Jeg har sat mig i solens stråler for at undersøge, om der er budskaber under vintersolhverv og storkonjunktion, som endnu ikke er sendt ud. Vi ved allerede, at solhvervsdagen indbyder til den fuldendte samværen mellem maskulin og feminin. Vi ved allerede at storkonjunktionen sender os ind i en ny tid. Jeg mærker en lille træthed. De sidste 4-5 år er hver eneste måne, hver eneste konjunktion, transit og retrograd blevet talt så meget op, at det er svært at formidle grandiositeten i det samarbejde, det planetariske byder på lige nu.
Så, lige nu sidder jeg lidt i stilheden, trækker vejret og røres over det faktum, at den forandring vi oplever er så bittelille, at den kan ske i mikrolivet – på celleplanet. Man kunne godt kalde det et åndeligt celleplan.
Velkommen til ❤ Det bliver en dag, hvor du kommer til at opleve et glimt af dit eget hjerte, når der er fuld power på. Måske det skipper et slag eller sætter nogle ekstra ind. Det kan også være at du falder over noget, faktisk helt fysisk, der minder om et usynligt tomrum, der glæder sig til at blive fyldt ud. Tiden går måske helt i stå et øjeblik, så du får muligheden for at opleve mangfoldigheden i et enkelt NU. Og mens jeg skriver hører jeg Ravnen flyver omkring bakketoppen. Nu er Ravn jo egentlig ikke en sjælden fugl. Men her kommer den kun, når noget særligt er på færde. Den løfter sløret for det, som er skjult og fortæller om transformativ magi. Så, jo, der er magi i luften.
Til dig, som er i begyndelsen af den spirituelle rejse, vil jeg sige: Du er bare så heldig 🙂 der er så mange misforståelser du slipper for. Du behøver ikke at gå den lange vej gennem rigtigt og forkert, men kan gå lige til sagen, og inspirere os andre med din helt egen måde at gøre tingene på.
Til dig, som har været i gang længe, vil jeg sige: Endelig 🙂 Nu bliver der plads til at udleve de potentialer, som har været tæt på så længe, men ikke til at gribe fat i.
Til dig, som kender dig selv som lysbærer for overgangstiden: Tak! Tak for at lade lyset skinne. Tak for din indsats og tålmodighed. Du kan nu vælge at holde ferie ❤ eller måske tage en ny opgave.
Til dig, der kom fra fremtiden, vil jeg sige: Tag nu godt imod stafetten, hold dit lys højt og vær pejlemærket i det NU, hvor alle rejser sig.
Til dig, der har holdt fortiden, vil jeg sige: Tak for at holde fast så længe, at det blev muligt for os at se, at NU’et rummer det hele.
Til dig, som er sensitiv, vil jeg sige: Velkommen, og kom nu helt ind i verden, for det er din styrke og evne, der skal binde bevidsthederne sammen.
Til dig, som er syg, vil jeg sige: “Tag din seng og gå”. Det er DIT unikke liv. Lad ingen overbevise dig om, at det har mindre værdi eller værdighed.
Til dig, som er ensom, vil jeg sige: Tag imod og omfavn din frihed. Der er ingen bånd, der holder dig fast. Tag din frihed og gå ud i verden og mød alle de frie sammenhænge, der venter på dig.
Og til dig, der har det som mig, vil jeg sige: Lyt! Og følg kaldet. Resten kan du overlade.
Det er nu tidslinjer og hierakier mister deres betydning. Det er dét, som kan være ufatteligt 🙂 netop fordi det vi skal i gang med jo så ikke er målbart. Hvordan skal vi så kunne bevise, at det sker? ❤ Glæden, nærheden og tilstedeværelsen vil vise det. Glæden der opstår, når den ikke er betinget af trin på tidslinjer eller hierakiske stiger. Når den ikke er betinget af opnåelser, præstationer, positioner og besiddelser.
Evolutionen har vist, hvordan fysikken tilpasser sig omstændighederne. Den åbner sig for de potentialer, der gør det muligt for den at være og leve i foranderlige omstændigheder. Vi har set, hvordan det emotionelle og mentale – personligheden – udvider sig og åbner for idéen om et større råderum – en større legeplads at boltre sig på, med plads til flere legekammerater. Fysikken og personligheden er nået langt. Det, vi er og skal i gang med nu, er det transpersonlige. Og den proces leder til …… en helt ny slags liv og frihed!
En frihed, hvor det ikke handler om at være fri af noget, men om at være fri i og til noget. Det er en del af vejen mod ubetinget kærlig væren. Og for at opleve det, må vi finde den indre vandbærer. Den er friheds-mester.
I de sidste mange år, har mange af vore udfordringer ligget i oplevelsen under Stenbuk. Den er mester i regler og struktur. Og mod slutningen har vi mærket, hvor snærende regler kan blive, når de bliver rigide og uden kærlighedens frie rum. Når reglerne til sidst kun er til for reglernes skyld. Vi er dygtige til at udvikle vore regelsæt, så de passer til dem og det, de skal gælde, men på et tidspunkt, så kammer det over, og så bliver det tid til frihed og nye verdener. Nøjagtig som historierne om Moses og Jesus fortæller. Moses leder folket mod at leve i frihed fra ydre herskere: “Din krop/fysik er din” og ind i første skridt af oplevelsen af én sammenhæng. “Der er én Gud”. Jesus leder folket mod at leve i frihed fra den herskende personlighed og fysik (Du er mere end fysik. Det evige liv) og ind i oplevelse af næste skridt af én sammenhæng “Gud er i os”. Og hvori består så den frihed vi går imøde nu?
Vi ved det ikke helt. Men det vi ved, at det er vore erfaringer fra livet i fiskeflokken (fiskenes tidsalder) der har ledt os derhen. Så, hvad vil vi evolutionere til? Mit bud er, at det friheden fra “enten/eller” og alle andre tanker om dualiteten som hersker. Og det betyder ganske enkelt frihed til at være ALT det vi måtte være. Måske kommer vi så vidt, at vi kan omformulere hele Gud-begrebet. 🙂 Det bliver nok også lidt mere revolutionært end evolutionært her i de første år. For, Saturn og Jupiter er bestemt ikke enige om, hvor indsatserne skal lægges. Men vandbæreren, hvori slaget skal stå, garanterer at der bliver frihed til begges synspunkt.
Det er dét, jeg glæder mig til. Det er dét, jeg har ventet på.
Og mens lyset vender og øger sin kraft, sender jeg dig af min kærlighed, og glæder mig til at møde dig i det nye.
❤ Lene/Minnaiah ❤
Minnaiah 