Med skyggen under månerne i april

Kære du, som er meget kærligt velkommen.

Jeg har måttet være stille en tid, for dybt at mærke, hvad det er, som er på spil. En rejse med den skygge, jeg gennem livet har forsøgt at holde udenfor kærligheden. Livet har vist sig for mig på mange samtidige planer, og ordene har ikke rakt til at beskrive før nu.

Under fuldmånen i marts, blev  det klart i hvor høj grad vi er dem, som kom hertil for at mestre livet med Jorden. – at vi er de mestre Jorden kaldte på, sådan som vi har kaldt på sol, måne, mestre og engle.

Og det er sådan, kære du, at i det øjeblik vi elsker såvel lys som mørke, nøjagtigt som sol og måne, i det øjeblik vi mærker ligeværdigheden de 2 imellem i os selv, da opstår ligevægten. Og du bliver til et lys i lyset.

Mange indsigter er blevet forstærket, og jeg mærker, at dette nye astrologiske år bringer meget virkelighed med sig. Jeg ser gamle illusioner, af den afsluttede verden, rejse sig som mægtige tårne, for at vi kan se, hvor meget de skygger for lyset i den nye verden – og at det netop er lyset, der rejser dem, for at vi kan se.

Lad mig tage dig med på den rejse, jeg har været på under de sidste måner. Lad mig inspirere, hvis din stemning har været, og måske stadig er, som min var det.

Det er en stemning mellem liv og død. Hvor alt vises frem, gøres op, transformeres og vender tilbage til sit lys.

Det er året for afslutninger og for virkelighedens rene udtryk. Jeg mærker en træthed og længsel efter afslutninger. Måske er det nu, jeg giver op, giver slip. Jeg er træt. Træt af vilje, mål og vej, og jeg længes efter blot at være. Så, måske er det nu, jeg opgiver idéen om at være noget bestemt. Måske er det nu jeg giver mig hen til det jeg er.

Jeg vil gerne sætte spor, udrette mirakler, forbedre vilkår, samle kærligheden, skabe nye verdener. Og jeg finder mig fanget i en spiral af drømme, håb og ønsker, der er langt fra virkeligheden nu. Var mine drømme blot luftkasteller, var intentionen blot en vildledning.

Jeg møder en dyb indsigt heri, at dersom jeg helt glemmer JEG, da vil intentionen aldrig kunne trættes eller vildledes.

Kroppen ældes, mennesket forgår og genopstår i en perfekt cyklus, der ikke kender til træthed. Sole, måner – det VI, som vi alle udgør, fortsætter utrætteligt sin opdagelse af sit potentiale. Og Jeg’et uddanner sig til at følge med.

Derfor, kære, er vi så dybt elskede. Vi er elskede, når vi græder over ikke at kunne følge med. Elskede når vi jubler i glæden og føler os som universets skabere. Elskede, når vi blot trækker vejret.

Budskabet til dig nu er:

Se, at livet er livet, uanset hvad du fylder i det. Se, at du er den, som fylder det. Du er den, som giver plads i det. Hvad har du givet plads?

Mærk, om du har givet plads til dét, som tjener dig. Mærk om noget har udtjent sin plads.  Ryd op,  gør rent og se, at du er den, der fylder og har plads.

Se, dig som en form af en stjerne. Se, hver stråle, som springer af dit hjertes essens. Hvilken kvalitet bringer hver stråle med?

Mærker du at disse kvaliteter er dine? De kommer fra dig i det højeste. Det er din guddommelige essens, som stråler igennem dig, for at du kan give liv til dét du ønsker. 

Intet sker uden din essens, så lad din vilje ske, som en kærlig gave til dig og verden. Lad din vilje manifestere dét liv, der er brug for nu.

Livet er livet, og du er kærligheden i det.

Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side.