Navneforandring og forbindelse

Navneskift

De fleste spørger mig, hvad jeg vil kaldes. Lene eller Minjaia? En del af jer vil have bemærket, at jeg har ændret navnet på min inspirationskilde. Der er nu hverken tale om en reel ændring, eller et udtryk for numerogisk styring. Minnaiah er ganske enkelt den oprindelige lyd og stavemåde, der kom ind for et halvt liv siden. Dengang syntes jeg det var skønt og eventyrligt, men senere syntes jeg, det forekom lidt utydeligt, og at jeg måtte give det lidt mere kant for at fremstå seriøs 🙂 Men for nogle måneder siden blev jeg så belært om lydens betydning, og at hvis jeg ville have “full value” for indsatsen, så måtte jeg også stå ved og inddrage det sande navns/lydsammensætnngens kvaliteter. Det viser sig tilmed, at jeg har lagt trykket forkert – at trykket ligger på 3. stavelse og ikke som hidtil antaget på 2. Jeg troede også at de 2 n’er skulle udtales som på spansk – nj – men nej, beskeden er at det er en lydret sammenhæng, og at hvert bogstav repræsenterer en åben lyd.

Jeg har, som mange andre, også gået med overvejelser om numerologi og regulært navneskift. Den første jeg mødte på den vej, var numerologen, Norman Shine, der sagde, at mit fødenavn altid ville have den største betydning i mit liv, og at det var dér, jeg ville hente min sandhed. Senere har jeg arbejdet med andre dygtige numerologer, både dem, der satser på navneskift, og dem der ikke gør. Som årene er gået, har jeg fundet, at det for mit vedkommende i virkeligheden drejer sig om inderlig accept og kærlighed til, alt det jeg er. Matt Khan, en af mine foretrukne YouTube-inspiratorer, siger det meget godt: “Clear your name” 🙂 Det har jeg gjort. Lene er dette livs forlængelse af Minnaiah – den jordiske tvilling til den femine del af min sjæl, kunne man kalde det. Og i den lidt mere nørdede fortælling, så er det blevet tydeligt, at navnet er dette livs forkortelse og studie i navnet Maria Magdalene. Det passer bare så godt sammen. Der hører en endnu længere fortælling til, om både min egen og mine forældres fascination af netop Maria Magdalene. Lene er forkortelsen, Minjaia forlængelsen, eller også er det omvendt 🙂 Det er ikke så vigtigt. Det vigtige er at jeg følger og bruger den energi, der faktisk er til min rådighed, og at jeg bruger den på at transformere eller rettere frigøre lydene til deres oprindelighed.

Man kunne kalde det for “Name-Clearing”. Det har jeg brugt tid på. Jeg har kigget på alle de tanker og følelser, der har lavet begrænsende historier omkring mine lyde (navne). Som sidegevinst ved jeg, at det netop er lydene, der frisættes, og ikke bare mig, hvorfor Name-Clearing er med til at sætte alles navne/lyde fri 🙂

Frihed er noget, der optager mig. Friheden for alle. Friheden til at være og følge sin egen stemme sammen med andre. Og ja, friheden til at vælge sin egen vej med eller uden navneskift. Friheden dukker ikke op ved en andens kærlighed eller tilladelse. Det er mig, der tillader den, og dermed viser verden, hvem jeg er. Og de, som inspireres, vil måske måske gøre det samme.

Så, hvad er din sjæls navn? Og hvordan ser du forbindelsen til dit jordiske navn?

Jeg er Lene og Minnaiah – fri og forbundet – lad os være det sammen

❤ Kontakt ❤

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.