, der er med til at rette op på de helt store linjer i verden, så der bliver bedre plads til at udleve den virkelige menneskelighed sammen.
Menneskeheden er på vej ind i en fase med Tyrens evne til at SE.
“og når øjet åbnet, da bliver alt lys”
❤ Minnaiah/Lene ❤
Minnaiah 
1 Comment