Nymåne i marts – Rejsen ind

IMG20151115161148984Velkommen til, kære. I dag vil den nye måne mærkes i din fysik. Den indstrømning, som sker lige nu, afrunder de kanter, der er opstået efter turbulente tider. På den ene side føles det velkomment, som at blive tvunget til at tage et hvil – på den anden side er der utålmodighed efter at komme igang 🙂

Det kommer – om ganske få dage. Vi skal bare lige trække vejret og fylde os med helt ren og ny luft, energi til den næste væren.

Dette er tiden, hvor vi uden modstand eller tøven er villige til at flyde med, hilse stemningerne velkomne uden forbehold, takke og slippe. Det er noget vi hørt, prøvet, øvet os på, lært, og nu……NU kan vi.

Vi kan trække vejret dybt og være nye.

Så, kære, lad os spørge: Hvad er din nyhed kære måne?

Kære I, som stiller spørgsmål I allerede kender svarene på.
Nyheden ligger i jeres oplevelse af frihed. Endnu et bevidsthedscenter er åbnet, og dermed er jeres oplevelse af det frie valg eksakt. Jeres evne til at skelne og følge jeres væsens form og intention er øget, og således vil I øjeblik for øjeblik kunne vælge jeres handling og motivation uden bånd til emotionelle eller mentale processer.

Dit nærvær er så insisterende, at adskillelse ikke længere er muligt. Det kan ske at hændelser vil bringe erindring om adskillelse frem, men du vil mærke det netop som en erindring og ikke som en virkelighed nu.

Nyheden i dag er også, at Gaia har forenet sig med sine søstre blandt stjernerne. Også deres nærvær intensiveres, så der er store bevægelser og forandringer i gang. Vi er klar til at rejse.

En ny rejse – ikke mod nye tider og ikke over store afstande, men fra afstanden og ind i denne tid. Hvor tid og afstand opløses af nærvær.

Der har været brug for tiden – afstanden – for at se klart at dualitet er alt som er i helheden. Og således kender I jer nu – som tilhørende modpoler i helheden.

Ja, det er hørt, tænkt og set før. Nyheden er, at det fremover er en nærværende oplevelse

Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side.

 

 

2 Comments

    1. Månen er den i dig, som ved. Den som lyser, når du sover. Den blåhvide flamme som aldrig brænder ud. Og den som rummer din sols intention.

Skriv et svar til Lene Christophersen Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.