Oneness er det fællesskab du er en del af. Det er din ånd, sjæl og personlighed. Det er dit sind, dine følelser og din fysik. Det er dit job, din bolig, din økonomi og alle dine ejendele. Det er dine forældre, dine søskende, dine børn, din kæreste, Det er dine kolleger og alle dine venner og ……….
……… det er dine uvenner, de udfordrende relationer, dine eks’er, dine fiaskoer, dine mangler, dine savn, dine sygdomme, din lidelse osv.
Oneness er det rum, hvori der er plads til det hele, og for at få oplevelsen af det, må du tillade at der er plads til det hele. DET HELE! Og dermed faktisk også det faktum, at du og andre fra tid til anden har brug for at dømme, ekskludere, være urimelig, nedgørende osv. 🙂
I Oneness er der harmoni og bevægelse. Ikke fordi det modsatte ikke eksisterer, men fordi der ikke er modstand/modvilje. Der er en velkomst og en plads til alt. Man står sammen! Ikke for at være imod eller med noget, men ganske enkelt fordi interessen i Oneness er at holde fællesskabet stærkt.
I Oneness har alt lige værdi.
Mens vi er i personlighedens bevidsthed, kan vi ikke give alt lige værdi (pga dualitetens indflydelse), men vi kan godt give alt plads. Jo mere plads vi giver, jo mere bliver sjælsbevidstheden mulig. I sjælsbevidstheden har alt lige værdi, og den bevidsthed giver næring til personligheden, så den føler sig stærk, duelig og elsket. I stemningen af at være elsket, bliver personligheden den mest kraftfulde og gavmilde giver lige her og nu. 🙂 Jo mere den giver (plads), jo mere………..osv. Jeg tror du ser mønstret.
I det jordiske starter det med at give plads.
Det er dig, der giver pladsen. Til familien, jobbet, relationerne m.m. Det er dig, der giver dem alle sammen pladsen til at være det, de er. Det er dig, der giver dig og andre pladsen til at føle og tænke, som I gør. Og…. det er dig, der giver dig og andre pladsen til at føle/tænke/sige/være noget andet nu.
At give plads er at byde velkommen. Det er IKKE at flytte eller forandre noget. Det er at give plads til noget. Jo mere plads, jo mere harmoni. At give plads til noget er IKKE at være det, vi giver plads til. Det er at give plads til, at det kan væres.
Så, antaget nu, at du ikke vil være den, der sårer andre. Det er jo fint nok. Men, betyder det, at du ekskluderer den del af dig? Betyder det, at du nægter dig selv plads i fællesskabet, hvis du eventuelt sårer andre? Og hvis det er sådan i dit fællesskab, at man ikke kan være med, hvis man eventuelt sårer andre, kan man så med rette kalde det Oneness?
I personligheden er alt det her kompliceret. I personligheden, der gerne vil have at noget er rigtigt og noget forkert, da er det svært at finde balancen i det her. I Oneness …….. da er det ikke en ting. Der er Oneness!
Må du opleve dig elsket og holdt, som vi oplever det i dit nærvær!
❤ Minnaiah/Lene ❤
Minnaiah 