Illusioner i dualiteten: A-, de- og non-attachment

Attachment er det du oplever i en forbindelse, du er afhængig af. Dit liv, din selvopfattelse, din væren føles betinget af denne forbindelse.

Detachment er det du oplever i en forbindelse, du ikke er afhængig af. Dit liv, din selvopfattelse og din væren vil i høj grad kunne føles ubetinget, men der er stadig et element af polarisering. Ego’et i personligheden vil føle sig succesfuld og dygtig, når det er muligt at vende sig væk fra sin afhængighed.

Non-attachment er det du oplever i en forbindelse, hvor kærligheden flyder frit. Hvor du oplever dit liv, din selvopfattelse og væren både parrellelt med og inde i det, du er forbundet til.

Kære du, som jeg er så inderligt forbundet med. Jeg håber, du mærker din frihed i denne forbindelse. I dette rum er det muligt at være non-attached. Du kan gå til og fra, uden mulighed for at blive holdt eller selv hænge fast. Den kærlighed, som flyder her, er lige så meget din, som min. Vi kan dele den, så meget vi lyster. Helt fri af det, som vi i personlighedens sfære kunne opleve betingelsesfyldt.

I personlighedens sfære går vi meget op i om vi er forbundede, hører sammen, passer til osv. Men når personligheden beslutter sig for at tage del i den fritflyvende kærlighed, så forsvinder betingelsen. Betingelsen værende dét at skulle høre til, passe sammen osv.

Det er nemlig, kære du, som måske undres lidt, en stærk betingelse vi sætter foran vores væren, når vi mener, at der er noget, vi passer til, eller ikke passer til. I den oplevelse af en forbindelse stiller personligheden et krav om, at den skal være på en bestemt måde, for at opnå fuld forbindelse.

Det er ikke sådan det er! Det er en kæmpe illusion, der får os til at tale om a-, de- og non-attachment.

Vi er alle samlevende i universet – én samlevende organisme. Vi er sammen. Det eneste, der kan adskille dig fra den oplevelse, er personlighedens idé om selv at skulle være noget andet, for at passe til. Eller, at andre/verden skal være noget andet, for at den kan passe til. Det her er mega-svært for personligheden at forstå. Selv tror jeg ikke på, at det vil være muligt for den. Til gengæld kan den sagtens forstå, at den er meget mere end den tror, og at der er meget mere mellem himmel og jord, end den kan sanse. Det er det, der får den til, uophørligt, at søge helhed.

Det er det personlige paradoks. Den er i helheden allerede. Dybt forbundet i en tilstand, der ikke kan være hverken afhængig eller uafhængig. Men, fordi den ikke kan se/høre/mærke det, da fortsætter den med sin søgen mod frihed fra en følelse af adskilthed. Den ved godt, at friheden er noget den oplever, når den er sammen og hel, men den forstår ikke, at dens måde at søge på, faktisk hele tiden er et forsøg på at adskille – et forsøg på at skille sig selv fra adskiltheden.

Den mest effektive søgen for personligheden er den at undersøge alle forbindelserne. Hvordan er jeg den nødvendige del af denne forbindelse (der føles adskilt/samlet)? På hvilken måde udgør jeg helhedens billede lige nu? Den mest effektive vej ud af det tankehjul, der gentager polariseringen mellem adskillelse og samling, er at undersøge billedet så langt fra, at alt kan ses, og dérfra opdage hvor skønt det hele passer sammen.

Når vi opdager dualiteten – altså ser begge poler – kan vi samle os om at se og være mere. Opdagelsen af dualitet (skygge og lys) leder ofte til et fravalg af noget…….men, er det helhed at adskille/fravælge? Opdagelsen af dualitet kommer med en spændende ny mulighed, nemlig at opdage hele lysspektret, og dermed opleve hele helheden, fremfor blot dualiteten.

Det er et stort valg for personligheden – en indtræden i helt nye strukturer, for hvilke vi ikke har fundet værens- og mestringsstrategier endnu 🙂 og heldigvis ❤ I den multiverselle væren er der ikke behov for strategi, for her kan intet fejle, intet adskilles, intet betinges……….. Man kan godt sige, at det er en tilbagevenden til væren i energetisk form (lysvæsen), men i virkeligheden er det jo menneskelighed i den næste oplyste form.

Må dette rum gøre dig uendelig godt. Må du opleve dig elsket og holdt, som vi oplever det i dit nærvær.

❤ Minnaiah/Lene ❤

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.