Fuldmåne i november

Kære du, som læser, velkommen til. Lad mig denne gang starte med fortællingen om mit eget ståsted – det sted, hvor jeg som personlighed står mellem mirakler og forløsning. Under denne måne oplever jeg et klimaks i forhold til at føle mig som en fejltagelse. Væsen, krop og hensigt passer ikke sammen 🙂 Måske kender du det sted.

Det er en følelse, jeg ikke kan holde fast i så længe. Tankerne overtager, måske for at hjælpe, men de er ikke så dygtige i dette felt, så de kører rundt i ring. Og på den måde bliver personligheden fanget mellem miraklet og forløsningen og kan ikke række ud.

Da må JEG træde til. Jeg som er den som kan.

Men det sker, at jeg ikke kan nå mig, fordi så mange kræfter er i spil. Og så må jeg vende til de mennesker, som kan møde mig dér.

Når englene ikke rækker, så må der mennesker til <3. Det er min erfaring, at de største væsner er lige i vores fysiske nærhed. Inkarnerede lysbærere, som længes efter at virke med al deres kraft. Dem skal du finde, kære læser. Jeg kan være den ene, din nabo den anden, et fjernt bekendtskab på Facebook den tredje eller måske er det din søn eller datter.

Vi er mange 🙂 Og du – du er også en af dem. Derfor ved jeg, at du som jeg ved, hvornår DU skal træde til i din væren. Og når du har rakt ud, modtaget din hjælpers kærlighed, da kan du række hånden ind………

Og jeg rækker (h)ånden ind, nænsomt og tålmodigt. Jeg ved, at det er mig, der er brug for, og at det er JEG, der skal vise vejen. Så, jeg strækker mig så langt jeg kan, helt ind i hjertet af mit fine lille ego, og inviterer til enhed igen. Det har jeg gjort mange gange før, for det fine lille ego er så bange for, at vi ikke er sammen – det tror ikke helt på JEG. Det er derfor vi står her gang på gang. Og hver gang viser jeg mit fine lille ego, at vi er uadskillelige, vi er elskede, og vi er ét.

“Jeg forlader dig aldrig”, siger jeg, og venter med fremstrakt (h)ånd.

Og når du, kære, gør det samme, så vil månen sige dig:

Tak! Tak for at du lyttede og tog imod mig. Mit lys giver mening og vækst, når det bruges, som du gør det. Og jeg kan skinne dobbelt klart på al jordens skønhed, når du oplever nattens mørke.

Jeg er din planetariske søster, og jeg holder dig altid i hånden centralt i dit hjerte. Du er som en stjerne for mig. Den, der skinner på jorden og giver mig lys tilbage. Så jeg takker dig – for dit lys og dit samarbejde

Og sådan forløses endnu et mirakel. En stjerne bliver klarere både hér og dér, og vi lykkes med at oplyse endnu en krog i denne verden.

Månens budskab i denne nat fortæller om dine relationer, og om hvordan du skaber klarhed imellem jer. Den kalder på din enhed og viser, at når enheden lyser, heles alle bånd til livet og det som er i det. Så, stå som én igen, kære stjerne. Du er den, I har brug for. Og vi glæder os med dig.

Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side.