Så blev det endeligt tid. Jeg valgte ikke at offentliggøre nymåneskriverierne. På det tidspunkt kendte jeg ikke årsagen, men nu ved jeg, at det er, fordi månen mærker sig selv samlet, og gerne vil formidles sådan.
Kære du, velkommen til. Lad os sætte os lidt under fuldmånens oplysende energi og mærke ind i, hvad det er, der rører sig.
Jeg mærker, at det i langt højere grad er nymånens energi, der bringes ind i feltet. Hvad mon det var, der fandt vej til dig under nymånen?
I portalen på bakketoppen var budskabet:
“Hold glæden foran, og gå forrest med den!”
Sender du glæden ud, da vender den 10fold tilbage. Sender du sorgen ud, da……. ja, du kan selv regne det ud. Vi har set bagud i mange år. Kigget efter årsager til især udfordringerne – det har vi sendt ud 🙂 og det har vi fået tilbage. Månearbejdet har for mange haft karakter af at forløse skulte fortidige traumer/hændelser/oplevelser, og den er også blevet opfattet, som den, der gemmer alt det, vi har opbevaret til senere brug. Men,…..
Månen har for længe siden bedt om et nyt samarbejde på en ny frekvens. For hendes opgave er også en anden, nemlig at hente succes’en og opfyldelsen ind fra fremtiden. Husk på, i den nye tid ophører det lineære, og vejen dertil er at forestille sig og arbejde med det, som ligger forude, fremfor bagude. Og hvad er det egentlig også for en skør tanke at skulle gentage fortiden, for at forløse den? Hvad er det for en skør tanke, at den skulle stå i vejen?
Mon ikke det er sådan, at vi henter udfordringer og forhindringer ind, fordi vi TROR, det er vejen frem. Vi tror at vi skal tilgive, opløse, kigge på, anerkende, vedkende, bekende os til noget, som var en gang. Men, går vi helt til kærlighedens essens – det vi kalder Gud – findes der da nogle betingelser for vores succes og velbefindende? Findes der her en ide om, at lide og genlide, at tilgive, at anerkende? Nej, for i den essens er alt ét. Der er ikke noget udenfor, som skal hentes ind, anerkendes, tilgives osv.
Så, i din essens af enhedsværen, er du da ikke mest optaget af at se og høre det hele (og ikke bare det, som var en gang) Er du da ikke mest optaget af glæde og dens udlevelse gennem nærvær, kærlighed, succes m.v.?
Månens milde moderlige vinde siger:
“Ja, der var engang – tider i det jordiske fyldt med handling, tanke og emotion. Du har det hele til din rådighed nu. Alt er oplyst. Så, hvad vil du nu? Hvad vil du trække frem og ind i dette nu? Du står i frihedens essens. Fri til at vælge og vrage mellem alt som er. Hvad vælger du? En glædens stund eller en sorgens stund, eller……. “
Månens fylde handler denne gang om adgangen til et frit liv i en ny tid, hvor vi følger planetens bane i og rundt om livets essens. Vi er ikke længere i en bevidsthed, der er på vej fra A til B, men i den næste bevidsthed, der oplever sig selv på langfart ud i det blå, og i en sammenhæng med al planetarisk og universel væsen/væren.
Som jeg har udtrykt det før, så er opgaven at hente glæden og skønheden ind, holde den foran og gå forrest med den. Lad glæden være din vejleder. Ikke omvendt. Find ikke glæde i noget, der ikke er glædesfyldt, for da har du bygget fundamenter på gamle emotioner. Hent glæden fra dette nu ind, og lad den lede dig til den næste glæde. De succes’er, du længes efter, ligger implicit i glæde og skønhed. Vær dér, og det vil blive din oplevelse. Blot det!
Du er på vej i den frie tilstand og fuldmånens spørgsmål til dig er:
Kan du, kære rejsende, tillade dig selv at være alt du er? Kan du tillade dig at være det samtidigt? Kan du tillade dig at være noget du ikke kender, samtidig med noget du kender? Kan du mærke friheden i at kunne være multiversel? Kan du være glad nu, selv om du var ked i går? Kan du være klartseende og -hørende i dag, selvom du på et andet tidspunkt ikke var det? Kan du tillade dig selv perlende latter uden betingelser?
Det er helt op til dig. Det er mennesket i sin alenehed, der begrænser sine muligheder og væren. Men, slår mennesket øjenene op, åbner sin favn og lader alt strømme til, da fyldes nuet helt op med helhed og nærvær.
Vi går, som menneskehed, mod opfyldelse og fuldbyrdelse – ikke forløsning. Vi er allerede både født og forløst, og set oppefra mangler vi kun at lade os opfylde ❤
“Siger du ja til nuets kærlighed?
Ja, til at modtage den i hvert øjeblik
Siger du ja til at modtage den,
som den, der hos dig står,
og vil du give den af din kærlighed i ét uendeligt nu?
Siger du ja, da lad det være kendt,
at intet som er således sammenføjet, kan igen adskilles.”
Kære du, som læser. Under denne fuldmåne indgåes et ægteskab og en fuldbyrdelse, der skal spire i det nye. Vi kan se det på mange måder, og i hvert enkelt menneske vil det oplevelse forskelligt, afhængigt af udviklingsvejen. Det er det maskuline, der tillader det femine at fylde gralen. Det er det feminine, der tillader sig selv at opfylde og udfylde rammerne. Det er det maskuline, der tillader sig selv at være den maskuline og del af helheden. Det er det feminine, der tillader sig selv at være den feminine og del af helheden. Det er personligheder, der genkender sig selv i sjælen. Og sjæle, der stiger ned i personlighederne. Det er mange ting…….. lad dig se og mærke, hvad det er i din væren
❤ Jeg er Minjaia og Lene – på vej med dig ud i det blå ❤
Minnaiah 