“Se så at få Jesus ned fra det kors” – Det var dagens besked.
Og ja, det bliver lidt kontroversielt. Vi er midt i dét, som sprænger de rammer og labyrinter, der er blevet bygget op inde i et ellers frit rum. ❤
Kære du, som er lidt rastløs. Du, som har truffet store forandrende beslutninger. Du, som har fulgt et kald og skabt store forandringer, klar til………? Du, som ved, at du bare er klar, men som oplever en utydelighed omkring, hvad det er, du er klar til. Du, som undres over fornemmelsen af, at blive holdt tilbage.
Måske har du lagt mærke til, at der er opstået et “freeze” i energien. Vi bliver holdt fast. Også jeg. Der er ting at se, ting at forstå og indsigt at tage med videre. Det er en lille insisterende mulighed – et vindue hvori den eller de røde tråde mellem rod og krone bliver tydelige (det vender jeg tilbage til). I dagene forinden så jeg en sammenstyrtet bro. En gammel slidt hængebro ad hvilken kommunikation bare ikke længere kunne ske. Jeg fik den gængse “frygt ej”-besked og blev vist et billede af, hvordan vi står på klippesiderne – holdt fast, så vi ikke styrter ned, mens der bygges en ny bro. Denne energetiske bro står nu, allerede, klar, og vi vil nu opdage, med hvilken kommunikation vi kan passere broen – broen til hinanden, et nyt liv og en ny verden.
Merkur er lige nu retrograd. Merkur er kommunikation. Vi kan her fokusere på grundigheden i vores individuelle daglige kommunikation. Vi kan bruge Merkurs cykler til at opstarte kortsigtede mål. Men, vi kan også bruge Merkurs retrograder til at studere, hvilken kommunikation, der løber fra hvilke rødder til hvilke kroner. Planeternes kvaliteter kan godt betragtes som de kræfter, vi som menneskelige magikere, kan bruge i det jordiske. Både til at se klart med og til at skabe med
Tilbage til vinduet. Jeg vågnede med et sæt til en noget skarp besked “Se så at få Jesus ned fra det kors“. Tonen virkede på mig, som et meget kraftfuldt hjerteslag. Det føltes nærmest som om Moses eller måske Nanny McFee 🙂 slog stokken i jorden, så det hele rystede. I virkeligheden var det nok en fugl, der fløj ind i soveværelsevinduet, og på den måde stillede sig til rådighed som kommunikationspartner eller bindeled. Universet ved, hvad der skal til for at vække mig på måder, der gør mig åben for kommunikation 🙂
Og mens jeg så ser ud af vinduet og tygger lidt på den skarpe besked, ser jeg en tråd fra tidens revolution – me too, ligestilling, black lives matter, QAnon, og mange andre – til kirkens magt gennem 2000 år.
Nu skal jeg nok lige sige, at jeg elsker kirkerum og kristendommens budskab om kærlighed. Jeg elsker ideen om, at et samfund bæres af en hengivenhed til noget vi lige nu kalder guddommeligt. Jeg har elsket at diskutere med de mange søgende og undersøgende præster og kirkefolk jeg har kendt. Og ligesom jeg gerne giver skattekroner til uddannelses- og videnskabelige forskningsinstitutioner, så giver jeg også gerne til kirken og dens søgen efter at skabe rum af kærlighed og hengivenhed. Jeg er ikke med på idéen om én skabende gud, eller religion iøvrigt. Men kærligheden, tilgivelsen og rummet til væren er gode røde tråde ❤
Kirkens magt! Det er ikke sådan, at vi nu skal til at gøre et stort oprør mod kirkens folk. Men, jeg drømmer om, at mine ord må vække en bølge, der frisætter Jesus, fisk, kors og en hel menneskehed fra ideen om martyrium, lidelse og adskilthed.
Kirken siger, at Jesus døde for vore synder. Jesus selv siger, at han med sin væren, undervisning og genopstandelse, kom for at vise/bevise det evige liv – at kærlighed/livet er iboende, ubetinget, grænseløs og uendelig. At dét er det enkle valg, vi er blevet givet muligheden for at vælge til eller fra.
Kirkens folk (dengang) har valgt at lade lidelsen stå forrest i valgmulighederne, og trods det at genopstandelsen var klimaks og pointe i historien, har man alligevel valgt at holde energien fastlåst i lidelsen. I de gamle kirker, hænger Jesus og historien om lidelsen fastnaglet til et kors af byrder. Korset – der i virkeligheden er billedet på menneskeligheden. En væren med rødder i både jord og himmel med en vidtrækkende favn.
Så, i virkeligheden er vi – selvom vi ikke tror det – i 2000 år blevet holdt fast af datidens magthaveres behov for ……. 🙂 magt og selvfølgelig de penge, der fulgte med den position. Hver eneste gang vi er i kirken, bliver vi mindet om de byrder og den lidelse, der angiveligt skulle følge med at “følge sit kald”. Og, det er blevet til en selvopfyldende profeti, der har afholdt mange fra at gå vejen med sjæl og ånd i kærlig hånd. ❤
Menneskets væren er ikke en korsvej af byrde og lidelse. Det er en vidtfavnende, rodfæstet tilstand af grænseløs, ubetinget og uendeligt liv kærlighed – evigt liv.
Forestil dig nu, kære, at vi for 2000 år siden havde reklameret for Jesus, som en evigt levende fri vandringsmand, og at han ved hver kirke blev afbilledet, som et menneske, der læner sig glad og tilfreds op af sit rodfæstede kors, som var det en lygtepæl på vejen i et smukt landskab………. så ville historien nok have været anderledes ……….. og det ville være så let at se ham – kærligheden – i den unge ved busstoppestedet, der med telefon i hånd og headset på, står med halvlukkede øjne og rokker lidt til en musik, vi ikke kan høre, mens han læner sig op af pælen. Han/hun lytter til et kald og han/hun skal nok se dig i øjnene, når det er dét du ser.
Lad os nu endelig frigøre kærligheden fra datidens symbolik, så vi kan se den – virkeligt – i hinanden. Og lad os bygge kirkerum, der på alle måder inspirerer til at “følge kald”.
Du, som læser med så langt, kender dig selv i en væren, der forlænger den energifrekvens, der var Yesua, Maria, Maria Magdal, Josef, Simon Peter m.fl. Du er forlængst kravlet ned fra korset, og du har taget alles energi med dig. Gå glad videre, for sådan er vi.
❤ Lene/Minnaiah ❤
Minnaiah 
1 Comment