
Jeg har sagt, at Oneness er virkelig enkelt, og at det kræver ingenting 🙂 men ok, for at det kan lykkes for dig at opleve det, så kræver det, at du virkelig VIL være en del af det ………. og dét, det er lige hér.
Lige her er fyldt med billioner af indtryk, der kan få dig til at tænke: “Jeg vil bare gerne hjem”. Der kan være en forestilling om, at hjem er et andet og bedre sted. Dét kender jeg rigtig godt, men jeg har også lært, at det i virkeligheden betyder “jeg vil ikke være her!” Dét er problemet.
Oneness er at være hjemme. Oneness er lige her og nu.
Man kan sige at Oneness har 2 døre. Den ene skal åbnes indefra, så vi kan lukke helheden ind. Den anden åbnes udefra og tillader dig at at træde ind i helheden. Ok, jeg indser, at det ligeså godt kunne være omvendt. Det kommer an på betragterens vinkel.
Men altså, når vi ikke vil være her, kan vi ikke komme hjem. I stedet ekskluderer vi os eller fællesskabet….. også selvom det ikke er det, vi egentlig vil. Der er noget ubevidst og automatiseret over det. Vi vil fællesskabet så meget, men når det virkelig gælder, ekskluderer vi det. Det øjeblik, vi åbner dørene, og byder os selv og alt omkring velkomment. Så åbner hjemmet/Oneness sig for os. Det øjeblik vi ikke ekskluderer og undertrykker udvalgte oplevelser og egenskaber, da åbner hjemmet sig. Det øjeblik vi står ved alt det, vi er en del af, da åbner hjemmet sig.
Det handler om at anerkende alt som sker. Det handler om at anerkende og udleve sin egen rolle i det. Helhjertet, engageret og passioneret.
Rolle betyder ikke ansvar. Rolle betyder rolle. Så, hvilken fantastisk rolle spiller du i det som sker?
Må du opleve dig elsket og holdt, som vi oplever det i dit nærvær.
❤ Lene/Minnaiah ❤
1 Comment