“I det hvide findes alle farver – har du lyst til at folde dem ud, så de kan ses?
I det sorte findes alle farver – har du lyst til at folde dem ud, så de kan ses?
Har du mod på at se, mærke og lytte til alle de mange farver, der findes hvor du er?
Har du mod på at se, mærke og lytte til alle de mange farver, der findes, dér hvor “de andre” er?”
Det er nymåne, og der er gået et år, hvor kærlighedens hilsen – den fysiske kontakt i et nært kram – har været taget ud af ligningen. Det er nymåne, og der har været en cyklus, der på meget uventede måder har vist, hvor frygt, vrede og afmagt har lagret sig ….. som skjold og fæstninger foran sorgen, der længes efter at komme i kærlige hænder. Det er nymåne, og det er ved at være tid til at finde vejen ind i en helt ny slags kærlighedens kram.
Kære du, velkommen til. Din indsats gør godt. Og din kærlighed bliver kaldt på.
Vejen dukker op ved nymåne i Vædder, der også ville kendes som solhverv, dersom vi ikke havde tallene, men kun planeterne at pejle efter – dersom vi var i oprindelsens tid på jorden. Men inden vi kommer dertil – til en ny spiring og cyklus – må vi give os hen til nymåne i fisken og gennem den nå til vores maksimale indsigt og potentiale om ca 14 dage. Og det ER min bøn, at vi denne gang, når virkelig langt.
Den 12. måne i det 12. hus, fortæller om den dybeste hengivenhed og indsigt i året der gik, og med den i hjertet sætter vi spiringen i den nye cyklus i gang. Man kan sige, at der sidste år opstod en indsigt, der fik adskillelse og restriktioner til at spire.
Og nu, i alle vore individuelle personligheder, har vi igen mulighed for at bestemme, hvilken indsigt, der skal lede til hvad i den nye cyklus, både for os selv, men også for vores kollektive fællesskab.
Hér, lige i disse timer, opstår muligheden for at folde hele billledet ud baglæns gennem 12 stjerne- og strålekvaliteter. Muligheden for at se bag alting, der har været i dette år, både indre og ydre, og finde den røde tråd, der binder alt sammen, for at vi nu kan gøre….ja,….. måske det umulige:
❤ At medføle, at undskylde, at tilgive, at takke og at elske ❤
Den nye måne vil gerne sige:
“Der var tusinde tider før denne, der endte her, hvor kærligheden står imellem 2 poler og venter på at blive opdaget. Jeg rummer dem alle, og i dette døgn, vil dine erindringer fortælle om stunder med ydmyghed, sårbarhed, nåde, tilgivelse og……den forening, der gør det muligt at samle menneskehedens kræfter om at spire påny.
I den helhed I kommer af, er I hver en farve i det hvide, og hver en farve i det sorte.
For at alt skal blive hvidt, for at dagen kan lyses op, må alle farver med. Skal nattens sorte stille mørke give hvile og klarhed, da må alle farver med.
Lad nu erindringerne fra svundne tider, være netop erindringer fra svundne tider, og lad Nu’et fyldes af nye veje, der ikke er prøvet før. Muligheder, der leder til opdagelsen af alle de forskellige indgangsvinkler, der er, og skal til, i den fremtid vi ønsker.
Kære menneske, vi glæder os over, og hører ethvert kald på kærlighed og fredelige stunder, Bønnens kraft er stor, men ikke større end den kærlige vilje, som bor i hver eneste menneskesjæl. Kald derfor på kærlig vilje indefra og tillad den at flyde igennem din tanke, din følelse og din handling. Tillad den at række ud gennem dine hænder til mennesker omkring, og tillad den at strømme fra din næstes hånd til din.
Lad os sammen tillade en ny verdensorden at opstå, som et kærligt møde- og værested.”
Lige under en stor vrede, ligger en større frygt.
Under frygten ligger en endnu større sorg.
Under sorgen ligger den største kærlighed af alle og venter på at folde sig ud igennem det hele.
Engang i fortiden var der én, som nøgen rakte kærligheden frem. Han/hun blev korsfæstet, brændt på bålet, låst inde, druknet, forladt og meget mere. Der blev stor sorg. Da han/hun prøvede igen, og det samme skete, blev der frygt, og den sidste gang blev der en vulkan af vrede. Men, det var dengang. Vulkanen er fyldt med varme og livgivende ild. Lad os flyde over og give varmen til foråret og hinanden. Det tager tid, det kræver mod.
Det kræver stort mod, at bære frygt. At gå med den og til sidst igennem den.
Det kræver enorm styrke at bære vreden. At gå med den og til sidst igennem den.
Det kræver grænseløs tillid at bære sorgen. At gå med den og til sidst igennem den.
Jeg kan ikke sige dig, “gør sådan og sådan”. Jeg kan ikke sige dig, at jeg ved, hvad jeg gjorde. Men, går du først igang, da bliver du båret af den ubetingede kærlighed og vilje, som er en del af hver eneste af dine celler. Bag al dit mod, din styrke og din tillid ligger den ubetingede kærlighed. Den vil bære alt du ønsker. Det kan være sorg, frygt og vrede……men mest af alt ønsker den sig, at du giver det hen til sig.
Under denne nye måne vil vi opleve potentialet for hengivenhed – at medføle, at undskylde, at tilgive, at takke, at elske.
Den 12. måne i det 12. hus er indsigt, healing og heling med formålet at kunne træde frem med spirende ny kraft.
❤ Jeg er Lene og Minnaiah ❤
Minnaiah 