
Kære du, velkommen til, igen eller for første gang.
Så er det første store skridt i universet taget. Der er ingen vej tilbage. Den nye tid implementerer sig, og vi er mange, der bryder med vore hidtidige roller 🙂 og bryder ud i en ny organisatorisk struktur.
For mig kommer der nu er periode med udvidelser, forandringer og tiltag, der har været længe undervejs. Grundformen er den samme, men der kommer nye spirer til. Blandt andet kommer mit arbejde med børn og unge til at få et større fokus i denne her sammenhæng.
Minnaiah er hovedorganisationen, der har flere underafdelinger, med forskellige aktiviteter. Lige fra blogindlæg og kanaliseringer til behandlinger, terapeutiske samarbejder og udlejning.
Minnaiahs formål er, lige nu, at assistere i overgangsfasen. Den fase, hvor du og hele menneskeheden forener energetisk bevidsthed med fysisk bevidsthed. Indtil videre har jeg talt om at være menneske og engel. Der ligger mange gamle historier op ad disse 2 begreber, der på mange måder er med til at adskille, så med tiden vil du opleve, at jeg fjerner mig længere og længere fra dem, og beskriver det som energetiske tilstande i stedet.
I perioden til nu har jeg samlet Minnaiahs aktiviteter under 3 websites.
Minnaiah – helende budskaber
er det site, du læser fra lige nu, og hvor jeg lægger mine kanaliseringer og blogindlæg til det kollektive. Her vil fremover også komme mere generelle nyhedsbreve om Minnaiahs aktiviteter.
Minnaiah Healing
er det site, hvor du finder mig som guide/vejleder/behandler, og de mange muligheder du har i den forbindelse. Det er her du finder kontaktoplysninger og tidsbestilling. Det sker, at jeg lægger indlæg op her, men de vil altid relatere til din mere fysiske hverdag. Fremover vil jeg også hér lægger mere ud til kollektivet, dels i form af tips og tricks, dels i form af events.
Minnaiah Twins
er det site, hvor jeg udelukkende skriver og kanaliserer om “Twinflames”/Tvillingesjæle.
Dette fortsætter som hidtil.
Minnaiah Kids & Youth
Jeg har arbejdet som underviser med børn og unge i forenings-, teater-, og skoleregi hele livet, de seneste år som AKT- og inklusionsvejleder, og det er nu blevet tid at give forældre og børn en mulighed for en platform, hvor vejledning kan ske med den spirituelle dimension. Det får sit eget indlæg, og i løbet af den næste månedstid vil jeg udvikle et site, hvor også børnene kan få glæde af både vejledning og events. Naturligvis med forældre på sidelinjen.
Fra tjeneste til livsmission
Indtil nu har jeg opfattet og udlevet Minnaiahs væren, som en tjeneste. Det fortsætter, men som en identificeret livsmission, hvorfor jeg maksimerer indsatsen. Jeg har nu brug for at komme i kontakt med alle dem, der kunne få glæde af mine bidrag, og her kan du være mig til stor hjælp.
- Anbefalinger: Hvis du har modtaget en ydelse fra mig, som du har været glad for, så vil jeg blive glad for en lille beskrivelse, som jeg må offentliggøre på Minjaia Healing sitet, evt også på FB-siden, Minnaiah. Det kan være om alt fra blogindlæggenes betydning for dig til noget om de reelle sessions, og hvordan det har været for dig. Send beskrivelsen til Lene@minjaia.com.
- Deling: Del gerne mine blogindlæg med andre, hvis du mener det kunne gavne dem.
- Henvisning: Kender du nogen, der har brug for hjælp? Coaching, healing, sparring, psykoterapi, clairvoyance m.v. Henvis til Minnaiah Healing
- Del og like Facebooksiden Minnaiah
- Børn og unge: Har du eller kender du børn/unge og forældre, der har brug for vejledning/hjælp til fx skolegang, ADD/ADHD, spirituelle oplevelse m.v., da henvis dem til Minnaiah Healing
- 🙂 og hold øje med de forskellige sites, så du ikke går glip af noget.
- Samarbejde: Måske vil du vil være med til at lave mini-messer eller workshops. Jeg lægger hus til og har plads til 4-8 aktører, afhængigt af hvilken ydelse du tilbyder
Jeg ser frem til at møde dig både på broen til og i den nye tid
❤ Lene og Minnaiah ❤