Nymåne feb 12022021 – del 1 – til lysbærere om forbundethed

Lige nu er der en lille halv time at månen er eksakt ny. Og når jeg er færdig, så er den sikkert i fuld gang ❤ Det har væltet ind med oplysninger den seneste uge, men jeg har haft brug for at sortere i det, inden jeg har været klar til at skrive. Og det ender nok i 2-3 dele. Du har sikkert også mærket, hvordan det fyger, som sne, med impulser af mange slags. Det har været en blanding af opsummeringer på de seneste 10 års hovedtemaer, nye “headlines for a century to come”, et indblik i de emotionelle udrensninger (vi er stadig i vrede/frygt-frekvensen, og så naturligvis, at det lidt ubemærket er gået sådan, at der nu er to aktive parallelverdener i gang.

❤ Vi gik, støt og roligt, og vi er nået frem.

Nå, kære du, velkommen til, under den skønneste måne og stjerneklare himmel. Jeg mærker, at denne første del kommer til at handle om dig, der er tilrejsende lysbærer.

Du har sikkert læst meget om nymåne, planeternes placeringer i Vandbærer, dels generelt/globalt, dels om hvad det indebærer for personligheder, men jeg vil gå meget konkret til værks for dig, som er lysbærer, og som har følt væren i den jordiske sfære 🙂 tjah….. sådan nærmest uforståelig. I denne del skal det handle om de forudsætninger for væren der (endelig) skifter.

Lad mig vende tilbage til nogle af de issues, vi har følt udfordrende i opvågningstiden, og det kan såmænd sagtens være fra fødsel til nu. Vi har gennem livet forsøgt at formidle et budskab om kærlighed af den ubetingede slags, men er blevet mødt af det, der for dig, er betingende og ganske enkelt er besynderlige vilkår. Det har ikke føltes som hjem. For at blive modtaget, har du forsøgt dig med alle de mange råd du har fået, når du har talt om det ikke-hjemlige eller fremmedfølelsen. Du har arbejdet med skyggesider, jordforbindelse, grænsesætning, ego og alt muligt andet, men intet har syntes at virke. Efter noget tid har du fundet “hjem” i dig selv, men har måttet konstatere at de betingende regler, der hersker blandt mennesker, simpelthen ikke er grobund for hjem.

🙂 og forleden efter en skøn samtale med en kollega måtte jeg slå den største dejlige latter op. Nej, vilkårene er ikke hjemlige, men ved du hvad…….. det kommer nu.

Det der med jordforbindelse fungerer ikke for dig og mig. Vi er forbundede til alting. En del af “Flower of Life”. Selvfølgelig er vi også forbundet til jorden, men den måde hvorpå det trænes her, tillader jo ikke altings forbindelse. Når jeg skal “jordforbinde”, så bevæger jeg energien cirkulært, men i spiral rundt omkring mig, til jeg mærker forbindelsen til alting er intakt. En anden kollega sagde engang under en healing, at min forbindelse så nærmest sidelæns ud

❤ Ja, for det tydeligste for sådan nogle som os, er at vi rækker ud til hinanden, når vi søger forbindelse. Vi tager os i hånden ❤

Jeg har hørt, at det er nødvendigt at sætte grænser, og hold nu op, hvor har jeg arbejdet med det. Men det nytter ikke – jeg er forbundet, og der hvor jeg kommer fra, er der ingen grund til grænse, tværtimod. Vi deler hinandens energi frit og ubetinget. I den jordiske skelnen mellem mit og dit, i den emotionelle og mentale forestilling om mangel, da bliver det en ting at holde eller gå over grænser. Det findes ikke, hvor vi kommer fra. Vi kan godt skelne den ene energi fra den anden, men matcher og flyder igennem hinanden. Svarende til fx træers og planters måder at supplere hinanden både i kommunikationen gennem rødder og krone. Træer og planter har ikke en emotionel eller mental bevidsthed, derfor flyder energien let imellem dem. Sådan er det også i en åndeligt funderet væren. Så alle de mange misforståelser du har mødt i livet til nu, skyldes blot at du kommer et andet sted fra. Måske har du på et tidspunkt ladet dig overtale til at afprøve den jordiske model – det vil være helt naturligt, for der hvor du kommer fra, er der intet at frygte og kun grund til tillid. Ja, de to begreber findes ikke. Alt sker til alles bedste. Men hér, i en verden af dit og mit, er det ikke sådan, så du er nok blevet noget overrasket. Det kan også være, at du har følt dig misbrugt, erobret og franarret energi. Hm……. jo, det kan man godt sige. Men, kære, i det øjeblik, du vender tilbage til din egen struktur og det regelsæt, der hersker, der hvor du kommer fra, da vil du opleve harmoni og helhed igen. Du vil se, at alt det du har oplevet emotionelt og mentalt, blot er illusionært, når det kommer til stykket. Herregud – ingen ejer energien, vel? Den tilhører os alle, og der er rigeligt af den. For mennesket vil det betyde en læring i at forbinde sig, og at dét betyder at dele! Jo, du har oplevet at dine grænser er blevet spist af eller overset uden deling af energi, men, kære, det skyldes jo blot, at dem du har mødt ikke kender til det grænseløse, hvor alt deles kvit og frit i ubetinget kærlighed.

Skyggesider – jo, der er masser af skyggesider. Jeg har også studeret dem. Men, har du lagt mærke til, at de forsvinder som dug for solen……. læs det igen……som dug for solen. Lys og mørke er begge lys, i fortællingerne på jorden har man givet dem modsætningsfyldte betydninger. Sådan er det ikke hos os. Dér er de side om side og flettet ind i hinanden. Du vil typisk være den, der nyder mørket, ser stjernerne og mærker det feminine smyge sig blødt omkring dig. Du vil også typisk være den, der forskrækkes over “de mørke fortællinger”. Dér har jeg også været i mit forsøg på at være samarbejdende. Men, det er altså ikke min fortælling. Jeg elsker mørket i lige så høj grad som lyset, og de skyggesider, der tales så meget om, er blot emotionelle og mentale illusionære fortællinger, der kun kan holdes fast af personlighedens fokus på dem. De forsvinder samme øjeblik, vi er hjemme i egen struktur.

I virkeligheden er det hele bare én stor illusion 🙂 Betyder det så, at det ikke er sket? Selvfølgelig er alt, du og jeg har oplevet, sket, det har blot ikke den betydning, vi hér har lært at tillægge det. Vi har lært at danne meninger, men det er ikke den grundværdi vi er lavet af, vel?

Og så er der hele fortællingen om Ego. For mig er det stadig er strålende og mangefacetteret diamant. En kraftstation, der har til formål at fordele energi rundt i den menneskelige krop til jordiske gøremål. Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle det på en måde, der kunne indstille den aktivitet, der er omkring at korrigere, opløse, undgå, forklejne, nedværdige Ego’ets rolle. Jeg ville ønske, at alle kunne se den diamant, jeg ser. Jeg har også tidligere troet, at det skulle renses, opdrages, styres m.m. Men, jeg er vendt tilbage til min barneviden 🙂 Ego er et lys i lyset, og den installation, der gør at jeg kan folde mig ud og virke her, sprede mine budskaber, danse, synge, spise, drikke og dele jordens gaver med alle. Det er synet på Ego og alt muligt andet, der skaber begrænsende og betingende vilkår, ikke Ego’et selv. Man kan så sige, at det emotionelle og mentale spillerum folder sig ud med egoets kraft – men, det er da fantastisk. Det er med til at gøre oplevelsen her varieret. En virkelig jordisk ting. I åndelig væren, tjah…..der er der stilstand. Det er skønt, men jo knap så farverigt 🙂

Nå, men under denne måne, og hele den planetariske konstellation, bliver spadestikkene dybe. Og der begynder at blive plads til “fyrtårnene”. Den væren vi er her med, skal til for alvor at folde sig ud. I første omgang vil det blive tydeligt, både for dig selv og dine omgivelser, at dét er din rolle. At vise forbundetheden gennem dit eget lys. Man kan godt sige, at dine grænser bliver tydelige. Du lyser op, og derved vil man på forskellige måder kunne se, hvad forbundethed er. Nogle vil opfatte den mellemmenneskelige forbundethed. Nogle vil opfatte den energetiske forbundethed. Det kommer an på, hvor og blandt hvem du som fyrtårn, lyser op. Når vi når frem til starten af juni, vil du kunne læse disse ord igen og sige: “Nårh ja, det var dét, der skulle ske.

Det er nu vi begynder at implementere forbundethed – altså det vi kender så godt hjemmefra ❤ På mange måder har jeg sådan lyst til at sige: “Så, kære, nu får du endelig fred. Fred til at gi’ den max gas og arbejde r…. ud af bukserne. Nøjagtig som du gør det bedst”

Fra jordforbindelse til forbundethed – Fra Ego/Sjæl til forbundethed – Fra betingende vilkår til forbundethed – Fra grænser til forbundethed. Det er dét, som bliver kaldt på nu. Og det er jo lige nøjagtig det, du kan og kender. Nøjagtig det, som du er kommet for at sætte i gang. Ventetiden er slut

Må det gøre dig uendelig godt. Tak for din tålmodighed og din indsats

❤ Lene/Minnaiah ❤

Nymåne 12022021 – del 2

Nymåne 12022021 – del 3

 

2 Comments

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.