
Kære du. Har du bemærket det? Denne måne har mange ansigter. Den har været rød, gul og hvid. Det fortæller os om, hvordan alt kan opfattes i forskellige lys – forskellige bevidstheder. Den gængse opfattelse af fuldmånen, er at vi her skal slippe de overbevisende følelser, der hæmmer os fra frihed. Det vedrører den bevidsthed, der er personlighedens rejse i dualiteten: Noget skal slippes, for at andet får plads. Den næste rejse handler om, at noget skal indses og indvies, før helheden opfattes. Den sidste……..?
I den sidste bevidsthed, som er kendt nu, er der ikke til- og fravalg og heller ikke læringer, der har til formål at udfylde mangler eller opfylde manglende bevidsthed. I den sidste bevidst, som er kendt nu, spørger vi: På hvilken måde er det jeg oplever nu, så nyt, at det er nyt for alle mine vågne bevidstheder. Vi spørger: Hvad er dét, der er lige nu, som jeg ikke har forestillet mig?
Månens hjælp til personligheden er, at den i ét niveau vækker noget kendt i os – noget emotionelt, som vi ikke er blevet færdige med. I et andet niveau oplever vi det maksimale potentiale – den kreative skabende energi, som er til rådighed i os i en given henséende, som vi har sat fokus på ved nymåne (eller andre tidspunkter). Der er flere niveauer af månens assistance, men disse er rigeligt for nu. Men vigtigst er nu den fortælling vi har om Måne’s arbejde. For som Jorden har hun skiftet sin rolle og mission. Det er mange år siden nu. Måske har du mærket, at hun ikke har reageret som før. Hendes tid i fortællingernes tid er slut. Det skyldes ganske enkelt, at hun følger Jordens ascension. Husk her på, at Jordens helhed indeholder alt i den jordiske sfære, og dermed også menneskene. For længe siden nu blev idéen om Karma sat fri. En tro og tanke, der ikke længere har gyldighed eller kraft til at formere sig. Derfor har du måske oplevelsen af, at idéen om skyld, skam, soning og tilgivelse kører i sin egen ring. Her kan du vælge at køre med, men du kan også gå andre veje. Følg nysgerrigheden ind i de næste niveauer af bevidstheden, der altid vil have harmoni og skønhed som overskrift, når månen er medspiller. Månens største gave til dig er muligheden for at opleve kærlighedens harmoni. I starten gennem til- og fravalg af konflikter, men senere vil behovet for at vælge fordufte, og der vil kun være nysgerrig opdagelse af, hvordan hvert øjeblik bringer kærlig harmoni med sig.
Dét skal du glæde dig til ❤
🙂 og derudover skal der slet ikke være nogen tvivl om, at disse tider lader pendulet svinge ud i de yderste afkroge af potentialet. Det kan betyde, at du oplever det største af alt det, som fylder. Så, hvis jeg kunne, så ville jeg bede dig, være mest optaget af kærligheden, latteren og nysgerrigheden, for da vil det være det du oplever fylde mest.
Må du føle dig elsket og holdt, sådan som vi føler det i dit selskab
❤ Minnaiah/Lene ❤