Kære du. Hvad har mon rørt dig under nymånen? Lad os se lidt på det. Lad os mærke lidt ind i det. Og lad os tale om det ❤
Jeg hører tit mig selv sige: “Der er mulighed for stor healing nu”. Sådan er det nu. Vi er i Jomfru, og her færdiggøres skabelsen af den personlige del af selvet. Herefter bliver det muligt at se, mærke, føle og opleve sig selv i og med andre. Du spirer, lærer, vokser, blomstrer, og i høsttiden giver du af dig selv til andre. Det bliver tydeligt, hvad det er, der er klar til deling. Og så kommer tiden i vægten, hvor vi lærer at finde balance mellem “dem og os”, og alt det andet, der nu ligger i dét at være i relationer. Det bliver også tydeligt, hvilke lag der skal falde fra. Hvad er aks og avner, og hvad er frøet?
Kollektivt har jeg mærket sorgen. Det er egentlig ikke en tristhedens sorg. Men samtidig er den svær at beskrive. Der er noget meget dybt i sorgen efter sorgen. Sorg er ikke det rette ord. Lige nu kan jeg bare ikke finde det, måske fordi det stadig er bundet sammen med den sorg, vi kender så godt, fra de stunder, hvor vi siger farvel til noget. Sidder man f.eks. i kirken ved en nærtståendes begravelse/bisættelse, da er der først en overvældende sorg, der sidestilles med tab, men dernæst en forløsning af en stemning, der er blandet af ydmyghed, ærbødighed og kærlighed i erkendelsen af det liv, der så modigt blev levet og i det lysglimt, der opstår, når ånden rejser rundt og rører ved de sørgende. Når jeg har oplevet dette, da triller tårene. Ikke i sorg, men i bevægelsen over den magi der er i livets overgange – i det mod, der bæres af dem, som betræder overgangene. Ikke bare ved dødsfald, men ved en hvilken som helst af livets overgange.
Den samme bevægelse rørte mig i dag, da jeg igen stod op til det smukkeste solskin over grønne blade. Jeg ved godt, at der er en fysisk og ret nøjagtig forklaring på vind og vejr, men …….. tillader vi at vores sansning af hver dags vind og vejr bliver til mere end blot en konstatering, tillader vi, at det bliver som til en kærlighedsoplevelse fyldt med vitaminer og anden næring, da bliver sol og måne, de jordiske elementer og kontakten imellem mennesker til noget uforklarligt. En dyb emotionel oplevelse, der rækker helt ind i livets essens.
🙂 well, der stod jeg så og kiggede ud af køkkenvinduet og lod tårene trille over al den skønhed, der kom mig i møde. Og jeg vidste “at der er stor healing på vej” i og omkring os.
En healing er en heling af en forbindelse, der har været blokeret. Måske har du gemt en følelse, der er blevet klemt og måske glemt. Den kommer frem nu. Den bevæger sig nænsomt igennem dig nu og du kan igen slappe af og trække vejret igennem hele dig. Ser du, healing og heling sker, hver gang du modtager, anerkender og erkender dig med kærlighed – de dele af dig, der før ikke blev det. Healing leder dig altid til glæde.
Du er altid hel. Det ved du godt. Og jeg håber, at du på vej mod fuldmånen finder dig selv i et hav af oplevelser i helheden. Ja, kære du, det betyder stunder med ydmyghed ….. og en stor bevægelse.
September og dens himmel, der er så blå, inspirerer til en hel vejrtrækning – en indånding af livskraft og en forløsende udånding, der giver alting plads. I Jomfru erkender vi hele selvet, og dets sammenhæng med alt andet. Helt ned i de små detaljer ser vi, hvad der er det lille selv og på hvilken måde det nu er nødvendigt at give os hen til det store selv, og i sidste ende til altet. En erkendelse af at vi er et enestående glimt, blandt mange andre i det levende univers.
Helt konkret kan det selvfølgelig betyde et par indre opgør, idet selvet ikke er så vild med hengivelse – altså at dele styringen med andre end sig selv. Det er der mange og gode forklaringer på. Dem finder du, og derfor er septembermånerne så skønne. De er samlende og helende. Det kan du være sikker på.
Jeg vil ikke kalde energierne tunge. De kan føles sådan, men i virkeligheden er de invitationer til at trække vejret HELE vejen igennem alt det som er. Uden at dømme, uden at forklare. Simpelthen bare hele vejen igennem, så alt ses, høres, føles og elskes.
Må du, på vej til fuldmånen, opleve de dybeste af alle livgivende vejrtrækninger.
❤ Lene/Minnaiah ❤
Minnaiah 
Kære minjaja
Jeg drømte i nat, at stå i en situation, hvor jeg havde ansvar for et andet menneskes liv. Jeg stod og vidste ikke hvordan jeg skulle redde hans liv??? Jeg kunne bare se til, hvordan livskrafen ebbede ud af ham og jeg tror, at han døde.
Følelsen af, magtesløshed overvældede mig i den grad. Følelsen af, at jeg ikke havde den evne i mig, som skulle til, for -at redde ham. Den følelse fyldte mig så meget resten dagen i dag, at jeg bevist har måttet ignorerer det. Den følelse er så ubehagelig, men samtidig så dyb, at jeg ikke er i tvivl om, at jeg her blev trigget af en fundenmental problemstilling, som jeg tidligere i livet måtte leve med, hver eneste dag. Et liv i frygt for ikke, at evne at redde mennesker fra lidelse og død.
Dette er et punkt i mig, hvor jeg føler mig magtesløs og ude af stand til, at handle.
Grim grim følelse og samtidig en erkendelse af, at der er noget, som jeg ikke har lært eller bearbejdet. Jeg ved ikke hvorfor, det føles så forfærdeligt? Men helt klart, noget om at miste kontrollen og se, at min ikke, at slå til, som menneske og fagperson kan føre til så megen lidelse og ulykke.
Ret ufedt.
Men tak for dit skriv, kære minjaja.
❤️❤️❤️
Kære Karin, så er det godt septembermånerne er her ❤
Jeg hører, at du nu har mulighed for at lægge ideen om at være magtfuld bag dig og dermed endelig rumme magtesløsheden, som en frihed. Tænk lidt på ordet magtesløs……. at være uden magt. Og spørg da dig selv, om du vitterligt ønsker magten. Ser du, havde du den faktisk, da ville du vitterligt være ene-ansvarlig for liv og død. Heldigvis er vi ikke herrer over liv og død, og vi er kun ansvarlig for vore egne handlinger. Den som er på vej videre til det næste liv via en jordisk død, har selv sit ansvar.
Den som lider har lige så stor kraft, som andre, og dermed et lige så stort potentiale for glæde, som alle andre – måske endda større, idet taknemmeligheden for glæden er meget stor, når man har kendt det modsatte.
Vi er her for at bistå, for at holde i hånd, for at glædes og hylde livet med hinanden. Vi er her ikke for at redde. Vi er her for at støtte hinanden, og i de mørke stunder er vi her som lys for hinanden, og sådan får de, som har brug for det, mulighed for at se deres egne veje klarere.
Af dine ord hører jeg, at døden for dig er lidt som en fejl. Og dog er det blot en anden værenstilstand end den jordiske.
Det kan hjælpe, virkelig at gå i dybden. Helt ind i kernen, der hvor du finder den lattermilde sjæl – ånden.
Beslut dig for, de næste nætter, at drømme sjælens drømme. Der finder du taknemmeligheden, ydmygheden, ærbødigheden og kærligheden.
❤
Fra hjertet tak, kære Minnaiah❤️
Tak for, at vise mig ind på kærlighedens vej❤️
Jeg tror, du gjorde det allerede i nat, for her drømte jeg end ny drøm, som føltes som svar på drømmen om magtesløshed.
I denne drøm observerde jeg en læge behandle et åbent sår. Lige så nænsomt syede han med nål et finmasket/flettet “net”, som blev en del af såret og gjorde det meget solidt. Bagefter så jeg hvordan såret allerede var helet op. Jeg fornemmede stilhed og fordybelse i processen. At jeg ikke behøvede gøre andet, end at være i tillid til processen, som på bedste jomfru maner, med detaljeret præcision gjorde såret hel.
Mht. Til magt, så har jeg vel nok overdrevet. Forstået på den måde, at jeg bruger min magt til, at forsøge at redde mig selv. Og i denne tid, hvor samfundet er åbnet op, så handler det i “for høj grad” om at passe på mig selv og andre. Samfundet virker kaotisk på mig og jeg forsøger, at skabe en form for struktur, der skal beskytte og “redde” mig fra “hvis det værste sker”. Men ærligt talt, så føler jeg magtesløs i det senarie. Så det tror jeg min første drøm udspringer af. Og nr. 2 drømmen fortæller, at jeg istedet skal gå ned tillid og kærlighed til processen og jeg må give slip, for kaoset vil altid være der, men jeg kan vælge end anden indre vej uden kaos.
Ja, september har gennem en del år været måneden, hvor store helbredsmæssige skift har vist sig. Ofte noget ret voldsomt og på en meget dybt plan, men som efterfølgende har kunnet hele til en endnu bedre version af min sundhedstilstand. Så jeg takker jomfru nymånen for at vende tilbage hvert år og lige få vendt den gamle frygt igen.
Jeg vil de næste nætter bede om, at drømme drømme fra sjælen.
Tak til dig Minnaiah ❤️
❤ og når du er klar, så er der kun tillid tilbage, og nymånen vil vække al din taknemmelighed. Tak for din skønne tilbagemelding. Den rører mig. Det net, du beskriver, ser jeg som hele vores netværk – vi heler hinanden idet vi er i kontakt, og tillidsfuldt deler ansvarene. Vi er aldrig alene ❤
PS: de her september måner handler for mig, om ikke at vide, hvad jeg er oppe imod. Jeg har asc. I jomfruen med Pluto placeret på asc. Så jeg er som regel helt nede og vende i “dødsriget” og langsomt og møjesommeligt, at vende hver et sandkorn, for at blive transformeret endnu engang. Opdage at livet/ tematikken i virkeligheden er ukompliceret. Som du siger, jeg er allerede hel. Men det ydre kaos ryster mig gang på gang. Samtidig følger jeg min intuition (alligevel), og her er faktisk altid fred og ro.
Peace, love and harmoni🙏🏻❤️
Ja, Minnaiah
Jeg blev også meget forundret over, hvor fint et budskab det net var/er.
Virkeligt smukt, at vi deler ansvar og aldrig er alene ❤️