Så, i min fortsættelse her, vil jeg sige, at Oneness er det enkleste af alt enkelt. Med vores sind og følelser kan vi komplicere den hellige geometri så meget, at det bliver til et fintmasket og uigennemskueligt værk af illusion – eller Maja, som det kaldes i mystikken. Et slør af emotion og tanke, vi bruger til at beslutte, hvordan virkeligheden er, i stedet for at SE virkeligheden, som den faktisk er.
På vejen ind i Oneness vil du opleve, at sætte tempoet ned, for at gøre plads til den enorme sansning, der er mulig her.
Når først du har anerkendt Oneness som en tilstand, du deler med alt i jordiske, lige nu og her, så bliver alt meget enkelt. Symbolsk kan man sige, at du bliver til en gnist, en dråbe, et vindpust eller et sandkorn – en af mange i et stort fællesskab. Du vil mærke, at enhver af dine bevægelser, hvadenten de er fysiske, emotionelle eller mentale, rører/skubber/trækker din omverden. At omverden er et udvidet billede af din bevægelse. Når du kaster en sten i vandet, skabes beægelige energiringe, der måske kun er synlige for dig i kort tid, men de bevæger sig længe efter din handling, skaber et momentant kaos, og dermed forandring. DU skabte en forandring, blot ved at kaste en sten i vandet, og vandet følger trop, lader sig forandre.
I Oneness ved vi, at vi bevæger os sammen, og at vi er uløseligt forbundede. Vi ved, at det er meget konkret-fysisk.
På vejen derind sætter du tempoet ned. Du forenkler din hverdag, din kost, dine gøremål, dine relationer. Og ved vejs ende er der nok ikke så meget tilbage. Måske har du fortalt historier om at være anderledes, om at nogen ikke forstår, og om at det er svært at være i verden, om at være alene ❤ Men, i virkeligheden er det bare en slags “undskyldninger”, personligheden bruger for at få mulighed for at forenkle, samtidig med stadig at være en del af….nåja….det, der så ikke er Oneness.
Når din væren så er helt forenklet, er der ikke mere adskillelse eller anderledeshed tilbage. Du erkender din unikke position, fordi du endeligt ser hele billedet, som det faktisk er, uden alle fortællingerne.
I Oneness ville man i en udfordrende situation sige: Wow, tak! Og derefter ville man spørge: På hvilken måde er jeg ét med det som sker? På hvilken måde passer jeg perfekt til den her situation? Og på hvilken måde passer den perfekt til mig? Nysgerrighed vil overvinde bekymringer, smilerynker opløser pandefurerne, ryggen rankes og fodfæstet bliver stærkt.
I Oneness har man VIRKELIG lyst til at være lige her, lige nu!
Må du opleve dig elsket og holdt, som vi oplever det i dit nærvær.
❤ Lene/Minnaiah ❤
Minnaiah 
1 Comment