I dine hænder – en universel intervention

Det er vist ved at være tid. Der er noget, som savner afklaring. Jeg oplever igen spørgsmål og undren hvirvle rundt i luften.

Velkommen til dig, som er fyldt med undren.

Først vil jeg sige, at de planetariske bevægelser er meget kraftfulde, og det alene kan give lidt forvirring på vejen. Du kan være helt sikker på, at hvis der er noget du gennem livet, dette eller andre, har lagt låg på, så kommer det frem. Universet er ikke, hverken til at diskutere eller bide skeer med i denne tid.  Du kan kalde det en intervention, der både vil transformere globalt set og helt ind i de individuelle menneskeliv.

“Verden i vore hænder” hører jeg.

Jeg kigger ud og beder om et “himmelkort”. Skyerne danser med vinden og lige i dette øjeblik viser sig en sommerfugl – genopstandelse ❤ som for at bekræfte ovenstående om transformation. Sommerfuglevinger, som 2 hænder, der folder sig ud og giver verden frihed til at være i ansvarlige hænder. Der er grund til håb og tillid i de forandringer som udspiller sig under, i og omkring dig lige nu.

Når låget springer af denne gang, da handler det om en transformation af din opfattelse af ansvarlighed, og den frihed du oplever, når ansvaret bliver en gave og tjeneste, fremfor en byrde. Hvilke forandringer glæder du dig over at være ansvarlig for? Hvilke er en byrde? Skriv dine ansvar ned, opdelt i dem der føles som glæde, og dem der føles som byrde. Overvej, hvad det er der giver forskellen.

Når du tager et ansvar, der føles som glæde, da er det, fordi intentionen hviler i kærligheden til dem eller det, du arbejder med. En forpligtelse, der ikke har fundament i kærlighed, er noget trist noget.

Du kan dybest set kun være ansvarlig for dig selv og dine handlinger. Men i det øjeblik vi interagerer med andre, da opstår et fælles ansvar. Nemlig dét at være ansvarlig for fællesskabets velbefindende. Familien, venskabet, parforholdet, personalegruppen m.v. Men husk, det er fællesskabet i fællesskab, der former ansvarsområderne, ikke individets egen tro og mening. Heri kan vi komme til at afgive vores integritet, miste os selv, og føle os alene. Ikke set, ikke hørt, ikke medinddraget. Da er vore opgave at lytte, se og genfinde den samlede væren, med hvilken vi indgik i fællesskabet. Hvilken kærlig tjeneste bringer du med til fællesskabet? Se og hør! Hvilke ansvar flyder rundt med glæden, hvilke står alene uden glæde?

Hvordan skal dine ansvar fra dette øjeblik se ud? Og hvordan vil dit liv forme sig, når du vælger disse ansvar.

Hele den bevidsthed, der har centreret sig omkring Karmalovene, er i transformation og overgår til ren Dharma – mulighed. Den universelle intention er et løft, og alle har muligheden for at flytte med. Om kort tid findes Karma-muligheden ikke. Jeg mærker et lille smil. Jo, for der er jo store fordele i at have et sæt karma-love, der kan fortælle os om rigtigt og forkert 🙂 men det dur jo ikke. Vi er i slutspurten af marathonløbet mod hel væren, hvor der altså ikke er nogen opdeling i rigtigt og forkert. Derfor er det så vigtigt, at mennesket gør sig fri af idéen rigtigt og forkert, om skyld, skam, gæld og bodshandlinger, og lader sig transformere til hengivenhed. I et samfund af helhed findes dualiteten ikke. Der findes mangeartethed. Så, har du områder i livet, der falder under skyld/uskyld, ren/uren m.m., da er opgaven at samle polerne i hengivenhed. For din egen væren og for alle andres væren.

Vores fineste ansvar er at åbne menneskelighedens hele og kærlige væren i jordlivet – at bære helheden i varme hænder.

Medicinen i denne overgangsperiode er tillid og tilgivelse. Men luk øjenene et øjeblik og se med mig, at der findes en verden, hvor disse 2 slet ikke er i spil, som nogen man trækker ind udefra i kritiske situationer, og altså som nogen, der kan være adskilt fra os. En verden, hvor der ikke findes nogen ophøjelse i tilgivelse eller tillid. En verden, hvor de 2 er så dybt forankrede og i absolut balance med deres modsætning, at der kun findes helhed og aldrig adskillelsen. Altså – helt konkret, Fred!

Fred er en harmonisk helhed, hvor alle poler findes, men er til stede i balance. Jo, det tager tid at komme dertil, men tag med tillid og tilgivelse i hånden ansvaret for at begynde. Lad os vise det. Lad os være det.

Der er en intervention i gang, der gør dig til den bedste version af dig selv. Det er et next step for humanity, hvor der ikke kan være noget under låg, eller ting under gulvtæppet. Der kan ikke være noget, som får fundamentet til at smuldre. Så, der er meget at glæde sig til, for når transformationen er fulbragt, står vi sååå godt samlet.

Jeg mødte Egern på min vej i morges. Den ser ud til at have afløst hjortene, der forsvandt i december. Den sagde:

Vær beredt og gør forberedelsen til en leg. Saml dine agern og del dem ud som nærende visdom. Det er vejen nu i et fællesskab under forandring. 

❤ Jeg er Lene og Minjaia

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.