Fuldmåne i juli ’20 – Sjælskram

Kære du. Det er atter fuldmåne og tid til at favne det maksimale potentiale for din væren i lyset af den intention, du har sendt ud. Er du klar til at lade dig omfavne? Er du villig til at være så elsket som aldrig før? Er du nået til den grad af kærlighed, der får dig til at åbne favnen og tillade tilstedeværelsen af alt det du har givet slip på. Vil du tillade det, acceptere det, erkende det ……….? Og vil du derefter, som sjælens forlængede og fysiske væsen, være tilstedeværelsen af alt dette?

Jeg mærker en åbning i det kollektive, og idet jeg træder ind i den åbning, bliver det klart for mig, at der er en velforberedthed, en ydmyghed og en parathed til erkendelsen af kærlighed – en parathed til at modtage sjælens ubetingede tilstedeværelse/kærlighed.

Sjælskram
Under denne måne og eklipse sætter sjæl og univers derfor alt ind på forenet bevidsthed. Træk vejret dybt, og forestil dig nu, hvordan du er med din sjæl. Forestil dig, hvordan alt det du savner og længes efter, hvordan alle dine spørgsmåls svar ligger klar til dig, som et kram i sjælens væren, lige bag dig. Og med den næste indånding lader du sjælens varme arme smyge sig omkring dig og gå i et med dine fysiske arme og hænder. Læn dig tilbage og lad dig omfavne. Lad dig omfavne kære. Giv dig selv helt og fuldt, og mærk at sjælen er vild med og knuselsker dig. Mærk, at du nu er hel og fyldt op, tryg og mæt.   

At give sig hen til, eller at modtage sjælens kram betyder, at du med alt dit mod bekender dig til at være både mennesket i dualitet og helhed. Der er plads til det hele, fra tvivl til tillid, under ét. Sjælskrammet indtræffer det øjeblik du vender dig om og siger ja til alt det, du har vendt ryggen. Forstår du, når du vender ryggen til – eller giver slip – på dele af din væren, da afskærer du dig selv fra sjælens ubetingede tilstedeværelse og dermed din oplevelse af kærlighed i hele din personligheds væren. Så, prøv lige igen, og giv denne gang sjælen adgang til det hele, også det du lukkede ude.

At give slip, manifester nyt eller at udfolde
Der har i mange år været først en snak om “at give slip” og dernæst en snak om at “manifestere”. Begge samtaler har haft deres udspring i personlighedens opfattelse livet som en dualistisk tilstand. At være et andet sted eller at skulle et andet sted hen. En bevægelse herfra og dertil. En afvejning og overvejelse af inklusion og eksklusion. Et enormt stort og mentalt arbejde, der……. nåja, der ikke rigtig leder nogen steder hen. Og der kommer en dag, for enhver menneskelig tilstedeværelse, at “det er nok”. Vejen stopper ganske enkelt, og der er ikke flere veje ud eller ind. Der er ikke længere idéer til hverken at flygte eller gå videre. Der er ingen intention om at vandre. Der er ikke flere kræfter til at udtænke andet end kærlighed.

“At give slip” er som at efterlade noget, og det er ikke muligt. Vi kan ikke adskille os fra det, som er. Det engelske ord “Release” eller “Liberate” er mere dækkende. Det betyder at frigøre. Jeg vil oversætte det til at udfolde. Jeg vælger at udfolde dét, som er.

“At manifestere” er troen på, at noget ikke er, og at noget er bedre, at væren bliver bedre ved tilføjelsen af noget andet udefra. Igen, vil jeg oversætte det til at udfolde. Jeg vælger at udfolde det som allerede er.

Ego’et, som hører hjemme i det lavere mentale, forstår kun dualitet, og i dén mentale tilstand lider personligheden under mangel på kærlighed. I dualiteten vil ego’et altid foretage vurderinger, der spærrer dele af væren inde. Ego’et er optaget af at være dygtig, at manifestere, at nå resultater, og fremfor alt at gøre det rette (fordi noget ikke er det rette). Med stor snedighed vil Ego’et altid få personligheden til at holde sig på en vej, der arbejder med at blive “god nok”. Det er ikke i ond mening, det er bare sådan, det er indrettet – i tro og mening om at der er noget, som er rigtigt, noget som er forkert, og altid noget som er bedre.

At udfolde hel væren i praksis
Sjælen kigger på, banker på, puster til og hjælper på alle mulige og umulige måder, indtil den får lov at strømme igennem med det varmeste og kærligste kram, du nogensinde vil komme til at opleve.

Du har ganske sikkert hørt og afprøvet udsagnet “Jeg er”, du har mærket sjæstilstanden “Jeg er”, men har du mærket når dualieteten virkelig åbner sig for dig, og mærket hvordan sjæl og personlighed er tilstede på samme tid. At du er tilstedeværelsen af begge i det vågne og åbne NU?

Meditation er en god øvelse på vejen dertil. Se det som en slags træning, der leder jer – sjæl og selv – til at kunne agere sammen blandt mennesker. Forestil dig, at du sætter dig for at meditere. Du sætter dig for at forbinde dig til dit højere selv, sjæl og ånd. Det kan være vanskeligt at holde et koncentreret fokus. Du bliver irritereret over alt fra tanker til lyde. Du koncentrerer dig endnu mere, prøver at lukke alt ude, og når det ikke lykkes, føler du, at du “ikke er god til” at meditere. Men meditation er et inklusivt fokus. Det er jo netop den kærlige, anerkendende tilstand, der lader dig være alt du er, og som giver personligheden oplevelsen af at være elsket og forbundet. Forestil dig at du sætter dig for at meditere, og starter med følgende:

Fra sjæl til personlighed:

Jeg er sjælen.
Jeg er tilstedeværelsen af sjælen i form,
Jeg er i din tilstedeværelse
og jeg er i alt det, som du oplever i min tilstedeværelse. 

Nu kommer nok den første tanke. Dvæl ikke ved den men tillad dens tilstedeværelse, accepter den, erkend dens tilstedeværelse i personligheden, mens du selv, som sjæl, elsker den og favner den.  Så, følger måske en lyd. Tillad dens tilstedeværelse, accepter den, erkend den og mærk, hvordan du som sjæl, forbinder personligheden og lyden med al din kærlighed. Der følger måske en følelse. “Jeg tillader tilstedeværelsen af X – (det kan være sorg, frustration, kærlighed m.m.) – Jeg accepterer tilstedeværelsen af X, Jeg erkender X og Jeg er sjælen der gennemtrænger personlighedens erkendelse med al den kærlighed, som binder vores oplevelse sammen.”

Fra Personligheden i dualitet til sjæl og enhed

Jeg tillader, accepterer, erkender al tilstedeværelse
Jeg tillader tilstedeværelsen af den eller det jeg oplever. 
Jeg accepterer tilstedeværelsen af den eller det jeg oplever
Jeg erkender tilstedeværelsen af den eller det jeg oplever
Jeg er tilstedeværelsen af dig

Bag alle mine ord, som desværre kan lede til mental forvirring, overtænkning osv, dér ligger en stor enkelhed, der kan udleves med din næste. Jeg kan ikke give den til dig, men jeg kan sende den ud med al min kærlighed og vide, at du samler den op. Jeg ved, at du opdager den, for det er vejen for ethvert sjæle-menneske. Og dét er hvad du er. En sjæl, der har taget form i menneskeligheden.

Og når du næste gang står overfor en situation eller et menneske, hvor du mærker ego’ets modstand, og dermed personlighedens savn af kærlighed, da sig med din indre stemme: “Jeg tillader, accepterer og erkender tilstedeværelsen af det, som står foran mig nu, og jeg er tilstede deri, for jeg er sjælen, der står ved min side og sammen NU.

Igen, bag alle de mange ord, er der er gnistrende univers af kærlighed, skønhed og glæde til dig, dit og alt det, du er tilstedeværende i og med.

Det er en nøjagtig spejling af den stjernes flammende gnister, der udgår fra dig og din væren.

Må du folde det hele ud, til gavn, glæde og til dit og alles bedste.

❤ Jeg er Lene og Minjaia ❤