Fra 3D til 5D – del 4 – at være hjemme

At være hjemme er samtidig at være ét med hjemmet. Dybest set en væren, hvor der ikke er adskillelse fra noget – der er ingen interesse for det. Der er ingen mangel, og ingen interesse for det. “Jamen”, vil du måske spørge, ” hvad nu hvis jeg mangler penge til huslejen, til maden, hvis jeg mangler venner, en kærlig familie, en kærlig partner?” Ja, det findes ikke i 5D.

Hvis jeg skal bruge penge til huslejen, så finder jeg dem – jeg lader dem komme til mig. Hvis jeg ønsker mig en kærlig familie, så lader jeg den komme til mig. Og føler jeg, at en kærlig kæreste er lige det, der passer til vejen nu, så rækker jeg ud og møder kæresten.

Forstår du, alle disse ting føles i 3D-bevidstheden som nødvendige behov. I 5D er det muligheder. I 5D mødes energier og frekvenser. Så, går jeg min husleje i møde, så kan jeg være sikker på, at den møder mig. Jeg har ingen idé om hvordan. Jeg ved bare, at den møder mig, fordi det er min intention at møde den. Jeg føler mig ikke adskilt fra den. Jeg ved den er der, og jeg tillader mig selv at se den. På samme måde også med alt det andet.

5D er en tilstand. Det er ikke målet, for der er mange frekvenser og dimensioner efter den. Men det er i den tilstand, det bliver muligt at opdage alle tilstande – væren i energifrekvenser. Der er ingen begrænsninger. Der er meget bevægelse. En bevægelse, der samtidigt er indre og ydre. ❤ helt fysisk som at flyve med fødderne på jorden. En on-going meditation. I starten kan det virke overvældende, men det er samtidig så uendelig godt 🙂 en orgasme trukket til et helt nyt sted 🙂 så det bliver helt naturligt en daglig ting, at følge bevægelsen. Det er dét, som bliver interessant. At elske med elskov’en selv, og give sig helt hen til den. Du bliver din egen super-elsker 🙂 og du vil glæde dig til at gå den/dem i møde, der deler samme væren.

“Matter” – ting og sager, præstationer, opnåelser og erhvervelser – er ikke omdrejningspunktet for din aktivitet. Det er energien. Frekvensen byder simpelthen på et overflødighedshorn af kærlighed, og der er altid …… ja, overflod!

For nogle år siden, efter et langt livs stræben efter især spirituel perfektion, tog jeg en tur i græshøjde, og med græs i munden og mudder i øjnene, konstaterede jeg, at jeg når det kom til stykket ønskede mig ferie. Jeg fik beskrevet, hvordan det er en mulighed, hvis jeg rakte ud efter den. 🙂 Det gjorde jeg. På mirakuløs vis går jeg ferien imøde hver dag. Jeg undrer mig med taknemmelighed over, at det lader sig gøre. Nu er ferie jo et vidt begreb. For mig er det hjemtagelsen af skaberkraften. Centreringen, der betyder, at jeg kan følge mit kald. Kaldet er både visionært og ambitiøst, men det er også bare at se ud af vinduet og konstatere, at I dag kalder sofaen. Det er ikke uden arbejdsom indsats. Men, jeg er min egen arbejdsgiver ❤ Og jeg er den bedste af slagsen. Jeg stoler på mig, lytter til mig, griner med mig, hviler med mig, laver projekter med mig og holder ferie med mig, mens jeg ser på alle dem, der løber rundt i små hjul, der betinger alt fra intention til aktion, før der kan blive tale om ferie.

Der ER overflod! Blot se rundt omkring dig. Tæl alle tingene, og når du når til 100, da ved du, at også du har i overflod. Tæl dine lykkestunder. Tæl dine opdagelser. Du har i overflod. Giv dét din glæde, din taknemmelighed og giv dig selv samme, for det er dig, der har gået det i møde. På samme måde som alt det andet.

Jeg har været hjemme i lang tid nu. Noget af tiden går med at hente flere dele hjem. Jeg ser det lidt som at der står en flyttebil i indkørslen. Indimellem henter jeg en kasse, sorterer den og giver tingene deres rette plads. Der er ikke noget jeg smider ud eller slipper. Det får bare en ny plads, hvor det gør mere gavn på en ny frekvens ❤

Modsat så mange andre, har jeg ikke en overbevisning om, at noget skal ud af systemet. For mig, er det mest naturlige, at give alting plads. Og………det betyder også at give alting – også mennesker – retten til at finde deres egen plads tilbage ❤ For ser du, i 5D er der ubetinget kærlighed. Frihed til at elske uden begrænsning. Og hér er det bedste i verden at se kærligheden folde sig ud i både mennesker vi kender, og dem vi ikke kender, uanset hvor, hvordan og med hvem de folder den ud.

I 5D er der fred, men konstant bevægelse og uendelige muligheder.  Følg glæden. Det er den lige vej dertil

❤ Lene/Minnaiah ❤

Fra 3D til 5D – del 1
Fra 3D til 5D – del 2
Fra 3D til 5D – del 3

3 Comments

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.