’22 reflektioner og indsigter

Kære du.

Der har været et 2022, der var overraskende på så mange måder, at det ikke lader sig samle til få ord. Og nu er vi så på vej ind i ’23. Jeg er selv ikke helt med på nytåret, som jo så heller ikke er en egentlig spirituel ting, men et praktisk anliggende omkring kalenderår/regnskabsår 🙂 For mig starter det først senere, og tiden nu er mere en tid til kontemplation, evaluering og samling af indsigt……og hvile. Hvis du tænker lidt på nytårsfortsæt, som sjældent holder så længe, så er det måske netop fordi, at det nye først starter med forårssolhvervet. Måske……. Det er nok individuelt, og afhænger nok af, hvilke traditioner man enten er opdraget til, eller har taget med fra tidligere.

Nå, men først lidt om ’22 og om hvorfor jeg har været stille i skriverierne. Ved nytåret ’22 skriv jeg om at året ville blive en læring i intuitiv ansvarlighed. Set i bakspejlet, så er det netop, hvad jeg har brugt tid på. Et ikke planlæggeligt år, hvor der virkelig har været brug for intuitiv ansvarlig action. I meget lang tid har jeg haft brug for at bevæge mig og virke i det helt konkrete og nære. Jeg har haft brug for at være lige dér, hvor ting opstår, når de opstår – brug for at leve de budskaber jeg i så mange år har hentet ind og formidlet. Jeg har haft brug for at virke, mere end at stå i udkanten, som betragter og/eller advisor. Og hold da op, hvor har der været brug for det. At gå helt ind i den virkelighed, som mennesker har imellem sig, har vist sig at være lige det mine kræfter bedst kunne bruges til. Hold da op, hvor er de kræfter blevet brugt ❤

Jeg har haft brug for helt konkret at vide, hvor mennesket er i den virkelighed, som er virkelig for ham/hende/dem. Jeg har haft brug for at mærke det relationelle menneske – hvor langt det er i sin interageren med kollektivet (Oneness) Og her har jeg gjort nogle spektakulære opdagelser. Dels om virkelighedernes forskellighed, hvordan disse interagerer med hinanden og hvordan et omgivende univers bistår. Dels omkring det væsen jeg selv er, og hvad den jordiske sfæres indflydelse betyder for den menneskelighed jeg kan udtrykke. Dels, og det var formålet, har jeg samlet et større overblik over den jordiske menneskelige udvikling i lyset af enhed/helhed.

Det er interessant, har jeg fundet, hvordan det hér i denne sfære er nødvendigt både at se udefra og indefra, for at få det fulde overblik. Der er med jordiske bevidsthed oplevelsen af ikke at kunne se hele vejen igennem fra inderst til yderst eller yderst til inderst. Det er interessant, på den måde at opdage dualitetens præmis. Til tider besværligt og anstrengende, men også frydefuldt at se, hvordan enderne mødes hist og pist i manges bevidsthed. Er jeg i min oprindelige og medfølgende bevidsthed, så er der frit udsyn i alle retninger.

Intet er, som vi tror! Og dog vil din oplevelse og virkelighed være NØJAGTIG, som du tror. ’22 har således igen været en prægtig underviser i præmis’en for manifestation og skabelse. Mange ting fra tidligere år går igen. Manifestation, ubetinget kærlighed, grænseløs væren vs dualitet (som jeg også beskriver ovenfor) har alle været fremme i år, som overordnede overskrifter for alting. Det giver mening, for skal vores menneskelighed og væren i Vandbærerens tidsalder have et godt fundament at stå på, da er der brug for et gennemgribende kendskab til den menneskelige OG den energetiske præmis, som var i Fiskenes tidsalder. Her vil vi videre til det næste, der godt nok stadig har samme overordnede temaer, men med et fokus – også i vores oplevelser – på helhed fremfor dualitet.

Jeg skrev ved nytår ’22 at året vilde handle om intuitiv ansvarlighed, magi og forelskelse

’22 har været en underviser i intuitiv ansvarlighed. Herunder den magi, som vi alle besidder. Vejen fra tanke/følelse til action er afkortet væsentligt. Så, tanken har antaget form, nogle gange blot sekunder efter dens tilblivelse. Tanken eller udtrykket “jeg er træt” vækker en følelse, der prompte giver trætheden fysisk fodfæste. Det har været sådan altid, men ’22 har givet mig mulighed for at følge med i det og se/opleve det ske. Menneskene ER dem, der på magisk vis maner denne verden frem. Det fordrer bevidst ansvarlighed og kærlighed.

’22 har været året, hvor jeg og mange jeg kender er gået langt og dybt ind i undersøgelsen og opdagelsen af, hvad det vil sige virkelig at “walk the talk”.

’22 har været et forelskelsens år. For mig blev det via et job. Jeg forelskede mig helt og hengivent i alt det som kan gøres, og de mennesker jeg gør det sammen med. I virkeligheden er det en væren af kærlighed til kærlighed ❤ Jeg håber, at også du kan se og mærke en forelskelse i din væren, hvad end det er af og til.

’22 bød også på en skøn, uventet, uforudsigelig og vedholdende healingsrejse (for personlighederne) med min sjælstvilling. Her mærker jeg, at en 12års-cyklus afrundes, og på årets sidste dag oplevede vi begge, hvordan muligheden for en ny opstod. Herom hører I nok mere, da vi har flere planer der kan udfoldes i ’23.

I det hele taget viste slutningen af ’22 mange muligheder til senere begyndelse. Så, selvom jeg egentlig ikke har ’23 inde som et “stort” år fra den vinkel jeg anskuer tingene, så ser jeg alligevel et kæmpe potentiale for at virkeligheder (og deres bevidstheder) mødes.

Må dit ’22 have været så fyldt med nærhed, at det klinger varmt og nærende i køligere og mere tilbagetrukne måneder.

❤ Lene/Minnaiah ❤

PS: nytårsskriv følger

2 Comments

  1. Godt nytår Godt at høre fra dig igen ….Har savnet din smukke måde at skrive på Kærlig hilsen Jytte❤️

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.