Som lysvæsen er du af en let struktur. Mærker du godt efter, så er din grundstemning, at livet er en leg på en spændende legeplads. I de stunder, hvor du er helt dig selv, da flyver, danser, leger og griner du, både når du arbejder og når du har fri. Helt bogstaveligt kan du have en helt konkret oplevelse af at lege med farverne i solens stråler, juble når de rammer vandets overflade og blive til funklende gnister. Du mærker dit indre som et stjerneskud, der springer i luften gang på gang – som billedet af Asterix, der netop har indtaget sin trylledrik.
Sådan er det at være lysvæsen på jorden.
Det er en skarp kontrast til øvrig jordisk væren. Jeg kunne dele det op i en mental-fysisk og en mental-åndelig oplevelse. Et lysvæsen befinder sig sjældent godt i det mental-fysiske. Det bliver tungt på en måde, hvor ego’et og personligheden mister grebet og kontakten til sjæl og ånd. At være en personlighed er svært for et lysvæsen. Det er en tilstand, der er uvant, og det kræver stor selvopmærksomhed for at kunne navigere væren i personlighed, samtidig med at holde kontakten til lyset. Det siger sig selv, at alt kan trænge igennem et lysvæsen. Alt! Er du i din høje vibration, passerer det eller farer forbi, mens du kigger smilende og kærligt til. Er du i den lavere vibration, hvor personligheden har overtaget, da optager du alt, som en del af dig, personligheden tager det personligt, og du mister muligheden for at skelne, hvem du er.
Du er lige som du skal være, men i dine relationer har du brug for en konstant opmærksomhed på, hvem du er. Det føles anstrengende for det flydende lysvæsen – når det altså er i personligheden. Der er ganske enkelt brug for, til enhver tid at huske på det iboende lys.
Vær dit iboende lys! For det nedstigende lysvæsen vil dette give meget mere mening end ord som “elsk dig selv”. At elske sig selv findes ikke rigtig 🙂 ikke som en bevidst tilstand. Det er en automatiseret tilstand. Lysvæsner kender ikke til andet, og er derfor slet ikke bevidste om, hvad det at elske sig selv vil sige. Men, at lyse og skinne, dét ved vi, hvad er. Og den oplevelse vi får, når vi gør det, svarer til “elsk dig selv”.
Lysvæsner tiltrækker relationer, der giver dem mulighed for at lære at lyse (at elske sig selv). Her på jorden, hvor det frie valg gælder, da skal det at lyse træffes som et bevidst valg hele tiden. Jeg ser et billede af, hvordan man står foran et hotelværelse, lukker døren op og sætter nøglekortet i for at få lys i rummet. 🙂 ja, der skal simpelthen tændes for kontakten, aktivt. Lyset er der altid, men det er nødvendigt at have bevidstheden om det med. Det gøres ved at trykke på kontakten – med vilje og bevidsthed.
Når du møder situationer og mennesker, da hold fingeren (viljen og bevidstheden) på kontakten. Tænd lyset hele tiden. Dét er alt du har brug for. Resten kommer af sig selv.
Som lysvæsen er du formodentlig mange gange, nøjagtig som jeg selv, faldet i “den spirituelle fælde”. Den, hvor ego’et taler om at elske sig selv, selvkærlighed, manifestation, skyggesider og alt muligt andet. Men det er, sagt på godt dansk, revnende ligegyldigt. Det eneste du skal gøre, er at lyse – helt bogstaveligt. Se lyset i dit indre, og lad det med din bevidste vilje og vejrtrækning stråle ud i alverdens farver. Fra dit åndelige, sjælelige og mentalt åndelige (højere) selv er kærlighed og leg med lys indforstået og selvfølgeligt. Det er det ikke i det mentalt-fysiske. Så, for at holde dig i din fineste form, skal du have bevidst opmærksomhed på dit frie valg og aktivt trykke på lyskontakten.
Som lysvæsen har du adgang til alle universelle kræfter af både lys og mørke. Vi kan bruge af både solens lys og nattens blå mørke. Vi kan bruge af alt fra bjerghulernes dybde, jordens indre til tordens buldren, lynets gnister og vandets flow. Vi befinder os hjemme i al universel energi. Mærker du derfor fremmedhed, tunghed og byrde o.l., da er det ikke universel energi du er i kontakt med, men forvrængede versioner. Energi kan forvrænges af mennesker, nåja, og også af lysvæsner i den mentalt-fysiske frekvens. Men, lad dig ikke optage af hvem og hvordan, for det har ingen betydning. Det som har betydning er, at du lyser. Så, i disse situationer, træd tilbage i dit indre og tænd lyset. Det er opstået, fordi du har glemt det. Så enkelt er det! Du kan vælge at bruge tid på at finde forklaringer, det er dit valg, men vejen videre er altid den samme – tænd lyset (eller elsk dig selv).
Elsk dig selv er et udtryk, der passer til den del af lysvæsners udvikling, der handler om opstigning. Egentlig er alle lysvæsner både nedstigende og opstigende. Vi kommer alle igennem en periode på jorden, hvor vi afprøver den opstigende vej, bl.a. også for at assistere og være rollemodeller for menneskers opstigning. At elske sig selv er en vej op, at lyse er en vej ned. Og de to passer perfekt til hinanden. Den jordiske vej og den himmelske vej leder samme sted hen, men med forskellig bevidsthed. Vi mestrer begge, men har brug for bevidstheden om, at der er forskellige veje, og hvad der virker på dem.
I det jordiske hedder det “elsk dig selv”. I det åndelige hedder det “vær” (selv findes ikke rigtig). Til sammen udgør de 2 udgaver det, der skal være menneskheden.
Mine ord, har haft stor betydning for mig. Der var en lang rejse, før jeg kom til dem, og det gjorde uendeligt godt at lande. Jeg håber, der er noget, du genkender som en del af dit eget budskab, og som leder dig videre hen til dét, som fuldender det for dig. Vi er alle engle i menneskelære og jeg glæder mig til at møde dig
❤ Jeg er Lene og Minjaia ❤
Minnaiah 