Måner i dec ’21

Velkommen til, kære du.

Hvad får dig til at elske med hud og hår i hvert sekund? Hvad får dig til at elske, at du er dig? Hvad får dig til at elske at være her? Hvad får dig til at elske dig sammen med andre?

Altså, det er sådan set ikke månens indflydelse, der er størst lige nu. Men det har selvfølgelig med månen at gøre, når en lille skøn eklipse tager godt fat, og er med til at afdække begyndelser. Skønne små friske pust – små flammer, der lige blusser op et kort øjeblik – der selvom de blot er små af størrelse, får meget stor betydning den vej vi går. Det er som det lille reflektive stop på vejen, der gør at vi skifter retning. Fra det ene øjeblik til det andet.

Det samme sker i forbindelse med det samarbejde Pluto og Venus har lige nu. Det bliver den virkelige og helhjertede kærlighed vi vælger. Men det gemmer jeg lige til næste indlæg.

Tempoet – ind- og oplysningen – vi oplever for tiden gør træt. Jeg er gået fra at have brug for 5-7timers søvn til at kræve 8-10timer, for at være udhvilet. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med, at jeg er meget i pagt med naturens orden (stå op og gå i seng med hønsene 🙂 ), men jeg oplever egentlig mere, at det er generelt, og at det er klogt ikke at gøre modstand, En anden grund til at vi oplever større træthed end ellers, er at vi er mere vågne overfor det kollektives stemninger. I det kollektive er stor træthed. Træthed efter sygdom, træthed efter kamp, træthed efter stagnation, træthed efter tabt land……… virkelig meget træthed. Krigerne er trætte, og lige nu er der en mulighed for at samle deres våben op…….. eller finde en helt ny vej. En tredje og meget væsentlig ting i det kollektive er, at der lige nu mangler lidt balance, og især kærlighed, omsorg, medfølelse 🙂 og alt det jeg skrev om i sidste indlæg. Og jeg selv kan godt blive bekymret for, om det virkelig bliver menneskehedens valg igen-igen – kampen! For da har vi mange år foran os med fortsat polarisering, adskillelse, eksklusion og dermed ufred. Vi skal huske på, at det ER os, der vælger, hvordan vejen skal være.

Det er ganske enkelt, hvis vi vil kampen for fred, da får vi kampen! Den er ikke længere. Hvis det er freden, vi vil, da må vi være fredelige.

Sluk et øjeblik for verdens fortrædeligheder, de fortidige emotioner som månen gemmer på, C19-problematikker, politik og meget mere. Led i stedet efter nyheden. Hvad er det, du bliver inspireret til, som du aldrig har tænkt på før, og som kan være din næste passion, der kan fylde den næste del af livet. Hvilket glimt får du af livet på en anden tidslinje? Det er muligt at se i tidens vindue, og om et halvt årstid vil du nok have bevæget dig så langt, at du er et helt nyt sted.

Det vigtigste jeg kan sige om tidslinjeskift er, at livet på en ny tidslinje ikke er relateret til det liv du HAR levet. Det er nye planer, nye mennesker, nye steder – et eventyr. Det er et rigtigt skift, som er i gang.

Du kommer ikke ind i skiftet ved at forlade noget eller ved at vælge noget fra. Det sker alene på tilvalget. Du kan vælge at ville lære dig selv at kende, og så vil der blive et liv med dét. Du kan vælge at ville undersøge alt det, som forhindrer dig i skift……så vil der gå tid med det. Du kan vælge stort set alt, men hvis du vil et rigtigt skift, da må du se og høre dig i en ny version – du må være det, der lige nu opleves som dit fremtidige selv. Hvis du endelig skal vende og vænne dig fra noget, da skulle det være idéen om fravalg.

Det er dit JA, som har betydning. Det er dit ja til at opleve det liv du drømmer om. Det er dit ja, til at ske i den næste væren, i stedet for at vente på det. Du vil efter dit tilvalg af et helt nyt ståsted opleve, at ikke alle følger med. Måske kun ganske få.

Måske har du allerede oplevet det. Følelsen af at stå lidt alene. Og da kan det være godt at kende sin rolle fra øjeblik til øjeblik. Missionen er altid kærlighed, men arbejdet skifter alt efter, hvilken context du er i. Er du den rejsende? Er du vejviseren – den der lyser op, så de næste bag dig kan finde vejen? Er du vejlederen – den der allerede kender det nye og hjælper folk til rette. Er du brobyggeren – den der sørger for, at der er forbindelse mellem tidslinjerne? Jeg selv oplever nogen gange en mislykkethed og ensomhed, når jeg glemmer min egentlige rolle. Og den glemmer jeg i de øjeblikke, hvor personligheden er mere optaget af egen præstation/behov/succes, fremfor samarbejdet i en hel væren. Det kan være både det indre samarbejde, men også det universelle samarbejde – flower of life.

Uanset, hvad du står i lige nu, så er det kærligheden, som kalder. Den ubetingede kærlighed til dig selv, som i sidste ende vil solstråle igennem dig og få et ny menneskehed til at spire frem.

❤ Lene/Minnaiah ❤