Dit fremtidige selv – del 1

Jeg havde forleden en dyb og åbnende samtale med en sjæl, der er til stede her med så meget nærvær, at jeg betages. Jeg betages over det mod, mennesker har samlet for at gå igennem de lag, der har været betingende for sjælens tilstedeværelse – betingende for kærlighedens frie passage. Det ER en stor ting. Det er som at stå, som et lille hjortekid, overfor rasende løver og ildsprudende drager hver dag, og ligeledes hver dag at transformere frygten til mod, for derfor at blive til et med farerne – at elske sig selv i hver detalje. Dét bringer oplevelsen af sjælens levendegørelse igennem materien frem.

I det hele taget har mine samtaler de seneste uger været betagende. En af samtalerne faldt på “højere” eller “dybere” bevidsthed. Termer vi har brugt længe. Men, i den nye tid, må disse vendinger også transformeres. For, der findes intet højere eller dybere end du! Der findes intet af større eller mindre værdi end du! Der findes ingen bevidsthed, der er mere eller mindre lysende end din. Der findes intet bedre end nu – end det du er nu.

I den fremtid, som er nu, taler samme fremtid til os. Du er allerede, den du tror, du har brug for at ønske at være. Den, du tror, du har brug for at udvikle dig til. Og er det ikke din oplevelse, da er det blot, fordi du ikke har taget kontakt til dig i den form – dit fremtidige selv. Et emne jeg har drysset lidt hist og pist, men som jeg nu vil bruge tid på at uddybe.

Dit fremtidige selv er rejst hertil, som den du er nu (og gennem tiderne, som mange andre). Du er rejst hertil for at være den mester/mesterinde, der medbringer den visdom, som er kaldt på nu.

Og du, kære du, er så velkommen.

Du er alt det, du drømmer om at være. Lad det blive din oplevelse

❤ Lene/Minnaiah ❤

Dit fremtidige selv – del 2

2 Comments

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.