Portalsåbning 4.4.4. – forberedelsen

Velkommen til, kære du. Alt er godt. Alt er lige, som det skal være. Det som sker lige nu, er en del af din plan.

Måske du er bekymret, fordi vi lige nu oplever en omvæltning. Tanker, stemninger, følelser der synes at være “out-datede” popper op, og kan skabe en slags forvirring. Det er skelne-tid ❤

I samtaler med både venner, klienter og kolleger hører jeg samstemmende, hvordan de oplever “fortiden” melde sig ind i en besynderlig form. Tider flyder sammen tilsyneladende ude af trit med nutiden. Jeg selv havde f.eks. en oplevelse forleden, hvor jeg glad og tryg sidder og hygger i sofaen og pludselig finder mig selv i et væld af tårer, der har oprindelse i sorgen over min mors død. Det er mange år siden, og jeg er længst forbi den sorg, men det var indgangsvinklen til en dybere forståelse af rigtig mange ting. Dels omkring mit ståsted i forhold til balanceringen af maskuling og feminin. Dels omkring det mit skriv skal handle om –  hvad Nu’et indeholder, sammenhængen til den maskuline og femine balancering, og hvordan det folder sig ud på vores vej i opstigning/nedstigning.

Opstigning og nedstigning foregår samtidigt, men i de forskellige faser af din udvikling, vil du mærke det ene mere end det andet. Nogle har liv, der dedikeres til oplevelsen af det ene. Andre har liv, som indeholder oplevelsen af begge.

Opstigning (den maskuline): Du er fokuseret på din rejse mod oplysning. Din intention er at forene dig, med dit højere eller dybere selv. Du arbejder for at opnå en væren i mål-løs-hed. Rejsen er uendelig og uden grænser.

Nedstigning (den feminine): Du er fokuseret på at oplyse og løfte vibration. Din intention er at forene. Du arbejder for at synliggøre helhed. Rejsen er uendelig og uden grænser.

Det gælder for begge faser, at der arbejdes med at balancere maskulin og feminin. Den maskuline henter det feminine i opstigningen. Det feminine henter det maskuline i nedstigningen. Oplysningens vej forudsætter samarbejdet i hele din værensstruktur fra fysik til ånd – fra ånd til fysik.

Maskulin og feminin set i det jordiske konkrete perspektiv: Du kan ikke være den feminine uden at anerkende og elske den maskuline ramme og konkrete struktur. Du kan ikke være den maskuline uden at anerkende og elske det feminine rum flydende struktur. Det maskuline er rammen. Det feminine er rummet. Den ene kan ikke være den anden. Det er umuligt! Men sammen udgør de helheden.

En mand har brug for at blive rummet. En kvinde har brug for at blive indrammet. Det er et indre arbejde, men sker jo også i det ydre. Har vi ubalancer på dette område, vil det også afspejle sig i vores relationer. Mange forhold opløses på grund af disse ubalancer. Det kan være manden, der føler sig fastholdt i “rummet”, eller kvinden der føler sig fanget af “rammen”. Det kan være manden, der ikke kan identificere sig med rummet, eller kvinden der ikke føler sig hjemme i rammen.  Du kan selv mærke, hvor dine relationer er i denne forbindelse ❤ Misforståelserne opstår, fordi vi ikke kender omfanget af det naturlige samspil, der er mellem maskulin og feminin. Jo mere vi erkender sammenhængen, jo større bliver kærligheden til der nu kendes som “den savnede, ønskede og elskede”.

Nuet: Der har været en idé om, at det er nødvendigt at slippe fortid og fremtid, for at være i nu’et. Der er sandhed i det, men det vil være mere korrekt at forstå nu’et som en tilstedeværelse af ALT. Tiden forsvinder, og der vil være en oplevelse af, at alt sker på samme tid. Dét, du før har kaldt fortid, er til stede i samme grad som alt andet. Det er ikke muligt at manifestere en fremtid – at hente fremtiden ind – at være den – uden samtidig at hente og være fortiden. Så, den aha-oplevelse der venter, er at nu’et er summen af ALT. Du kan ikke være i nu’et uden at være i alt.

Du har altid været på en spirituel rejse – et mix af op- og nedstigninger uanset hvad du ellers beskæftiger dig med. Om du er håndværker, revisor, pædagog eller healer, så er du på en rejse i bevidsthed, der leder dig ind i oplevelsen af at være hel.

Lysets vej ER oplysende. Du vil lære mere og mere – være mere og mere. Og til sidst kommer begyndelsen 🙂 Et liv i en væren, hvor du med ubetinget kærlighed hilser dig velkommen som en helhed af noget, der altid var, er og bliver:

“I am
the Alpha and the Omega
The one who is
the one who was
and the one who is still to come
the Almighty

Det er min sandhed – måske den kan assistere dig på din vej – at der ikke er mening i at fastholde eller slippe fortiden, for den er altid tilstede i helheden/Nu’et. Der er ikke mening i at holde fast i eller forlade Nu’et, for du er altid i det. Der er ingen mening i at drømme om fremtiden, for du er altid i dens manifestation.

Jorden er på vej ind i et frekvensløft, som mange af os har glædet sig til og længselsfuldt ventet på. Det vil få stor betydning for din oplevelse af nuet og helheden. En del af jer vil se tydeligt de ting, I har forestillet jer, både i mennesker, i situationer og i jer selv. En del af jer vil se klart, hvilket mange allerede har fået en forsmag på de seneste måneder, tiltagende i ca 25 dage. Du er både deltager og observatør.

Træk vejret et øjeblik, stil ind…… er du opstigende eller nedstigende?

Hils rummet og/eller rammen kærligt velkommen. Omfavn og fyld din elskede ud, og rejs sammen igennem løftet og portalen.

Jeg lægger om dig en ring af blå ild, så du er rustet og genkendelig i lyset, og jeg glæder mig til at møde dig i helheden

❤ Jeg er Lene og Minjaia ❤

8 Comments

      1. Du har virkelig hjulpet mig på min tvillingerejse…for mig er er rejsen en helhedens og kærlighedsrejse i at finde hjem og ud…..kærlig hilsen Jytte.Tusind tak❤️❤️❤️

      2. ❤ det er lige sådan det er. Og overvældende fantastisk at mærke kærligheden som en iboende tilstand ❤

Skriv et svar til Anonym Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.