Kære velkomne du.
Jeg ville så gerne skrive noget fornuftigt om ’23 🙂 men, det har været, som om ordene ikke rigtig rækker. Nogen ord finder jeg, men de har karakter af noget, jeg slet ikke ser mig selv som en del af, og de ord jeg ikke finder, ja…… det er dem, der kalder og trækker i mig. 🙂 de griner lidt af mig. Disse ord forsår sig selv som uendeligt enkle, og de griner af min tendens til at komplicere.
Well, jeg bliver klar over, at de ord, jeg finder, som jeg ikke ønsker at bruge, er dele af noget, jeg ikke kan forene med min poetiske tilgang til sprog, væren og virkelighed. Der er en realitet og virkelighed, der banker på, som jeg helst ikke vil lukke ind. Det er sådan, fordi jeg kan blive bange for, at jeg bliver opslugt, og at jeg mister adgangen til den virkelighed som er min……… eller som jeg foretrækker? Dét bliver jeg nødt til at se på, dersom jeg vitterligt mener at kunne mestre livet udover dualitet (enten/eller) Det har jeg brugt tid på.
Det viser sig, at det meget generelt i det kommende år handler om balance. 🙂 “Stol på lyset, men bind dine kameler.” eller “Trust God, but respect the illusion”, som Michael Mirdad ville sige det. Med det siger han: Ja, der findes kun én, i hvilken alt er, men det er nødvendigt at agere i den virkelighed menneskeligheden er i nu. Og er man i en rutsjebane, så er det godt at vide, at man sidder i “Karlsvognen” 🙂
I starten af ’23 vil vi blive præsenteret for det, som er. Kort og kontant. Og det, som er, vil øges i betragtelig grad. Her kan ikke vælges til og fra. Der er, det som er, og det bliver der mere af, uanset om vi ønsker det eller ej. Starten af ’23 kalder på vores potentiale for at skelne og vores lyst til at agere på nye måder. Vi bliver kaldt til at se og skabe balance …… der kaldes på action. Hvad gør du……. i alt det der vokser, så du mærker balance og frit flow af nye muligheder?
For noget tid siden sagde jeg om ’23, at året ikke rigtig føles møntet på mig. Men, jeg tror, jeg har taget fejl. Jo længere jeg bevæger mig ind i stemningen for det nye år, jo mere mærker jeg, at “lysarbejdere” virkelig kommer i vælten. 🙂 og det er måske godt nok, for mange af os har egentlig haft god tid til at slappe af i de forgangne 2 år. Vi har haft god mulighed for at trække os tilbage til vores egen virkelighed, mens verden har været “af lave”, og frygt, frygt og atter frygt har fløjet omkring os som missiler. Her i årets første dage har jeg selv haft en lidt grov “opvågning”. Jeg synes jeg har slået mig lidt på verden……og det er nok mest af alt et tegn på, at jeg har været lidt for langt væk, og har glemt at “binde mine kameler”. Og, nu er jeg faktisk lidt spændt på, hvad denne opvågning, vil føre med sig. Den er lidt modsat af, hvad opvågninger plejer at være for mig, så der er lidt mysterie over det. Jeg kender jo godt kender den slags opvågninger – når ting går i stykker, regningerne vælter ind, sygdom osv. osv. Mysteriet ligger i, at jeg ikke føler, som jeg forventer/plejer at føle. 🙂 det tillader rum for mysterier.
Nu er det jo så sådan, at jeg først ser det nye år starte i foråret. Så derfor er første del af 23, for mig, nok mere tegn på en slags opsummering og afrunding af ’22. “Dette er frøene af indsatsen i 22”. En håndsrækning til os, så vi tydeligt skelner og vælger, hvilke tendenser vi vil bygge på i det nye år. Hvilke frø vil vi NU lægge til spiring? ……… der vil blive lagt virkelig mange frø, ser jeg.
Så, ’23 vil blive et år af mange spirende tendenser. Et forsøgsår. Her vil blive mange handlinger og indsatser i alle retninger. Og som med alle forsøg, så vil nogen forsøg bestå perioden 🙂 og rigtig mange vil dø ud igen. Der er brug for nøjagtig det. Vi har brug for at afprøve så stor en del af potentialet som muligt, så vi er sikre på, at kunne vælge det, som potentielt har størst levedygtighed i nye fundamenter.
Lavpraktisk tror jeg, vi kan havne i en oplevelse af at være “lab-rats”, der løber forvirrede rundt. Og her er det så vores opgave, at løfte den bevidsthed, så vi i stedet ser forsøgene fra laborantens vinkel. Vi har brug for at se med overbliksperspektiv, for at kunne holde til turbulensen. 🙂 jo mere jeg ser ind i det nye år, jo mere opfanger jeg turbulens, og egentlig synes jeg det ser positivt, sjovt og spændende ud. Måske fordi jeg trænger til, at der kommer lidt rav i den 🙂
Når jeg spørger, om der er nogen, der i det kommende år vil svæve over vandende, så er svaret nej!
“Vi er på vej hjem, og kursen rettes til nu. Det er et lidt skarpt sving, vi skal igennem, og alle skal med ❤ ”
Der vil allerede tidligt i 23 være en klar fornemmelse af retning, trods turbulens, Der er 2 virkeligheder. Èn hvor det føles som at køre for hurtigt på landevejen og én hvor det føles som at køre på motorvejen uden mulighed for frakørsel. 🙂 i begge realiteter er der brug for at finde balance. Bare rolig, den kommer. Nok allerede med start i forsommeren. Så, frem til ca midten af juni vil et godt råd være, symbolsk sagt, at sørge for at livet kan holde til et skarpt sving. Du ved selv, hvad det vil indebære, og hvad du derfor har brug for at gøre. Igen – sidder vi i Karlsvognen, så er perspektivet og vejen klar.
Holder du tungen lige i munden, skelner, vælger tilstedeværelse til og binder kamelerne, tror jeg til gengæld, at der bliver en lækker og flydende sommer. Herefter en sensommer, et efterår og en vinter, hvor dine fundamenter er, eller bliver, klar, samtidig med, at du kan have følelsen af, at turbulensen er aftaget. Realistisk set er der mange kameler at binde, og mange, der har brug for at gøre det og meget tid, også udover ’23, hvor det skal gøres. Men, det er min oplevelse, at du som læser med her, vil have fornemmelsen af både overblik og af at være rorfører/chauffør/retningsgiver ganske hurtigt i dette år.
For mit eget vedkommende ved jeg, at det nye år kommer til at byde på nye muligheder for nærhed. Måske det fører til nye skriverier. Men for nu vil jeg tillade nysgerrigheden og mysteriet at boble lidt inden jeg åbner de nye vinduer og henter nyt ind.
Godt nytår til dig
❤ Lene/Minnaiah ❤
Minnaiah 