Spirituel udvikling eller kærlighed

Når engang den spirituelle udvikling slutter ………… 🙂 Nej, det findes ikke. Hverken den spirituelle udvikling eller slutningen.

Det, som findes her, er en menneskehed i udvikling, på vej mod oplevelsen af spiritualitet. Den spiritualitet, vi taler om, arbejder på, øver os i, er overskriften på “next step” i menneskehedens udvikling. Og hvad slutter denne fase så med, eller hvad er resultatet?

Oneness! Og hvad er så det? Og hvad er vejen dertil?

Oneness er følelsen og oplevelsen af den helhed, der består af enhed – noget vi er tilsammen. Det er den kilde vi udspringer fra, samtidig med at være hele udfoldelsen. Så langt er de fleste med – en tanke, en ide og en forestilling. Når vi træder ind i undersøgelsen af enhed/helhed, mødes vi af livets aftryk, som det ser ud lige nu i menneskeheden og i os selv. Vi møder alt det, som føles modsætningsfyldt – dét, der opleves at stå i vejen for enhed. Og vi skal igennem alle personlighedens lag. Mentalt, emotionelt og fysisk.

Vi ved godt, at der kun er èn samlet væren, men på rejsen gennem den uoplyste menneskeværen var der misforståelser. Det vender jeg tilbage til. Nu siger jeg godt nok uoplyst…..vi er hele tiden oplyste, men mennesket har i sin væren et indbygget mentallegeme, der i første omgang forhindrer os i at opleve oplystheden. Og det er så her, det frie valg kommer ind. I den uoplyste væren bruger vi det frie valg til at dyrke personlighedens behov. Men, for alle, opstår et tidspunkt, hvor umættelighed bliver en ting. Man mærker, at behov avler behov – det bliver bare aldrig rigtig nok. Der mangler hele tiden noget. Og hvad er så det?

Kærlighed!

Kærlighedens valg. Det er dét, det frie valg blev sat ind til. Altså er det den redningskrans, der løfter mennesket ind i den oplevelse af oplysthed – Oneness – der opløser alle tilstande af utilstrækkelighed/adskilthed. De som har oplevet Oneness ved, hvad det vil sige at elske og oplever kærlighedens grænseløse væren

På vejen dertil prøver vi, med et hav af betingelser, at kontrollere og styre livet ind på det vi opfatter som “DEN RIGTIGE VEJ”. Den store misforståelse. Det mentale legeme har i sin nedre del en smal oplevelse af livets tilstand: Dualismen, og herunder skabte vi tankeformen, Rigtig og forkert. Dette mentale tvillingepar har fulgt os æra efter æra, og jagten på “det rette” har givet os oplevelsen af og flere mentale ideer om “det forkerte”, der fører følelsen af utilstrækkelighed med sig – en adskilthed fra “det rette”.

Dualismen ses, høres og opleves stærkere og stærkere, jo længere vi bevidsthedsrejser. Alene det at tale om bevidsthedsrejse, får os til at fjerne os fra hel væren. Det er ok. Vi er endnu ikke i stand til at rumme alle legemers sansning på én gang, så vi centrerer vores opmærksomhed i ét ad gangen. I takt med, at vi tillader den del af livsoplevelsen, som rummer modsætning og ukendthed, da øges sansningen i de forskellige legemer. De smelter sammen. Eller…….. +pol og -pol forbindes. Og lidt efter lidt vil vi være i stand til at være tilstede i flere sansninger på én gang. Teknisk set sker det under erkendelsen af os selv som værdige væsner både fysisk, emotionelt og mentalt. Da åbnes for det højere mentale, hvis potentiale ikke er begrænset af erfaring og bevis, men som netop trækker det ukendte eller måske afviste ind fra helheden/enheden.

De fleste kan det allerede på et eller flere områder. F.eks. kunstnere af alle slags, arkitekter og landbrugere og du kender det helt sikkert fra en oplevelse med mad. Hvor maden, det gode selskab og omgivelserne skaber et sansningsrum af både fysisk og emotionel nydelse. Et øjeblik, der kan åbne for en åndelig sansning og altså en opvågning.

Vores udfordring lige nu som menneskehed, er at overkomme personlighedens foretrukne legeme. Det mentale! Vore tanker, tro, mening sætter grænser, både synlige og usynlige, for hvor meget vi kan tillade os at træde ind i oplevelsen af helhed/enhed.

Det er menneskeheden, der er i udvikling. På den rejse opdager vi det åndelige bevidsthedsniveau – det spirituelle. For mig er det ikke virkelighed, at det spirituelle eller det åndelige udvikler sig. Det kan udleves 🙂 og dét udvikler mennesket.

Jeg vil påstå, at du ikke kan træne eller udvikle spiritualitet. Du kan træne personligheden i clairvoyance, healing, og alle mulige andre færdigheder, der dygtiggør personligheden, men det er i sig selv ikke et udtryk for åben væren (spiritualitet).

At opleve spiritualitet er sansning. Det betyder at nedtone den mentale kontrol og tillade sansningen at være din guide. Så, lad os kalde det spirituelle et nyt leksikon. Et uendeligt og individuelt opslagsværk, som du kan vælge at bruge. Det er ikke et værk med kognitive tekniker, meditationsanvisninger eller trossystemer. Det er din forbindelse til kærlighed, som intet kræver af dig.

Så, hvad er kærlighed? Det er det stof, der forbinder helheden. Den helhed du allerede er med i, og som du oplever, når du bruger dit frie valg – redningskransen – til at sige JA til forbindelsen. Det er altså ikke noget, der kommer til dig, men noget du giver dig hen til at være i.

Det er muligt. I hvert øjeblik.

Så, hvad har du brug for at forbinde dig til – at elske – lige nu.

❤ Lene og Minnaiah ❤