Fra din éne vej til alle dine veje ❤
Og hvorfor er det så interessant at beskæftige sig med tidslinjer? Det er det, fordi du som rejsende uundgåeligt vil nå til oplevelsen af at være mere …..og flere. Det er ikke unikt, det kommer til at ske for alle. Og læser du med her, så har du sikkert allerede haft oplevelsen i en eller anden grad.
Tiden – fremtiden, nutiden og fortiden – er sådan en sær størrelse. Den findes ikke rigtig. Eller…….. den afgrænsende form vi bruger tiden til findes ikke. Alt er samtidigt, men på forskellige frekvenser. Tidslinjer vil nogen kalde det. Dit fremtidige selv er en bevidsthed på en anden tidslinje. Det er stadig dig, men på en anden frekvens.
Vi har i tusindvis af år talt om jordforbindelse. Men det giver ikke så god mening. For, vi er så mange steder på en gang. Jeg har nok talt om det før, men det er nødvendigt at rodfæste sig i bevidstheden og hele vejen rundt i egen struktur. Det er ikke nok at tage kontakt til jord eller et chakra. Og det betyder så, at det næste stykke arbejde handler om at kende sig selv helt ud i de ukendte hjørner af eksistensen.
Du, og alle andre, rejser allerede dagligt rundt på tidslinjerne. De fleste oplever det mest i drømme, men vi er også en del, der har oplevelsen af at være forskellige steder på en gang – altså at leve samtidigt på flere tidslinjer. Nogle ser det, nogle hører, nogle mærker, lugter, smager osv. Det er såmænd ikke så meget anderledes fra det du gør, når du tager bussen til et tog, til et skib og ender med at gå, cykle, køre. Det er altsammen indtryk af udtryk for de tempi, der er på den frekvens, du oplever at rejse i.
Man kunne også sammenligne det med at gå ind i et stort hus, hvor du går fra rum til rum og tænder lyset. Hvert rum har et tempo – en stemning. Det opdager du til fulde, når du tænder lyset i rummene. Det er en fantastisk øvelse, at arbejde med frekvens/tidslinje i det helt jordnære.
Når du indretter dit hjem, har du allerede fra starten en fornemmelse af, hvordan rummene virker på dig rent energetisk, og du indretter dig derefter. Du har måske prøvet at komme til et hjem, hvor soveværelset er pladseret i et bestemt rum, men hvor du selv føler stuen mere sove-agtig. Måske er køkkenet mere stue-agtigt osv. Bor du rigtig længe samme sted, da mærker du også, hvordan energien skifter, måske ovenikøbet at den dør ud. Så, det sted, hvor du har kontor (kan sagtens være stue/soveværelse) føles pludseligt tomt for arbejdsenergi. Det kan skyldes flere ting, men under alle omstændigheder skyldes det, at din og rummets frekvens ikke passer sammen, når det kommer til arbejde.
Måske har du allerede opdaget ovenstående, og da vil du være en, der flytter om tit og ofte. Måske bruger du principperne fra Feng Shui, måske noget andet. Og det er fantastisk at lade sig inspirere af. Husk blot, at vi i en ny tid er sammen for at skabe nye muligheder. Brug gamle systemer som inspiration. Tidslinjer er i høj grad individuelle, hvorfor svarene på, hvad der er gavnligt for dig, hvor og hvornår, ligger hos dit eget fremtidige selv. Det er især det, den nye tidsalder vil have frem. Individualitet i kollektivet.
Opdagelsen af og arbejdet med tidslinjer og frekvenser kan bruges i alle situationer. Det giver dig et hav af nye muligheder at studere dette, fremfor, som måske hidtil, at studere emotionelle og mentale områder. Disse ligger på ego’ets frekvens. En fantastisk frekvens. Men du kender den jo allerede 🙂 Så, måske det er en god ide at prøve noget nyt?
Et spørgsmål kunne være: “Hvad gør jeg lige nu, i denne situation, på en anden tidslinje? Der er så mange muligheder, kære.
❤ Lene/Minnaiah ❤


1 Comment