I vandbærerens og fællesskabets tid vil de mange filtre og slør, der har adskilt os, være borte. Alt bliver synligt. Menneskeheden har udsendt et ønske og en vilje til fred, og de universelle hjælpere assisterer ved at fjerne de første filtre nu. Det betyder at vores forbindelse og kommunikation tydelig og mærkbar. Lidt ad gangen, men nok til at vi mærker nødvendigheden af at tage nye ansvar i forandringerne. Det er ikke for sjov. Det er ganske vist. Åbenheden går alle veje. Vi bliver mere synlige, det vi tænker bliver synligt, og det når frem!
Lad mig starte med at fortælle fra min personlige rejse fra de seneste dage.
Jeg nyder i tiden stor frihed og livgivende energier. Jeg har formået at finde det kraftcenter i mig, der altid er åbent og klar til eventyr. Jeg arbejder nok lidt for meget, men har samtidig al energi til min rådighed. Glæden følger mig, i alt jeg gør, og jeg finder mig selv i lykkelig latter mange gange dagligt, og glæden over glæden sætter flødeskum på toppen 🙂
Så, det var med stor overraskelse, at jeg forleden mærkede forstadierne til sorg, ondt i halsen, træthed osv. Det kulminerede i handlingslammelse, fortvivlelse og fortabthed. En stemning jeg kender i de dybeste detaljer, men som jeg ikke hverken kunne finde oprindelsen i eller rode mig ud af. Jeg var igennem alle mulighederne, fra Måne til Chiron og Pluto, barndomserindringer, nutidsforviklinger og forbindelsen mellem personlighed, sjæl og ånd, men intet bragte mig tilbage på sporet. Lørdag slæbte jeg mig på et arbejde, jeg ellers elsker at stå op til. At bilen nåede frem og tilbage er mig en gåde. Jeg endte på sofaen i apatisk afmagt. Der lå jeg så et par timer, indtil jeg greb telefonen og skrev til min skønne kollega Abi. Det blev en meget kort udveksling. Max 4 linjer, og så blev det helt klart. Jeg havde besøg! Helt uventet.
En person, der ikke kender mig, men som har kendskab til mig, havde fået afleveret hele sin bagage hos mig, som var det mit ansvar at tage mig af det. Som sagt, det tog det bare et par sekunder, jeg fløj op af sofaen. Helt klar i min egen energi. Opmærksomheden fjernede alt ubehaget. WOW.
Da blev det klart at endnu et filter er opløst. Jeg er mere modtagelig, og de døre, der har beskyttet mig hidtil, er væk. Nu er det op til mig, at gøre det helt tydeligt hvem jeg er, og hvad jeg har ansvar for. Venners venner og deres venners venner er blevet en mærkbar del af mit netværk, trods det at jeg ikke har forbindelse til dem. Tidligere har jeg opfattet mine nærmeste og kendte personer i netværket, eller bare en samlet masse af kollektive energier, men nu kan jeg følge linjerne til menneskelige udspring, der er langt fra mig, ligesom andre kan finde vej til mig.
Vi er forbundet. Det er ikke for sjov, noget vi kan vælge at tro. Det er et faktum.
Dette budskab om de opløste filtre har en praktisk karakter, og er nødvendig at kende til i en verden af fællesskab. I fiskenes tidsalder (hvor vi også var på vej mod fællesskabet/enheden) lærte vi om dualitet, om at ofre individet til fordel for en anden. Vi lærte om kærligheden og nåede langt. Så langt at vi forstod, at vores gøren, laden og samværen ikke kræver én der bestemmer, en gud, en guru, én herre, men en nærværende dedikeret samvær med en flok, der leder sig selv med viljen til kærlighed. I fælleskabets dedikerede engagement er der også ansvar og forpligtelser. I en ny tid opleves de som gaver til fællesskabet, fremfor ofringer af individet. Det vil du mærke, som vi når længere frem på rejsen.
Det væsentligste ansvar opleves, når vi mærker konkretheden i budskabet om, at alt er forbundet. Det er ikke en drøm eller en mulighed. Det er et faktum. Alt vi sender ud, rører og rammer dele eller hele fællesskabet. Det har været en joke at sige, at når vi slår en prut i Kina, så kan den lugtes i Danmark. Men, er det ikke sandt? De fleste er nu helt med på at vores klimaindsatser eller mangel på samme har konsekvenser kloden over. Men er de fleste også med på den tankeforurening, som foregår. Forstår vi det store ansvar vi har for at holde vores fællesskab rent og vores ansvar for at give det de bedste vækstbetingelser.
Vi er forbundet. Det er ikke for sjov, noget vi kan vælge at tro. Det er et faktum.
Hvad tænker du om dem omkring, hvad tænker du om din kæreste, din familie, din kærestes familie? Hvad tænker du om dine forældre, din eks, dine lærere, dine politikere, om Brexit og Trump. Hvad tænker du om …….
Alt, det du tænker, når frem, og hvilken effekt har det på dem, det når frem til?
Mennesket er de virkelige magikere hér. Vores tankestrøm og intention skaber virkelighed. Her er al mulig energi til rådighed, både dagens og nattens kraft. Vi bruger lystigt løs af den, nogen gange med intention, nogen gange uden. Når vi mestrer brugen af energierne bliver vi stillet overfor valget om, hvordan og til hvad vi vil bruge energien. Hvad er det vi vil nære? Hvad vil vi bringe til vækst? Dét er et valg af de store, og som har betydning for fællesskabet. Vil du nære deres frygt, deres vrede, deres kærlighed, deres tillid? Tanker er luft og vind, og det stormer mægtigt i tiden. Vinden får ilden til at blusse op. Hvilken ild puster du til? Den personlige og fortærende eller den åndelige og livgivende? Hvad opildner du til med dine tankeformer?
❤
Alt, hvad du tænker, når frem og sætter spor. Hvilke spor ønsker du dybest set at efterlade. Hvilken tanke finder jeg hos dig som afsender? Med stor kærlighed tager jeg imod alle de tanker du sender i min retning, men du kan også være sikker på, at jeg sender dem tilbage igen …… med kærlighed.
Se lidt på President Trump. Et særdeles intelligent men ubevidst menneske. De mange tanker han modtager, gør de ham til et kærligt væsen eller til en ildsprudlende drage? Bliver han et bedre menneske af dine tanker om ham. Skaber dine tanker om hvem som helst verden til et fællesskab i fred.
❤ der var ingen ubehagelig hensigt fra den person, som sendte mig sine kvaler. Det var et forsøg på at aflevere ansvaret, hos den eneste måske i en både nær og fjern kreds, der kender til den slags, og dybest set nærmere en bøn om at slippe for at gå igennem det, som foregår. I gamle dage – altså lige før nu – ville jeg nok have taget det, og også have taget det personligt. Og så kunne jeg have taget mange dage på sofaen. Det er bare ikke sådan nu. I det nye liv, i det nye land og i den nye verden. Hér giver jeg mennesker lov til at tage deres ansvar, for det er den fineste gave jeg kan give. Tilliden og troen på at mennesker lykkes med sine ansvar og missioner. Det har jeg tændt et lys for i dag under fuldmånen.
Alt, hvad du tænker, når frem! Vi er forbundet, så det når både dig og mig, uanset hvilken relation vi har eller ikke har til hinanden.
Til dig som er sensitiv og/eller lystjener vil jeg sige.
Ja, der har været god grund til tilbagetrækning de senere år. Filter efter filter er blevet fjernet. Du mærker mere og mere. Og nu er det altså ikke længere formålstjenligt blot at trække sig tilbage. Alt kan røre dig. Du har brug for at se klart og være opmærksom. Det vil være gavnligt hver dag at lave en scanning af systemet. Du skal selvfølgelig stadig gøre dit bevidsthedsarbejde, men der kan være “besøgende”. Kærlig opmærksomhed nok til at de forsvinder. Du kan ikke lave en beskyttelse. Det er netop pointen med at filtrene forsvinder. De har tjent som beskyttelse indtil nu, men samtidig været som en barriere for oplevelsen af enhed/helhed. Vi indeholder nu så meget mere lys end før, og vi er stærke nok til at stå fast, blot vi er opmærksomme.
Så, vær ikke bekymret. Du kender dagens og nattens kraft. Brug den med kærlighed.
Det er faktisk dét, vi har ventet på – at opleve enheden og at være hjemme sammen.
Med stor kærlighed til dig og alle dine tanker er jeg
❤ Lene og Minjaia ❤
Minnaiah 