Velkommen igen 🙂
Som jeg skrev i del 1, så er der en del, der gerne vil videre. Jeg har en fornemmelse af, at det her kommer til at handle om den parallelle verden vi kan opleve nu.
Vi har længe beskæftiget os i snakken om væren i 3D og 5D. Meget længe. Det er jo ikke sådan, at den nye verden er en ny fysisk lokation, eller at vi vågner op fra den ene dag til den anden og befinder os på en helt ny jord…..og så alligevel. Da jeg vågnede i morges (12.02.2021) så jeg lyset på en anden måde – det turkise træder igennem – og jeg fyldtes af en enorm glæde og fysisk overskud, trods det, at jeg aftenen før havde haft et dyk, mentalt og emotionelt, der tog en hel del af nattesøvnen fra mig.
Det var da, at min oplevelse af det illusionære kontra det virkelige stod meget klart.
Det er vigtigt, at vi forstår, at alt er. Også det vi drømmer om. Om vi så oplever det, er en anden sag. De fleste af os hopper lidt frem og tilbage mellem 3d og 5d. Når en udfordring i 3d opstår, så ved vi godt, at vejen videre er at se med andre øjne, at se bag tingene, at finde nye indgangsvinkler. Vi ved godt at vejen videre er en lidt meditativ form, hvor vi opsøger vores højere selv, guider m.v. Det handler alt sammen om bevidsthed.
I 3d-bevidstheden bruger vi det emotionelle og mentale at navigere efter og handle ud fra. Vi bruger vore overbevisninger som rettesnore, og det åndelige er noget vi opsøger, som en adskilt væren, der er “klogere” end os. I 3d gælder fortællingen som sandhed. Der er en resultatlinje – vi skal fra A til B, og det kan gå godt eller skidt. I 3d-bevidstheden arbejder vi med 2 modsatrettede poler – dualiteten – og vi er primært til stede i den ene pol. De fleste er nået langt, så der er stor bevidsthed om dette forhold. Det kan forklares og også beskrives, og i beskrivelsen bygges broen til 5d. Vi kunne så sige, at broen er 4d. Det er en periode med lidt rodløshed, rådvildhed og forvirring.
5d er en mere centreret væren, og herfra ses alle perspektiver. Der er ikke en resultatlinje, men blot det næste projekt, der er forbundet til et hav af andre projekter. Der er ikke rigtigt og forkert, og ingen polariseret overbevisning/tænkning. Alt er det rette. Oplevelsen af væren sker ikke via tænkning eller følelse. Jeg kan beskrive det som en slags ekstase, der foldes ud. Der er masser af mental og emotionel oplevelse, men det bliver ikke brugt til vurdering. Derimod som vejviser eller redskab for næste skridt. I 5d “har man det altid godt”. Der er dem, som vil beskrive det med at være “lige glad”. Sådan oplever jeg det ikke. For mig er det en fysisk ekstatisk tilstand, der virkelig beliver enhver situation, også når det måtte være udfordrende. Den får latteren til at rulle. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at hvis man vil ramme 5d-frekvensen, så er latteren den sikre vej. Led efter det gode grin i enhver situation, for det opløser illusionære virkeligheder, og leder altid til oplevelsen af hjemlig glæde.
Det er ikke muligt at tvinge sig selv derind. Og som det største paradoks for den 3d-orienterede, så er det sådan, at man havner der på et splitsekund, i det øjeblik man opgiver idéen om at skulle vælge – det frie valg. I 3d er man optaget af det frie valg, og her betyder det at vælge mellem 2 eller flere muligheder. I 5d er der ingen valg. Det findes ikke, for der er altid kun én vej. Og denne ene vej er individuel. Individualiteten er det, som gør helheden til en enhed. I 5d hænger alt sammen, og det udløser et enormt overskud af glædeshormoner at deltage bevidst i det bevidste fællesskab.
Jeg nævnte i del 1, at menneskets lære nu handler om at dele. I 3d går man meget op i at give og tage. Man går op i, hvor meget man kan få – fx kærlighed og penge. I 5d handler det om, at dele alt det, som er. Den væsentlige individualitet går ikke ud på at være noget særligt, som man kan have for sig selv, men om at være den unikke celle, der sammen med andre unikke celler udgør en skabende sammenhæng.
Lige nu har denne bevidsthed vokset sig så stor, at vi kan mærke den som “et sted” vi bor. Vi er mange, der er glade og spændte over den forandring, som sker i verden. Hvor mange ser Covid 19 som en destruktiv virus, er vi et helt folk, der ser den som en kærlighedsinfektion, der har spredt sig med lysets hastighed. Helt konkret ser vi, hvordan kærligheden vokser i familier og hvordan den binder små fællesskaber sammen. Vi ser, hvordan kærligheden til naturen bliver større end kærligheden til noget andet. Og de kærligheder jeg nævner får folk til at mødes på nye måder og forbinde sig.
Ser vi igen os selv, som et billede af små celler, og zoomer langt ud, da vil vi opdage hele den organisme vi udgør. Et helt univers. Er du med så langt, så er du trådt ind i den parallelle verden. Herfra ser du alt 🙂 også, at der er et stykke vej endnu, før alle frivilligt giver afkald på 3d-bevidsthedens frie valg, og derved havner i frihed.
Der træffes selvfølgelig en slags valg i 5d. Men de træffes ud fra kald fremfor behov. Og der er stor forskel. Et kald kan ikke diskuteres. Det kan følges. Så, oplever du, at du står og diskuterer med dig selv, så har du ikke hørt kaldet endnu, men lyttet til flere behov, der trænger sig på for at komme forrest 🙂 Et kald, er et kald. Og det er både, når du handler, laver mad, er i dialog eller ser fjernsyn. Der er altid noget som kalder. Èn ting. Og følger du dine kald, så forandres dit liv på måder, du virkelig kan lide. Begynder du at tænke over valgene, så afbryd dig, og bed dig om at høre kaldet igen. Det er så meget nemmere.
Livet i 5d er en konstant følgen af kald, og disse tjener alles bedste. Ikke bare dit. Og skægt nok, så bliver alle behov dækket, stort set uden anstrengelse. Det handler så igen om, at synet på at yde en indsats, er et helt andet end i 3d. I 5d bidrager vi. I 3d yder vi. Der er stor forskel.
Som sagt er 5d nu så aktivt hos mange, at det kan ses som “et sted”, der virker parallelt med 3d-virkeligheden. Skulle du opleve, at din omgangskreds eller en indre stemme siger: “Tænk dig nu om!” Så stik dem/den et stort smil, og fortæl dem om den glæde og frihed du oplever nu, hvor du er holdt op. Fortæl om, hvor travlt du har med at glæde dig over den mindste ting. Fortæl om, hvordan den mindste ting er det største bidrag. Fortæl om din dialog med dine fødder, træerne, dyrene, byggeprojektet, eksamensopgaven eller strikketøjet. Fortæl om din forbundethed, og hvor stor din glæde er over at leve passioneret med alt omkring. Nyd de emotionelle variationer du kan skabe hvert øjeblik, mens du ved, at det er som modelervoks, der hele tiden kan formes noget nyt af.
I løbet af de næste 3 år vil den ene verden vokse sig så stor, at den overskygger den anden. Det er klart, at vi nok vil være mange år om at formidle glæden og freden i hver jordisk krog, men dem der lever om 50 år, vil kunne fortælle historier om “dengang da”. Og bare 100 år frem i tiden, så er den epigenetiske forskning nået så langt, at den bevidsthedsudfoldelse vi taler om her, er fuldt underbygget, bevist og forklaret, så den bliver til almindelige læresætninger i folkeskolens biologibøger. Jeg glæder mig over at have været med i overgangen. Jeg glæder mig over, at mine børn fører det videre, og så glæder jeg mig til at komme igen og se, hvor langt vi er nået 🙂
Indtil da, så har jeg et bidrag og jeg glæder mig over at modtage dit
❤ Lene/Minnaiah ❤
Minnaiah 
2 Comments