
Velkommen kære.
Sæt dig godt til rette og tag godt imod disse vigtige ord om sjælens og dermed din mægtige væren.
Du har rejst i og med sjælen længe og mange gange. I hvert eneste liv du har levet her eller der, har du tilegnet dig præcis de erfaringer, som du ønskede at gøre dig. Men undervejs er hændt så meget, at det kan være svært at bringe frem i erindringen. Din sjæl rummer alle disse erindringer, hver af de skikkelser, du antog i livene, gjorde sig en erfaring og skabte deraf et potentiale, som du søger nu – din egen visdom.
Vid nu, at du samtidig med livet her, lever i andre dimensioner, med andre skikkelser, med andre bevidstheder. Du er mægtigere, end du lige nu måske kan forestille dig. Et fantastisk væsen, hvis samlede energi og potentiale til stadighed arbejder for fred på mange planer.Vi kender din dybe hensigt, og vi glæder os til at hjælpe dig opdage din værens uendelighed.
Denne sandhed er omfattende at opdage dybden i. Du vil på denne rejse, gang på gang, juble over gensynet med dig selv, men der vil være møder med dele af dig selv, som kræver din dybeste og grænseløse kærlighed. Din ubetingede vilje til at se på dig med kærlige øjne og elske alt som er dig så dybt, at du mærker din guddommelige væren vokse og fylde din menneskelige væren her, og oplyse alt omkring dig.
Vi, dine guider og medrejsende, glæder os til at dele det med dig.
Jeg er Minjaia.