AAAHhhh – Findes der noget mere varmt end et løvehjerte? Den fulde måne står i Løve, men…… vi oplever den i Vandbærer. Det er en af de sammensætninger jeg VIRKELIG forstår. En kombination af kreativ frihed og varm ledelse. Vandbæreren kommer med visionen om individets frihed under ansvar, Løve samler individerne til et ansvarligt fællesskab.
Velkommen, kære du, under en varm og motiverende fuldmåne. Jeg har svømmet i energierne, for virkelig at mærke dem. Den har noget på hjerte, fuldmånen; Nemlig Kærligheden!
Månen lyser på kærlighedens kald:
“Hvor er du kære? Jeg vågnede i dit hjerte, stod op, ledte, kaldte og ringede, men du er ikke hjemme. Jeg ledte i hele dit hjerte, men du var ikke at finde. Jeg sendte alverdens budbringere ud med besked til dig om, at jeg ligger varmt og godt og venter. Jeg glæder mig, til du kommer hjem. Glæder mig til at flyde igennem dig, og til at mærke hver en sprække og krog jeg kan fylde ud. Hvor er du mon gået hen?
Jeg tror du kommer hjem snart. Jeg kan mærke dit nærvær tæt på. Du kan ikke være så langt væk. Kan du mærke mig nu. Kan du mærke elastikken imellem os trække dig hjem? “
Den kærlighed, der tales om her, er ikke den, du oplever under nydelse og forkælelse. Det er den, der er der, uanset omstændighed eller vilkår. Den, kilde, der altid springer og lever. “Jojo, det ved jeg godt. Det har jeg hørt. Det kender jeg godt!” 🙂 Ja? Er du sikker? Er det dén kærlighed, du kender? Den kærlighed, der intet kræver og ikke lader sig betinge. Den, der ikke har brug for ting, vilkår eller et andet menneske, for at strømme varmt og passioneret igennem dig.
Den kærlighed, der ikke har en modsætning. Det er dén kærlighed jeg snakker om.
Der findes simpelthen ikke “det modsatte” af kærlighed. Hvis det er sådan, du oplever det. Da har du fat i en afhængighedsfølelse, der er fanget i dualitet. En følelse, der har noget velvære, nydelse og især noget belønnende over sig……hvis bare man……et-eller-andet. Den kærlighed, jeg taler om, kan hverken tabes, mistes eller vindes og fortjenes.
Du møder den som en bølge, du lige må stå helt stille for at give plads til. Ja, den er fysisk, ja, den er emotionel og så meget mere, men du skal ikke igennem noget, gøre noget, blive noget, være noget, for at opleve den. Den er der hele tiden – du er den – og du venter dybest set kun på, at du accepterer den kvit og frit.
Kærlighed har ingen modsætning!
Jeg smiler lidt, når jeg tænker på, hvor overraskede vi bliver over livets udfordringer. Vi har det med at tro, at livet – altså det liv, der er når vi har gjort alt “det rigtige” – kun indeholder lyserødt vat, bløde vande og milde vinde. Men, sådan er det jo ikke. Livet er fyldt med alt muligt indenfor pendulets hele rækkevidde. Dét, der altid er konstant er kærligheden – livskraftens kilde.
Den bedste sætning jeg til dato har fået, fik jeg fra min Tvillingesjæl, for mange år siden. Jeg havde det ret “nederen”, og han sagde noget i retningen af: Det er klart! Du har jo har jo ikke lyst til at være i det. Kom hjem! 🙂 og jeg måtte grine. Det var jo så sandt. Jeg var gået “hjemmefra”, fordi jeg ikke kunne lide den måde hjem var på. Som om hjemme var noget, jeg kunne løbe fra. Og dér stod jeg så med telefonen i hånden og skuede ud i horisonten med fødderne plantet godt på bakketoppen. Helt hjemme. Det var bestemt ikke “nederen”. Tværtimod. Det var et af de bedste øjeblikke til dato (uanset vilkårene omkring)
Enhver situation vi står i er “hjem”. Når vi afviser det, bliver der problemer. Når vi prøver at kontrollere det, bliver der problemer. Og så kommer flosklen……. når vi elsker det, så er der fred. Jamen, jeg elsker jo alt, hvad jeg kan! Måske. Men elsker du det, sådan som præcis du gerne vil elskes? Krammer du det, lytter du til det, ligger du i ske med det, fejrer du det, ser du det i øjnene og røres i dit inderste over så meget glæde og skønhed på et sted? Tillader du det at være dit hjem uden betingelser? Fylder du hjemmet ud, uden at det skal være bekymret for at skulle stå alene, når du løber hjemmefra?
🙂 Hjem og kærlighed er en og samme ting. Og nej ingen af disse bekymrer sig. Bekymringen er din og min – bekymringen for om hjem og kærlighed kunne finde på at gå fra os (gå hjemmefra). Kan du se det? Skulle du nu, under denne måne, føle eller mene noget, der har givet dig lyst til gemme dig, løbe væk el.l. så,…
Kom hjem! Kærligheden ligger og venter varmt og godt i dit hjerte. Den kalder uden pause. Den trækker i elastikken – det er dét, du oplever, som noget der strammer. Kærlighedens ubrydelige elastik. Du kan under fuldmåne give slip på nok så mange ting. Men, er det måske uden betydning? Hvis det nu er sådan, som jeg foreslår, at det er kærlighedens elastik, som strammer, fordi du er kommet lidt for langt væk. Så er det eneste du kan gøre, at give dig hen til den. Resten…..tjah, det er faktisk ikke så vigtigt.
“Love the hell out of it!”
❤ Lene/Minnaiah ❤
Minnaiah 