Der findes en sandhed. Der findes en gennemgående sandhed – en rød tråd – i din og min verden. Dét som er sandt, er altid present i nuet, så der er egentlig ingen grund til at gemme på den ❤ På billedet ser vi de seneste 10 års skriblerier. En blanding af historie-, dagbogs- og logbogsskrivning, videnskabelige kanaliseringer, og en hel masse andet.
Mange har nok prøvet at skrive en fantastisk opgave, hvor der er kræset for alt fra kilder til formulering. Det hænger bare perfekt sammen, og så kommer det…….der er lige 4283 anslag for meget. Suk. Det bliver tid til at destruere det fuldendte værk. På samme måde, som når Tibetanerne sletter deres møjsommeligt udarbejdede sandkunst.
Det var min søn, der gav mig udtrykket i overskriften, netop i forbindelse med noget opgaveskrivning. Og det var lige præcis sådan jeg følte det. Det var som at slå en hel perfekt og elsket del af mig ihjel 🙂 men ok, bagefter var den nok opgavemæssigt set bedre. Det var jo ikke en litterær opgave.
Jeg har altid skrevet meget og dagbogen har været en fast del af min hverdag siden jeg var omkring 9 år. Og det har været en ligeså fast del af systemet at brænde dem, når tid var. Og det er nu tid igen. Selvom mine børn nok ville elske at læse dem når jeg tager videre, så er der så meget i bøgernes indhold, der ikke er til andres fortolkning. Jeg har delt meget fra dem allerede. Og det jeg skal bruge er present i nuet ❤
Hver gang jeg gør det fyldes jeg af både frygten for tabet af mig selv ……. måske findes jeg slet ikke når jeg har brændt dem. Måske mister jeg sandheden. Måske glemmer jeg alt det, der var så vigtigt. Og jeg vil ikke kunne bevise alle mine, synes jeg selv, geniale tænkninger og hentninger. Ingen i eftertiden vil kunne “opdage mig”, og synes at jeg er fantastisk 🙂
Det er da lidt trist. Men samtidig meget morsomt. Som menneske har vi en tendens til at identificere os med noget i en grad, der kan gøre os afhængige af det der noget. Det kan føles som en dødstrussel, dersom vi skulle være det foruden. Og det kan så være alt fra kanaliserede formuleringer til job, kærester, familie og meget mere.
Se, dette er bare dagens beskrivelse af en øvelse, der kræver lidt mod ❤ En øvelse, der går ud på at løsrive sig fra identifikationen med noget bestemt. Det er jo ikke sikkert, at du skriver. Men, måske har du et andet område, hvor du låser dig selv fast i en defination, der skaber afhængighed. Det er det jeg forsøger at beskrive. Det at løsrive den del af identifikationen, der er afhængighedsskabende.
Når der er afhængighed, er der ikke frit valg. Det er ikke muligt at høre sjælens tydelige kald, dersom afhængigheden af noget andet er vigtigere at lytte til. Når der er afhængighed, så er der også tale om, at man betinger sin væren til noget bestemt. Det vil altså sige, at der heller ikke er helt fri plads til den ubetingede kærlighed ❤
Det er en fantastisk øvelse, at arbejde med uafhængighed af identifikation, og arbejde sig helt ned i de grundlæggende behov, der er så overraskende minimale. Det er så lidt, der er brug for, for at mærke frihed. Men, der skal fyldes op på alle grundlæggende planer
Fysikken har hver dag brug for vitaminer og mineraler – det skifter hele tiden. Følelserne har hver dag brug for: et nært og autentisk møde med os selv. Tankerne har brug for: træning og inspiration. Ånden 🙂 har sådan set bare brug for at vi lytter. Den flyder uhindret igennem alt, om vi opdager det eller ej.
Og på vejen i denne øvelse finder man ud af, at job, bolig, relationer m.v. udgør en forsvindende lille del af det individuelle grundstof. Der er noget superlækker flødeskum over disse ting. Jeg eeeeelsker flødeskum, men jeg er jo ikke afhængig af det.
Det er lidt lykkeligt, at være glad for “slet ingenting”. Det er en frihed. At kunne være glad uden at skulle andet end at trække vejret og lytte/følge det som kalder hvert øjeblik.
Så, nu vil jeg give mine bøger til ilden, og sørge for at varmen når de steder, hvor der måtte være brug for det 🙂 ja, ok, det er så lige her, idet fyret er gået i stykker. 🙂 Må I have det godt og varmt derude, og må I nyde den frihed, som det seneste år har givet os hver især mulighed for at opdage.
❤ Lene/Minnaiah ❤
Minnaiah 