Vira – Intelligent influencers – Lysbæreres opgave

Det har været en åbenbarende og samlende måned, der samtidig danner både afslutning af endnu en årscyklus og begyndelsen på en ny.

For 3 uger siden blev jeg “lukket ned”. En midlertidig nedlukning, der kun gjaldt fjernhealingsessions. Almindelige sessions er uberørt. En noget overraskende og besynderlig situation. Jeg har siden kunnet lave specifikke aftaler med “bestyrelsen” 🙂 omkring udvalgte opgaver. Men faktum er, at jeg ikke får frie hænder i det energetiske før den 20/3.

Jeg lægger mærke til at mange af mine kolleger – lysbærere –  på samme måde er blevet forhindret i dele eller hele deres arbejde. Nærmest som har de fået en kæp i hjulet. Jeg ser, hvordan alt fra familieopgør til hovedpiner forhindrer energetisk arbejde, trods alverdens kærlige intentioner. Og, jeg har undret mig.

Så, til sagen. Jeg vil skrive løs, og se hvad der finder vej, men inden bede dig huske på, at det, jeg skriver, kun er min del, resten finder du selv. 🙂 og det, du helst vil høre, kommer først til sidst.

For et års tid siden dukkede en virus op – en mystisk en af slagsen. En del af os har haft den. Den viser sig med svimmelhed, hovedpine, brændende hedeture (uden målbar feber og sved), kvalme og smerter der flytter sig. Den forsvinder, og bedst som man tror at man er rask, så dukker den op igen med alle de samme symptomer. Den første af sin slags.

Jeg forsøgte at behandle, men blev endnu mere syg. Så, i stedet indstillede jeg alle forsøg på at regulere, og gik i stedet i gang med at byde den velkommen og tilbyde den mit venskab. Jeg har ført samtaler med den, skrevet dagbog med den og samarbejdet efter bedste evne.

Vira er egentlig “intelligent influencers”. De er skabt af tankeformen frygt. De kommer og går, sætter en kæp i hjulet, og der er bare ikke noget at gøre ved dem. Bakterielle angreb skabes af vrede. Vredens natur er udadrettet, let at møde og derfor let at transformere/behandle. Men frygt gemmer sig, og kan ikke rigtig behandles. Vores strategi overfor frygt er at gemme os, indtil faren er drevet over. Vi kan sætte vreden ind, men det er et skalkeskjul for frygten. I den konventionelle verden findes ingen behandlinger til vira. Homøopatien har behandling og lindring til vira, men den, jeg taler om, kan end ikke “behandles” herfra, og vi vil fremover se flere af den slags.

Behandling er noget vi sætter ind med intentionen om at fjerne noget, der er forkert. Så, kære lysbærer, hvordan ser du dit virke? Behandler du, fjerner du forkerte ting, fejl ……… eller elsker du?

Immunforsvaret virker på fysikken og i nogen grad det emotionelle og omvendt. Men, når tankeformen frygt bliver til fysiske strukturer findes kun én medicin, der til gengæld findes i uendelige mængder: Ubetinget kærlighed. Så, kære lysbærer, på hvilket område har du brug for at opdage den iboende kærlighed?

Vira er en opgave for lysbærere. Her folder vi tjenesten ud – den ubetingede kærlighed. Den ovennævnte virus er en forøvelse, og dens læring er en beskyttelse/immunitet overfor de næste.

Der er noget stort på vej og helt ud i det åbne! Frygten. Det er den næste virus, Covid 19.

Menneskehedens store frygt er udelukkelse/eksklusion – ikke at blive set, hørt, elsket, rummet, modtaget, inkluderet osv. Frygten for at miste sig selv, andre og alt det ind imellem er i sin enkelhed frygten for “ikke at være en del af”. Hvert menneske har sine egne regler for, hvad der skal til, for at følelsen af inklusion skal opstå. Regler for sig selv, regler for andre, men samme regler forhindrer oplevelsen af den enhed mennesket søger at opleve med sig selv og andre.

På alle mulige og umulige måder er dette budskab blevet formidlet siden fortællingen om Jesus og Kristusbevidstheden. Og nu kommer en længe ventet intervention/opvågning (igen) i form af Covid19. En virus, der ikke kan behandles ❤ og som helt ind i det fysiske vil vise os vores egen og verdens tilstand – ikke bare tilstanden men sammenhængen og enheden.

  • Vi bliver vist, hvordan en ubevidst tanke bliver til fysisk struktur.
  • Vi bliver vist, hvordan “en tanke” kan sprede sig med lysets hast og finde bosteder i en hel verden af supermægtig kontrol.
  • Vi bliver vist, hvordan alt fra klima-, hygiejne- og økonomiske forhold står i skarp sammenhæng med vores intentioner og holdninger til livet i en global verden.
  • Vi bliver vist enorme mængder af handlinger, der er baseret i tankeformen frygt.
  • Vi bliver vist, hvordan tankeformen frygt knytter sig helt tæt til ønsket om kærlighed
  • Og det hele falder sammen med de seneste års fokus i den spirituelle verden omkring manifestation.

Covid19 er ikke et udtryk for mørke kræfter, tværtimod. Det er lysets intervention af den fineste og mest oplysende slags. Universets intervention er svaret på ønsket om fri kærlighed. Kærlighed er uophørligt blevet givet i uendelige mængder. Husk på, det er en tilstand, der altid er til stede. Og nu får vi hjælp – eller et velplaceret spark bagi –  til at træde ind i den.

Som ofte før har lysbærere indvilget i at deltage i de nødvendige processer, for at kærligheden får frit løb på Jorden. En lysbærer er ikke kun dem med “love & light”, helende hænder og kærlige ord. Det er alle medspillerne, også dem, der udvikler vira eller bærer smitte. Både dem der begrænser vores frihed, og dem der dør for en frihedssag. Den ene er ikke bedre end den anden. Den ene har ikke større berettigelse end den anden, set med spirituelle øjne. Goliath lærte, at han ikke var bedre end David. David lærte, at hans kræfter ikke var hans egne, men givet af en floks ønske om kærlighed. Lysbærere er alle dem, der gør, at vi stopper op og vågner i en ny bevidsthed. Det er KUN Kristuslyset og dets besjælede tjenere, der kan samle og udføre en intervention. (idet jeg lige husker dig på, at jeg ikke opfatter Kristuslyset som en del af en religion) Det vil altid føre os tættere på oplevelsen af helhed og énhed med flokken.

I dag er vores bevidsthed om, at vi er en del af en flok, helt sikkert øget.

Samtidig med min nedlukning flyttede en flok silkehaler ind. Ret usædvanligt. Jeg har aldrig set dem før, og det var faktisk en klient, der gjorde mig opmærksom på dem. Jeg troede, de var der i forbindelse med klienten. Men, de blev hængende, så jeg har brugt tid på at studere og udveksle indsigter. Jeg ved faktisk ikke, om de er interesserede i mine indsigter, men ingen tvivl om at deres er velplacerede i mit liv. De har så undervist mig i at leve i flok efter devisen “sharing is caring”.

Så, vi er en del af en flok. Ikke en halv flok, men en hel flok, der i samspil er i gang med at løfte os ud af frygt og kontrol.

Og i den forbindelse har vi nogle valg, men som lysbærer bliver vi lukket ned indtil hele sammenhængen står så klart, at vi kan vedblive at træffe lysbærende valg med frie hænder.

  • Først må vi opdage, at vi selv bærer ved til frygtens bål, hvis vi bruger undgåelses- eller “behandlings”-strategier. Vi må opdage, at hver eneste lille udelukkelse er en undgåelse.
  • Vi må finde det i vores hjerte, at indgå i det, vi har villet undgå, med ubetinget kærlighed.
  • Vi må finde modet til at være lysbærere på fuld tid, og til at anerkende det som en styrke.
  • Vi må mærke erkendelsen af at være en del af en flok. En hel flok med hvem vi deler alle jordens og jordlivets ressourcer.
  • Vi må indse, at skal vi kalde os lysbærere på fuld tid, da må vi kunne omfatte enhver slags lysbærer med kærlighed og ærbødighed.

Lad interventionen være en dyb læring i den ubetingede og forbindende kærlighed, på alle de områder, der i dit liv synes at savne den. Mennesket kan ikke kæmpe mod, flygte fra eller undgå vira og frygt for at opnå et frit og kærligt liv. Den vil gemme sig, flytte fra skjul til skjul, og angribe, når du bliver træt af gemmelegen og vender ryggen til. Den vil opføre sig som et såret og uberegneligt dyr.

Vi er ikke, som menneskehed, helt klar endnu til at leve fuldt og helt i kærligheden. Vi vil gerne og vi kommer dertil, men der er meget på spil, og mange tab at give sig hen til. Fremfor alt tabet af lidelsen og sårbarheden. Der skal helt nye strategier til at leve frit i flokken uden at skulle forholde sig til inklusion/eksklusion. Forestil dig en væren uden den motiverende faktor og mulighed for at “blive bedre”, “leve op til”, “være rigtig” ………..

Ja præcis, forestil dig dén væren, og hvordan du fylder den ud. Se for dig, hvordan livet er, hvordan du folder dig ud, hvad du laver, hvordan du elsker ❤ Skriv det, mal det, form det og se…….. det vil manifestere sig.

Og det du har ventet på at læse/høre er:

Kære du, der er velkommen, og hvis indsats er nødvendig. Du har vandret igennem frygten og tvivlen på, om du er den, du tror du er. Derfor har vi givet dig muligheder for at fordybe dig i din væren. Du vil have bemærket at dine fordybelsesperioder og tilbagetrækninger lakker mod enden, og at vejen former nye mønstre. 

At være lysbærer er en verdenstjeneste.
Du lod dig inspirere af lysbærere før dig, og de næste lader sig inspirere af dig. Forstår du? Kan du mærke det? Du er den, der i tjeneste går foran. Vi kan ikke bekræfte din dygtighed, din berettigelse, dine kvalifikationer eller din duelighed. Vi er ikke dem, der kan bekræfte dit lys. Lyset er selve bekræftelsen

Vi kan bekræfte din tjeneste!

Vi bekræfter med kærlighed og ærbødighed din indsats
Vi bekræfter med taknemmelighed ethvert af dine kærlige bidrag i jordisk og andre tjenester.

Vi bekræfter vores væren i din. 
Vi bekræfter din væren i vores.

De nedlukninger du, som terapeut/behandler m.v., har oplevet indtil flere gange gennem en del år har haft flere formål. Tid til fordybelse, tid til forberedelse og de er en del af en immunitetsaftale – en beskyttelse, der sættes ind, når din lysfrekvens står foran en større indsats.

❤ Jeg er Minnaiah og Lene ❤

Vira (del 2) – SIA – Spiritual Intelligence Agents

1 Comment

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.