❤ “Nothing” ❤
S
ådan er følelsen og muligheden under denne nymåne. Kære du, velkommen til den besynderligste nye måne længe. Jeg undrede mig først over fraværet af velkendt nymånestemning. I stedet har jeg oplevet ugidelighed, trodsighed og træthed. Jeg har været tung, som en ork, der ikke orker. Og jeg har undret mig, men simpelthen ikke gidet at finde ordene, der hører til.
Jeg skrev konstateringer i min fine log-/dagbog, men måtte konstatere, at der hverken var vilje eller lyst til at beskrive eller forklare. Den umiddelbare lyst var, helt ærligt, at være ugidelig, uoplyst og ligeglad.
Jeg var som 2 entiteter med ryggen mod hinanden. Den ene rastløs og begivenhedstrængende, den anden ……. noget den første har mægtig svært ved at forstå. Ganske mirakuløst fandt de enighed – et fælles fodslag – idet den første ikke gad forstå den anden, samtidig med at den anden ikke gad noget i det hele taget. Så, vi tilbragte nymånetimerne med absolut ingenting – “nothing”.
Og det er, når jeg skal være helt ærlig, noget jeg rigtig godt kan lide. Heri opstår nemlig en synkronicitet, der er klar og fyldt med kluklatter over den dybe enkelhed i enhver bevægelse og kommunikation.
Midt i ingenting opdagede jeg 2 små farvestrålende væsner i rygvendt parringsleg. Det er jo ganske almindeligt at finde parringshalløj her i foråret …… men rygvendt? 🙂 Tænk sig. Der gik lidt tid med at overveje hvordan søren det lader sig gøre for dem. Og midt i ingenting sad jeg så og klukkede ved tanken om, hvordan det kunne se ud eller lade sig gøre for mennesker……. og da slog det mig, hvor fantastisk billedet passede på min tilstand med de to rygvendte entiteter. I virkeligheden en kærlighedsakt af de helt store, og som det næste døgn skal bruges til at opdage dybden i.
Kan man dele kærlighed med ryggen til?
Og så tilbage til nymånen, som jo altså er i Tvillingen. Det tegn, hvori det fine lille ego bruger god til på at lære sig selv at kende gennem dualitet, og altså gennem alt fra kamp til harmoni. Billedet på det forbund, som altid er i os. Det væsentlige her er, at det er et indre forbund. Det handler ikke om kontakten til sjæl og ånd. For den er konstant. Det er den indre med- og modspiller, den indre Ying og Yang, der sidder foran matadorspillet. De tjener på hinanden, slår hinanden hjem og indimellem går de i biografen eller i fængsel. Man kan godt sige, at de bruger meget tid med ryggen til hinanden. Og så kommer den dag, hvor de opdager, at de gør det for hinanden. At de er på samme vej og ligeså godt kan deles om sorger og glæder, tab og goder. Da bliver det muligt for dem at tage imod lyset, og da stråler de som en. Man kan godt sige, at de føder lyset imellem sig og bliver derved én.
I virkeligheden er noget af det skønneste, at sidde lænet op ad en kærlig ryg. Lægge hovedet tilbage, lukke øjnene og bare mærke varmen og hjertets rytme fra den anden. Det er at vise tillid og hengivenhed på samme tid. Det er som at sige:
Kære, jeg ved, at du er min faste klippe i både regn og sol. Jeg ved, at du altid er lige bag mig, når jeg ikke kan se dig, og at jeg blot behøver at læne mig tilbage for at mærke dig og den kærlighed, der er vores.
Kære, jeg er altid lige her, og aldrig et andet sted. Læn dig blot tilbage for at mærke min hengivne tillid til, at du er den, jeg støtter og rejser med.
Kære, vi trækker vejret sammen og går vejen sammen, både ryg mod ryg, hånd i hånd og ansigt til ansigt – sammen i alle retninger.
Så, frem til fuldmånen vil du blive budt på alle de muligheder, du har brug for, for at se lyset i både Ying og Yang – i både dig og den anden 🙂 Du går gennem ingenting til alting.
Det er en kærlighedsmåne og -måned af de helt store.
❤ Jeg er Lene og Minjaia ❤
Minnaiah 