Kære du.
Jeg hilser dig med omsorg og nærvær, og jeg mærker, hvordan netop dét er hvad vi har brug for at dele, for at tage imod indsigterne nu. Det kræver lidt mod, en varm hånd, og fornemmelsen af at være blandt familie.
Jeg ville gerne fortælle dig en masse nyt om nye verdener og en ny verdensorden. Om en snarlig fremtid og hvad den vil indeholde. Om hvad der vil ske, og hvad du skal gøre……Men det er ikke sådan det er. Jeg kan intet fortælle dig, for du kender dig selv bedre end jeg. Du ved, hvad det er, du vil og kan. Du ved, hvor langt du er nået, og hvor langt du vil gå.
Velkommen til en stille stund under en måne, der sammen med alle de øvrige planetariske forhold gør alt, hvad den kan, for at vise os den nøgne virkelighed.
Vi er i en periode, hvor vi virkelig ønsker at springe ud som os selv. Vi ændrer livsstil, finder nye veje og kommer tættere og tættere på vores essens. Og denne lyst til at skifte ham, åbner for mange muligheder. I denne proces er vi åbne, så hele vores essens kan folde sig ud og blive til ny virkelighed. I denne passionerede, nøgne væren er vi åbne for alt omkring, og det bliver væsentligt virkeligt at holde lyset stærkt og tæt omkring os, for at sikre at vi ikke igen kan danne skjul og bolig for undertrykkende intentioner.
Kære du, vær det du er, din sårbarhed til trods. Vær, på din vej ud i Nuet, et levende lys, og lad denne energi være så stærk, at den transformerer alt som rører den. Det er væsentligt, for at du kan se og høre klart – for at du kan skelne og handle af kærlighed og ikke igen i frygt for sårbarhed. ❤
Ideen om at slippe og sætte fri er meget aktiv nu, og heri ligger en væsentlig udvikling, men den hører til adskillelsens tid. Hele billedet af, at der er noget vi skal forlade, noget vi skal bryde ud af, mister sin betydning i Nuets væren.
Det kan opfattes kontroversielt, når jeg siger, at det er umuligt at slippe. Du kan lægge fortiden bag dig, du kan vende ryggen til dét, du ikke bryder dig om. Men det er der stadig, for det er en del af helheden. Og idet du efterlader det, vil det føle sig forladt og adskilt, og der vil være en uendelig tiltrækning. Så længe fokus er på, at noget ikke skal være, så vil der være en fornemmelse af kamp.
I den tid som er nu, hvor lineære tidslinjer og afstande opløses i vores bevidsthed, da kan vi stå frem og være. Vi kan være alt, det vi er. Ikke fordi eller på trods af det ene eller det andet, men simpelthen fordi væren er.
Går vi helt tæt på lysten til at bryde ud i frihed, da mærker vi tydeligt, at det ikke længere er porte uden for os selv, vi er på vej igennem, men den port, som vi selv udgør. Du og jeg er portaler for energi og visdom. Prøv at se billedet for dig af en hel menneskehed, der går og står som lyssøjler/portaler til bevidsthed af visdom og væren. Kommunikationskanaler mellem bevidsthedsplanerne. Og zoom ind på billedet, til du ser dig selv – en portal blandt portaler.
Hvad ser du? Hvad opdager du? ❤
Jeg kan ikke fortælle dig, hvem du er, eller hvad du skal. Men jeg kan inspirere dig til at se i og på dig selv, som en portal af lys – en budbringer og formidler – af den del af universets oprindelige essens, der er nødvendig i det store samarbejde.
Der er en lettere vej, end kampen for at slippe fri og bryde ud. En vej, hvor alt dit bevidste fokus lægges i at være flammen, der brænder og lyser op med autentisk autoritet. En vej, hvor du anerkender din menneskelige væren, som en guddommelig væren med hænder og fødder. 🙂
Så, kære, vær det du er – vær AT du er, og jeg glæder mig til vi mødes, så vi kan tage hinandens hænder og frydes over den fysiske legemliggørelse af kærlighedens essens.
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 