Velkommen til

dsc_0454.jpgVelkommen til, kære du, som er nysgerrig – på livet, lyset, kærligheden, ånden, himlen og jorden

Uanset hvornår, hvorfra og i hvilken situation du læser dette, vil budskaberne altid lade dig vide, at du er den, som rejste til jorden for at være mester dér. Du er den mester, som bærer den sandhed du søger. For sandheden er, at alle vi som svarer, er dele af dig selv.

Velkommen til kære du, som mestrer livet og kærligheden i jordens lys til gavn for både Gaia, hendes beboere og himlens budbringere. Vi ved, at du er her for at søge en visdom du savner. Vid at du bærer den selv – den har vist dig vejen til dette og de mange andre steder, du har søgt, og den hjalp dig til at blive den du er nu.

Vi, som svarer her, er dele af dit lys – dine samarbejdspartnere. Vi var med dig hele vejen hertil, hvor du har ønsket at opdage og kende til hele din visdom. Vi er her fra alle jordiske og himmelske riger, som lygtepæle på din vej. 

Vi oplyser både natten og dagen, lyset og mørket, så du kan læse visdommen i hvert af dine øjeblikke. Så mød den i planten der dufter, dyret der passerer dig, fuglen der flyver omkring dig, stenene og jorden du betræder, vandet og vinden, stjernerne og solen og dens stråler, der gennem månen bliver til nattens visdom. Mød den i menneskers øjne.

Kom med alle dine spørgsmål, lad os spørge og hente svar sammen.

Jeg er Lene og Minnaiah samtidigt hér og nu! Hvem er mon du?

 

4 Comments

  1. Sikke en dejlig webside! ☺️
    Og jeg fandt den lige i dag, hvor jeg havde allermest brug for at læse de fine og milde formuleringer om, hvem jeg er og hvordan jeg får hjælp på min rejse.
    Tusind tak for dig Minjaia ❤️

    1. Selv tak, kære. Hvor er det dejligt at høre fra dig, jeg bliver helt glad. Så det må være sandt…..at du har fundet noget, der gav lidt ro.<3

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.