Kære du. Du er altid vågen. Du har altid været det.
Hvordan har du det?
Jeg spørger ikke til din bedømmelse af din ha-det-hed, men til hvordan. Kan du beskrive det? Hvad sker der med dig, når du oplever den væren, du har nu? Hvordan er det gået, i 2021, med din personlighed og det lille fine indbyggede Ego? Er I blevet stærkere? Er I blevet roligere? Er I blevet friere sammen?
Jeg har i disse dage tænkt meget på fællesskab, og hvad jeg gerne vil i det. Hvad er det, jeg så gerne vil i mine relationer? Jamen, jeg vil så gerne gå over mine breder og skabe frugtbarhed. Jeg vil så gerne dele mine glæder 🙂 Dét er en dyb sandhed, som jeg har brugt et langt liv på at undersøge. Jeg er både lykkedes, men også virkelig fejlslagen.
Måske min vej og mine ord kan inspirere.
Jeg har kaldt 2021 for “forudsigelighedens endeligt”, og jeg har set det ske.
Statistik, planlægning, handling har den ene dag været det ene, den næste dag det andet, og ja, det har været svært i det konkret-jordiske at se den røde tråd 🙂 Hvis man altså ledte efter den, som en lige snor fra A til B. Universet har drevet lidt kærlig gæk med os, så de dygtige planlægninger baseret på erfaring – alt det vi tror at kunne forudsige – har simpelthen ikke slået rod. De nye spirer – dem som både nærer og kommer fra den nye jord – har en helt anden rodstruktur. Og jeg smiler, for jeg får en tydelig fornemmelse af at være tættere på det, som føles hjemligt for min egen struktur. En struktur, hvor “jordforbindelse”, og for den sags skyld “himmelforbindelse”, ikke hverken går op eller ned. Fysisk føles den vel egentlig meget mere sidelæns. Du kender måske arbejdet med chakra’erne. Her tales meget om at arbejde med ét chakra fx rod eller hjerte-chakra. Men, det har aldrig givet mening i min fysik. Jeg kan godt se, når et chakra fylder meget eller savner energi, men min egen balancering virker kun, når jeg går igennem alle på én gang, og energien dertil trækker jeg billedligt set som fra en stjernesol. Jeg ser, trækker vejret, mærker hvordan alle stråler trækkes ind, livgiver både store og små chakraer og deres forbindelser, og på udånding sender jeg det hele tilbage til stjernesolen, der så rent faktisk strækker sig ud til andre sole og laver nøjagtig samme øvelse, som jeg ❤ Flower of life ❤
Prøv at mærke efter, kære. Hvis du uden kendte veje og tillærte systemer skulle mærke din jordforbindelse, hvor ville du da opsøge den? Og hvordan ville det føles, hvis du søgte den der? Hvilken betydning ville det have for din personlige frihed?
Denne fuldmåne i løven – stående i vandbærer, men oplyst af løve) handler om den individuelle frihed i fællesskabet. Et verdenstema, der virkelig gerne vil ruskes, rystes og transformeres. Et tema jeg selv har meget oppe at vende i mit jordisk konkrete liv. Min astrologiske måne står i vandbærer (og i et afsondret 12.hus), så for mig har der været store muligheder for at frigøre individualitet under denne månefase (og hele livet). Det er i dette tema jeg stadig kan være lidt reserveret i min kærlighedsuddeling til mig selv 🙂 så jeg er blevet rørt af denne månefase: Hvordan berettiger jeg min individuelle plads i fællesskabet? Og hvilke potentialer skal i brug, for at jeg lykkes med det? Som jeg sagde, så ligger arbejdet i år i det ukendte og det uforudsigelige. Og fordi jeg virkelig har haft lyst til, at gå MED lige præcis det flow, så har jeg for længst fjernet alle mine gulvtæpper selv, og jeg har stillet mig i en position, der ikke egentlig har kontakt til tidligere netværk (både fysiske, emotionelle, mentale og spirituelle). Det er umådelig dejligt at blive set fra andre vinkler og med andre øjne. Det er helt tydeligt, at min villighed til at se mig selv med nye øjne, som en væsentlig del af kollektivet, spejles i min omgivende verden………… det slår mig, at jeg har skrevet denne sætning før ❤ Det var da hele min spejlede struktur gik i stykker for 3 år siden.
Se, for at nå til det, vi kan kalde den individuelle frihed, da må den kunstige personlighed/individualitet gå til grunde. Det lyder lidt voldsomt, og ja, det føles også sådan i starten. Men, det sker med en samtidig erkendelse af, at det som går til grunde, blot er en idé 🙂 et fantasifoster, der er lavet af både egne og andres tro og mening. Som et trylleslag oplevede jeg, hvordan det hele forsvandt, og i en periode var jeg ingenting. I starten er det mega-ubehageligt at være ingenting. Men senere…….. indtræffer en overvældende lykkelighedsfornemmelse over at være netop ingenting. Det er helt tilbage til start – som at være en frisk spire, der har frihed til at folde sig ud i ubetinget kærlighed. Det ER skrøbeligt. Det ER sårbart. Sådan er det at være en spire ❤
Jeg har tit talt om, hvordan fuldmånen tilbyder en mulighed for at se det maksimale potentiale for en given sag. Under denne fuldmåne ser jeg, hvordan MIN givne sag – personlighedens frigørelse – er lykkedes. Det fejlslagne, som jeg nævnte i starten, skyldtes af intention/mission ikke passede sammen med den “kunstige personlighed”. I dag, og hver dag, lykkes jeg, fordi vi – alle dem jeg er – har fået deres retmæssige plads. Det er ikke en oplevelse nogen anden, end jeg selv, har kunnet give mig. Det skyldes ikke et erhverv, et mål, penge, venskaber, støtte, held eller noget jeg har kunnet planlægge på baggrund af erfaring. Det skyldes alene dét, at jeg står ved min side, ved mig i tykt og tyndt. Det har jeg opdaget under denne måne, hvor jeg har gennemgået en fase, hvor jeg følte mig forhindret i at gøre det.
Du er altid vågen. Du har altid været det. Du er altid velkommen. Du har altid været det. Jeg håber at du under denne måne mærker friheden til at opleve det.
❤ Lene/Minnaiah ❤
Minnaiah 