Månereflektion og mundkurv

Kære du.

Det er sandt. Jeg har ikke lavet mine måne-skriv som vanligt. Hun og jeg har hygget os i stedet ❤ Jeg har haft meget mere brug for at være end for at give. Det er den ene side af sagen. Den anden side er, at jeg fra det planetariske, det universelle, det guddommelige, eller hvad der lyder rigtigt for dig, har fået en slags mundkurv på. “Det som skal siges, skal ikke siges nu”. Jeg må indrømme, at det har krævet stor tålmodighed fra min side, men da jeg så havde fået stampet i gulvet, været lidt sur, forvirret og også trist. Ja, så faldt hvilen over mig. Det blev tid til væren. Og først i dag, er der tegn på aktivitet, der skal rettes udad.

Når jeg nu stiller ind på den del af det kollektive, som kalder på min indsats, så oplever jeg stilhed. En stilhed, der indeholder træthed og i nogen grad resignation. Der er glæde, men af den karakter, som kun varer et øjeblik. Den er ikke en rød tråd igennem væren…… lige nu, altså. Den kommer ❤ Og den vil komme med en følelse af at noget er fuldbragt. Så, trods larm, støj, dualitet, polaritet m.v., så er der i en stor gruppe en stille afventen.

Du har arbejdet intenst, måske i mange mange år, og kræfterne til dét arbejde er ved at svinde. Sådan skal det være, for denne del af opgaven er slut. Om ganske få dage og uger vil du mærke de lettere energier og frekvenser blive farbare for dig igen.

Hold fri! Det er budskabet. Tag et hvil. Du har fortjent det. Lad din indre indpisker sætte sig og slappe af i sofaen, og sæt dig ved siden af, for indpiskeren har ingen viden om hvil. Det er ukendt og lidt ubehageligt for indpiskeren. Fremover vil der ikke være brug for pisk 🙂 Forbindelsen til alt omkring vil være så langt fremme i bevidstheden, at det vil føles som om omgivelserne – kollektivet – er den naturlige hånd i ryggen. Der vil blive en ny fornemmelse af at vandre sammen som et helt fællesskab.

Ledelsen i samfund og verden skifter. Der er brug for en helt anden form nu, og på samme måde har du – mennesket – nu brug for at lede sig selv på nye måder uden “tag-dig-sammen” og “kom-nu-videre”. Vi er på vej ind i en tid, der passer til din oprindelige struktur. En tid med inviterende fællesskaber uden beordrende, ensrettende, retningslinjer. Vi vil forme retninger for alle og tillade udviklingen af den kollektive ansvarlighed, der først og fremmest fødes i selvansvarligheden. “Jeg har ansvar for at leve på den bedste måde, så mit væsen og bidrag er et stærkt led i fællesskabets kæde.”

Der sker meget, vi føler at vi bør ordne, gøre, fixe, reparere osv. Men, faktum er, at vi er på vej ind i det ukendte – en ny æra – og her ved vi i første omgang intet. Så, vi må være, meditere, hente information først. I denne uge lader vi op, i den næste står vi stærkt. I den 3. uge handler vi og herefter ……… kommer i et senere skriv.

❤ Lene/Minnaiah ❤