Portalsåbningen 4.4.4. – The rise of the Blue People

Velkommen til ❤ ikke bare til dig som læser, men til al væren, som folder sig ud nu. Dét er opgaven i dag. At holde den blå portal åben, og hilse alt velkommen.

Du har måske set, hørt og læst en masse om konjunktionen mellem Pluto og Jupiter, der sætter dagsordenen i dag, om 444portalen, om hvordan del af verden samler sig i meditation med disse energier i ryggen. Og jeg sidder nu i solskinnet på bakketoppen og henter det, som du kan have brug for at høre nu.

Caring is Sharing

Min del af budskabet handler om den blå ring af ild. Jeg ved den har stor betydning, for det har ikke været muligt for mig at finde et billede, der kan illustrere den. Der er simpelthen ikke dele-mulighed på de ellers skønne billeder, jeg har fundet. Der ligger mange restriktioner omkring “den blå ild”. Jeg kan godt forstå det, for det er en særlig ild, set med menneskelige øjne. Den er forandrer alt og sikrer kærligt liv. Det er Kristuslyset og alt det, som det indeholder. Det er alt det, der på den ene side skal løfte verdens bevidsthed, men som jo altså også kommer til at destruere lidt på vejen. Den er fri, kan ikke spærres inde, den kan ikke købes, ikke sælges. Den kan deles! Den nye tid vil give os mulighed for at kende betydningen af at dele. “Sharing is Caring – Caring is Sharing”. Det er noget den unge generation bringer med sig som et iboende budskab, og vi ældre er her for at gøre transitionen mulig i en form, der er til alles gavn og bedste.

Det blå folk – den Plejadiske bevidsthed

Jeg har siden oktober, faktisk de sidste 12 år og måske i virkeligheden hele livet, glædet mig til den her dag. Det er i dag, at det folk jeg kommer af, rejser sig, træder helt ind i deres fysiske kroppe og slutter sig sammen i en ring om menneskeheden, så de kan træde sikkert ind i forandringens ild.

For de af jer, som er lidt mere videnskabeligt orienteret, så er der tale om den plejadiske bevidsthed og bevægelse, de 144.000, og alt det der. Når jeg siger det sådan, så er det ikke for at nedgøre det, men simpelthen fordi den videnskabelige “bevisførelse” har det med at fjerne opmærksomheden fra den essentielle intention.

Intentionen for det blå folk, idag og nu, er både at vise og være vejen. Den blå væren er uden grænser. Det blå folk går både sammen og igennem hinanden. Og, er du af det blå folk, da har du undervejs i din nedstigning i fysisk krop mærket den jordiske sfæres fysiske begrænsninger. Du kender nu til begreber og følelser af sorg og frustration, fordi din bevægelse føltes smertefuld og begrænset. Men, i dag lander du. I dag begynder du at være og formidle dit budskab og formål. I dag er du hel og fysisk.

Alle, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra, bærer en del af den plejadiske bevidsthed (i den forenede bevidsthed er vi lidt af det hele) så du vil de seneste dage have mærket denne transition i det fysiske – den jordiske sfæres halschakra. Lunger, hals og hud, mund, ører, nakke og skuldre i det menneskeligt fysiske. I det emotionelle mærkes, hvordan der lukkes op for sluserne, og de dybeste følelser bliver udtrykt. Både dem vi kan lide, og dem vi ikke kan lide. Pluto og Jupiter assisterer, sammen med Saturn, der jo også er på banen – Pluto henter det mikroskopiske frem både i det fysiske (Corona m.m.), i det emotionelle (undertrykt vrede) og i sindet (undertrykt frygt). Verden som vi kender den – den hvor vi køber og sælger, taber og fortjener – bliver……. ja, ok, den bliver tilintetgjort. Jupiter sikrer os velstand og rigdom, såvel indre som ydre. Og derfra vokser gruppebevidstheden: Caring is Sharing til alles gavn og bedste. Og Saturn viser vejen til det lederskab, der er passende for gruppebevidsthed.

Jordens healing og opstigning

En udvidet gruppebevidsthed, der bygger på vores fysiske oplevelse af helheden, som en levende del af os selv. Vi går fra jeg til vi – fra dem til os. Idéen om en dømmende, givende og tagende almægtig tilstedeværelse dør ud, og frem vokser nysgerrigheden, åbenheden, kærligheden og nærværet med alt som er.

Vi er i gang med den helt store healing af den jordiske sfæres halschakra. Hud, hals, lunger, ører, mund, skulder og nakke. Kommunikation af sandhed, ytringsfrihed, autencitet, kærlighedens udtryk og kreativitet. Vi kunne kalde det, det spirituelle forplantningsorgan. Hér fødes den nye verden.

Du har set, hvordan fake news har fyldt så meget i verden, at det kan være umuligt at skelne løgn fra sandhed. Du har oplevet ytringsfriheden udfordret. Du har set selviscenesættelser (FB, Twitter m.v.), der er fjerne fra virkeligheden. Du har set, hørt og oplevet fællesskaber samle sig om dømmende og ekskluderende holdninger og adfærd, men……….. du har også set, hvordan dans og sang i stigende grad smyger sig ind omkring mennesker og bevæger dem videre, højere og længere ind i helt nye følelser af fællesskab. Du har set, hvordan kommunikationen med naturen i stigende grad er blevet anerkendende. Du har ladet dig røre af den kærlighed, ømhed og hjælpsomhed, der er iboende blandt mennesker i krise. Og et eller andet sted kender du dét som en sandhed – at dét er menneskets virkelige natur.

Alt dette sker under Jordens ascension gennem halschakraet – dens indtræden i en hel (højere) bevidsthed. Og mennesker skal følge. Andet er ikke muligt. NU!.

Sidst jeg så det, var da Berlinmuren faldt. Og denne gang vil det formodentlig foregå i området omkring Jerusalem. Det er mit syn, at murene falder her, og det vil glæde mig i det dybeste og inderste af min oprindelse, for det vil være det jordiske tegn på, at verden som vi har kendt den er faldet og den nye er påbegyndt sin vækst.

Nu giver dine fysiske ubalancer måske mere mening for dig – ser du sammenhængen ❤ Alt er lige som det skal være. Vi er sammen, som opstigende eller nedstigende, på samme tid, med samme formål, men med forskellige opgaver.

Dagens meditation (d. 4-5 april):

Meditation er ikke et spørgsmål om at forbinde sig til noget “højere”. Det er et samlende fokus og en kontakt til alt som er, og dagens meditation er netop det. Vi samler os. Det blå folk slutter sig tæt sammen i en ring af blå ild for mennesker at gå igennem beskyttede og hele.

Det er ikke vigtigt om du gør det den 4. eller den 5. Husk på, når det kommer til stykket, så er tid en meget flydende faktor. Gør det, som føles rigtigt for dig, når det føles rigtigt. Jeg har stillet ind på min egen frekvens og ved, at min tid bliver d. 4 kl 4.44. Jeg blev vækket på det tidspunkt, og brugte lidt tid i daggryet på at visualisere blå kærlig ild. Da blev jeg forklaret at der vil dukke flere tidspunkter op i løbet af det næste døgn. Så, mon ikke også jeg får incitamentet 13.44, 16.44, 23.44 og 01.44. Jeg ser det som en bølger, der går over hele kloden.

Og hvad vil jeg så gøre?

Jeg vil elske af hele mit hjerte, dagen igennem. Fokuseret i det blå. Jeg vil danse, synge, smile og glæde mig. Og ellers,……. så vil jeg gøre alt det, som kalder på mig.

Velkommen til en skøn dag i det jordiske.

❤ Jeg er Lene og Minjaia ❤

 

 

 

3 Comments

  1. Kære Jytte. Det er ikke bare en tro, det er en viden, men jo også en forståelse af, at den bedre verden er noget vi skaber hvert eneste øjeblik. Er det ikke vores oplevelse, da må vi sætte tempoet lidt ned, bevæge os ud af det mentale og ind i nuet. Hér er blå himmel, humlebier, forårsblomster, kærlighed til den vi elsker, mennesker der synger mens de går igennem kriserne, og regeringer der gør deres bedste for at samarbejde. ❤

Skriv et svar til Lene Christophersen Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.