Så, kære dejlige du, så sker det. Med lys i hovedet går vi videre. Har du mærket hvordan de sidste års nakkespændinger letter lidt? Det er ikke længere tid at bære byrder eller gå med nedbøjet hoved. Har du mærket, at dine smil og din latter kommer fra et nyt sted? For det er tid, at du udsender dine harmonier.
Dette er ikke en stilhedens nymåne, men en knivskarp og gennemtrængende energi af bevidsthed. Jeg har tidligere kaldt det “lydens lys” – skabelsen, lige i dét øjeblik den manifesteres. Og denne gang som en blitz, der forårsager den afgørende bølge for dem, som står på springet til at færdiggøre landingen i den nye tid. Frem til jul vil vores blitz gennemtrænge alt det, der står foran vores oplevelse af at være i en ny tid. Og dette er vigtigt, kære <3, ny og gammel tid eksisterer side om side, men i forskellige dimensioner. Så, at være i den nye tid er, at forlade en dimension og gå ind i en anden. Jeg ser at blitzen laver en bølge, som når en sten rammer vandet, og at der i centrum opstår en tunnel a la “et ormehul”. Og dér går vi igennem.
Vi har været i gang i et par år. Og jeg opdager nu, at jeg i 2014, har skrevet indlæg, der hænger sammen med dette indlæg, så jeg har indsat links, der måske kan være dig til glæde og vække dit mod og din passion.
Det kommer ikke til at gå stille for sig! Og jeg glæder mig.
Det eneste, der ikke er i den nye tid, er tro. Der er i stedet en viden om nu. En oplevelse af nu. Og i det nu indstiller vi søgen, da alt er tilgængeligt. Vi vil starte vore liv på ny. Møde mennesker, danne relationer, gå ture, arbejde, passe vores haver og fremfor alt værne om kærligheden til livet i alting.
Du tænker måske, at det lyder, som om vi vender tilbage. Og ja, kære, siger jeg med et stort smil. Vi vender tilbage – vi vender hjem. Forstår du 🙂
Esoterikerne ville, oversat, sige noget i retning af: Vi byggede et hus af lys, og vi opdagede os selv i det (krebsen). Vi erkender, at vi er, dét lys vi er (løven/sol), som vi spreder til gavn og glæde for os selv og alle (vandbærer/måne).
Vi har været på eventyr, du og jeg. Hvert år rejser vi ud, finder os i andre versioner, for derefter at rejse med os hjem igen. Og byen hjemme bliver større og større for hver gang vi rejser ud og hjem og bygger nye huse. Forstår du – vi er sådan set hjemme. I et mægtigt rige, som det tager mange liv at opdage til fulde. Og undervejs lader vi os guide af alt fra sol, måne og planeter til dyr, planter og mennesker. Vore huse er blevet til fællesskaber, der rækker ud til andre fællesskaber. Og vi gør klar til at være ét.
Det er tid til at planlægge fest, for os og vore hjemvendte sønner og døtre, for nybyggede huse og den høst, der følger med jeres arbejde. Tag godt imod solen, der har meldt sin ankomst til festen, og mærk, hvordan varmen giver plads til glæden.
Jeg er i samtale med månen, men er den som formidler med egen stemme. En harmoni, der inkluderer de stemmer jeg er. Som du, har jeg søgt udenfor, men jeg fandt dem indeni – hjemme 🙂 .
Må du opleve det samme, og mærke lysten til eventyr, og til at bringe verden lyden af din stemme og dine ord – og sådan skal vi gå videre.
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 