Fuldmåne jan ’20 – Genforeningen

Dette skriv vil være længe undervejs. Det er det første, jeg hører.

Jeg er lige vågnet. Har ligget lidt og lyttet til dagens beskeder og mærket ind i dagens energi. Mit hjerte banker heftigt og hurtigt, jeg bliver lidt bekymret og står op. Det bliver klart, at jeg har opfanget den energi som står til forløsning – frygt, frygt og atter frygt. En kæmpe masse der løftes fra jorden og menneskeligheden. En bevægelse rejst sig, fyldt med adrenalin, klar til at tage det første skridt ind over grænserne til den nye verden. Det er ikke tilbageholdenhed, der fylder, men en respektfuld venten på at alle er med. Det er nødvendigt, at vi går sammen og samtidig.

Velkommen til ❤ Der er gået et døgn. Et fantastisk døgn fyldt med aktivitet, både indre og ydre. Du har måske ventet lidt efter ord og budskaber, men jeg håber, at du har mærket den kraftige, praktiske og konkrete energiform, der har været til stede, og som virkelig har fået sat ting i gang. Completions! Der er ikke langt fra idé til handling og fuldførelse. Månen er støttende, men det er Uranus, der flytter os og Pluto/Stenbuk, der viser hvilke grænser, der skal brydes og flyttes henover.

Fuldmånen klinger lidt af nu. Det er den 1/11 og præcis kl 11.11 blev jeg klar til at skrive igen. Jeg hører igen, at linjerne vil komme i brudstykker, så jeg lader pc’en stå åben, og skriver videre, som det nu dukker op.

Jeg fornemmer, at det vigtige budskab under denne måne er, at det er tid til at lægge skammen på hylden. Vi får hjælp til at løfte frygten, men skammen er vores egen opgave at overdrage.

I det kollektive ses det tydeligt, hvor meget vi som menneskehed har arbejdet med vreden, hvor meget vi har lært og forstået. Vreden er blevet offentlig – krigen foregår alle steder. Over landegrænser, i parlamenterne, i hjemmene, på de sociale medier osv. Det er på alle måder synligt, og ikke længere noget, der ligger og ulmer. Frygten, der lå henover vores mulighed for at se, høre og udtrykke vreden er væk. Dét er en fejring værd!

Next step er så det, der ligger under vreden – skammen. Det er nedarvet – arvesynden. Vi skammer os alle over et eller andet i en eller anden grad. Der er noget i os, som vi ikke giver os lov til at være eller udtrykke. Og dét er i absolut modstrid med hel væren. Skammen er den, vi bruger som undertrykker. En meget diktatorisk hersker/herskerinde. Man kan godt sige, at det er religionsopgøret, der peaker nu. For det ER de religiøse overbevisninger, der har fået os til at skamme os – til at føle at noget skal i himlen, noget skal i helvede. Så, den bevægelse jeg nævnte ovenfor, handler om en menneskehed, der er klar til at gå hen over de grænser/begrænsninger, der er bygget af skam.

Skam antager mange former i det fysiske. Det er tankeformer, der har skabt det, så det sætter sig gerne i alt der har forbindelse til luftelementet – viltre tanker, stress, hukommelse osv. Og halschakra – hud, luftveje, stemme m.v.  Så, har du oplevelser af ubalancer på disse områder, så er du godt på vej, og én af dem, der står klar ved grænsen.

Helt fra historien om Jesus og Maria Magdalena har mennesket bygget skammen ind. Tænk hvis en ophøjet guddommelig fyr havde en seksuel relation??? Det har betydet at troende, præster m.fl har undertrykt og skammet sig over deres seksualitet i så høj grad, at de har mistet forbindelsen til egen skaberkraft, og tilbage står et tomt menneske uden kontakt til kærlighedskraften – et menneske, der er fortabt i begær fremfor at omfavne en helt naturlig trang til at forene sig i skabelse eller deling af et kærligt rum. De bliver til misbrugere og undertrykkere og projicerer skammen over på den, de står overfor. Skam er et implantat, der gør mennesket åben for manipulation – det kan få os til at undertrykke både os selv og andre, hvis de rører ved vores skam.

Så, mærk nu godt efter – vær nær og vær kærlig – hvad er det, du bærer en skam over? Hvilken overbevisning har du arvet, som gør, at der er noget i din væren, som du ville frygte, kom frem i lyset? Har du en mening om menneskelig væren, der gør at “andre burde skamme sig”. Led dybt og længe. Der er ikke noget at skamme sig over. Husk, det er en overbevisning – et implantat. Det er ikke hverken faktuelt eller i tråd med nogen kærlig sandhed.

Det er derimod fantastisk, at du henter det frem. For det er en af de sidste betingelser, der står foran fri væren. Forestil dig et liv, hvor du kan være dig selv i alle sammenhænge uden at skulle kontrollere og undertrykke. Et liv, hvor du bare kan sige tingene som de er, være som du er. 🙂 nej, det er klart, at du i den forbindelse ikke må overskride en andens grænser. Men, det behøver du jo heller ikke, erkendelsen af at du har lyst til det – den kærlige omfavnelse af det – vil sætte dig fri.

Har man set sin dæmon i øjnene, vil den aldrig kunne overtage en. Nogen mennesker skal snakke med deres dæmoner dagligt. Alkoholikere og narkomaner, ja alle slags misbrugere, der frigør sig fra misbruget, gør det ved dagligt at erkende og omfavne dæmonen. Det er modstanden, der gør det nemt at tage os til fange. Vi reagerer med modstand, når vi bliver klar over et afhængighedsforhold. Modstand mod at se det i øjnene. Vi skammer os over det.

Skal vi ikke lade være med det?

Det er en slange, der bider sig selv i halen, og det er simpelthen tosset. Slangens energi, Kundalinien, skaberkraften, er den som flytter verdener, den skal ikke spise sig selv 🙂 Når skammen er væk, bliver skaberkraften hel i sin udfoldelse.

Se energien som Merkurstaven, 2 slanger fra det samme udspring, der snor sig om hinanden og mødes i et kærligt kys. Jeg ser dig, siger de 2 hoveder til hinanden i deres forening.

Alt det vi ønsker at opleve, ligger i forlængelse af denne forening. Det er blevet vist siden tidernes morgen af alle de planetariske konstellationer. Det er blevet forklaret og tegnet igen og igen. Lad nysgerrigheden fange dig i studiet af Merkursymbolet. Du vil kunne opdage, at alt hænger sammen.

Flower of life indeholder det hele, og det hele er en og samme ting, blot fra forskellige bevidsthedsperspektiver – Merkurstaven, Livets Træ fra Tarotkortene, Metatrons Kube og Merkabaen.

Så, lad dine slanger kysse og kramme ❤

Det er i virkeligheden det største og fineste budskab under denne måne og i en rum tid frem:

Hvad Gud har sammenføjet, skal intet adskille. Lad dig genforene. Riv murene ned og foren dig med alt det, som tankemæssige implantater adskilte dig fra.

Jeg elsker, når ting passer sammen. Hvilken tid bedre end denne, at gøre dette i genforeningsjubilæumsår.

❤ Jeg er Lene og Minjaia med månen