Du ved det godt, når sjælens mørke nat nærmer sig. Du har hørt udtrykket før og ved også, lidt modvilligt måske, at det er den sikre vej til lys. Det er et vilkår for os i den jordiske sfære, der arbejder med dualisme og oplevelsen af adskillelse. Og du kan godt mærke, når det bliver mørkere og sværere at gå oprejst, sværere at holde fast og sværere at adskille tingene. Du mærker, når alt samler sig og i første omgang synes kaotisk.
Det interessante er, kære, at det ER i sjælens mørke nat, du opdager, hvor meget solen faktisk skinner. Det er her, du opdager lysets kvalitet. Indtil da vil du ikke helt kunne beskrive, hvad lyset egentlig er, men bagefter……..eller, faktisk sekundet efter at du har tilladt mørket omslutte dig, da bliver fornemmelsen af lys klarere og klarere. Så, glæd dig ❤ Enten over at have set det, eller over at du kommer til det.
Før dette, er du den, der kan og skal. Den der vil og gør. Alene. Du klarer den, du mestrer, du gør alt for at vide, og for at kende ret fra uret. Bagefter ………. er du den, der lytter og lader dig lede af kaldet. Du har ikke brug for at kunne, eller at vide, men sætter alt ind på at være.
I virkeligheden er det ikke sjælens mørke nat, der er krævende. Det er tiden op til. Tiden, hvor vi gør så meget modstand, at der tilsidst ikke er kraft tilbage. Tiden, hvor vi tilsyneladende magtesløst ser til, mens alt det som har betydning falder fra hinanden. Det er ikke én ting, men faktisk alt. Det er jobbet, relationerne, økonomien, helbredet, forstanden, ståstedet, og til sidst det der føles som det indre grundlag for eksistens.
På vej til denne nat, gør vi år efter år, i bedste mening, alt for at holde fast, reparere, undgå. I bedste mening! Det har væsentlighed! Vi gør det, fordi vi i personlighedens alenestående væren mener, at det, vi har bygget op og dermed er, er bedst for os – at det er livsvigtigt. Vi tror på, at dersom disse betydningsfulde ting går i stykker, da er vi uden eksistensberettigelse. Men i og med at vi føler vores eksistens truet, når vores position trues eller fjernes, da kan det aldrig blive det essentielle livsgrundlag. Derfor leder sjælen os ind i “den mørke nat”. Og lige dér, i mørket, da kan den nå os, og således kan ånden strømme igennem os, og give os livets essens i sin uendelige og oprindelige form.
Det tager kun kort tid at opdage kontakten, lyset, glæden og kærligheden, sådan som den virkelig er. Det tager kun kort tid at opdage, at alt dét er meget større, end vi havde kunnet forestille os. Måske faktisk på bare en enkelt nat ❤
For mig skete det i fuldt dagslys. Jeg havde gået på en meget lang stenet sti igennem vildnis, oversvømmelser og ørken, indtil jeg nåede frem til mørket …… og gik i stå. Eksistensens mening forsvandt og mine trætte og anstrengte øjne lukkede sig. Jeg vidste godt, hvad der var ved at ske, men havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle være sådan. Helt bogstaveligt lå jeg i græsset og gav op. Al modstand forsvandt. Faktisk al handling og bevægelse. Jeg lå der et par timer og undrede mig over, at jeg var i live, og da jeg satte mig op, var alt forandret. Siden da har mine sanser været stærkt skærpede. Jeg oplever verden i et nyt lys. Det første jeg dengang så, da jeg slog øjnene op, var min hånd. Det var som om, jeg aldrig havde set den før. En helt ny hånd. Det næste, jeg så, var et blad. Aldrig har jeg set så mange linjer og levende mønstre. Bladet og hånden var som af én familie.
Lyset skinner ikke mere, end det altid har gjort, men jeg ser nu i det lys. Det betyder, at mit syn ikke er begrænset til det mine fysiske øjne ser. Jeg ser, det jeg hører, mærker, føler og ved, og dermed er lysets kvalitet blevet tydelig. Jo mere vi ser, det vi ikke kan se, jo større er kærligheden. Dét er lys. Og i det lys vil alting blive elsket. Alting!
En dag når vi dertil. Det vil blive almindeligt at elske. Det vil blive almindeligt at se hele billeder med alle sanser, fremfor blot fragmenter, der taler til vores følelser eller intellekt. Vi vil kunne se med kærlighed på en energikrise, fordi vi ved den leder os tættere på varige energikilder. Vi vil se med kærlighed på politikere, fordi vi ved at deres handlinger leder os tættere på ligelighed, rigelighed og retfærd.
Og alt imens vi kunne tro, at det var verdens ledere og folk, der burde gøre noget for, at der bliver fred, så er det vores nye syn og kærlige væsen, der allerede har gjort verden fredelig.
Men, forstår du, sjælens mørke nat, hvori alting heler og bliver kærligt og klart, dukker først op, når du tillader det. Når du lukker øjnene, går i stå og giver dig hen til at lade dig kalde på. I begyndelsen opleves det som en stemme langt væk fra. Men jo mere du lytter, vil du mærke, at det er din egen stemme og lyd fra din oprindeligheds form.
Lad lyset skinne, kære, og må du opleve dig elsket og holdt, som vi oplever det i dit nærvær.
Minnaiah/Lene
Minnaiah 