Velkommen!
Til et nyt år, et nyt årti, en ny dag…….eller måske bare til lige nu.
Mange af de spørgsmål jeg modtager, handler om at gå en spirituel vej – at leve et spirituelt liv.
Så, hvad er det egentlig? Det er mange ting, eller der er mange destinationer på vejen, men overskriften og intentionen ligger i at ånd, sjæl og personlighed forener sig og udtrykker sig gennem menneskelighed (fysik, emotion, tanke).
Ånden er klar, sjælen er næsten klar, personligheden har en del at se til først 🙂 men det at personligheden begynder at se til disse ting, dét er at gå en spirituel vej og begynde at leve deri.
Det starter med en initiering, åndens berøring, der åbner personlighedens sanser for “at der er mere mellem himmel og jord”. I den opdagelse vågner hjertet og begynder at folde sig ud. Personligheden kan ikke undgå at blive rørt og længslen efter dét dér, der ikke helt kan formuleres, får personligheden til at gå sjælen i møde. Det vækker en ny idé om et liv i kærlighed. Personligheden går fra at opfylde sine behov i det fysiske (mad, penge, sex m.m.) til at dele kærlighed – at elske. Der er stadig masser af god mad, penge og sex, det er bare ikke nok – det kan ikke opfylde længslen efter kærlighed og den samhørige sjæl.
På vejen folder hjertet sine blade ud, ét efter ét, i takt med at personligheden i glimt møder sjælen. Man kan nærmest sige, at der er en hotline, hvor sjælen altid sidder klar. Indimellem hører personligheden kaldet og tager telefonen. De får sig en dyb snak, som 2 venner, der ikke har været i kontakt længe, og som samtalen skrider frem, åbner sig et hjerteblad. Hjertet har en kode, som et telefonnummer, og for hver snak afsløres endnu et tal i kombinationen.
Et spirituelt liv er et liv, hvor kærligheden til alt levende er fundamentet for enhver handling, følelse og tanke. Enhver? 🙂 Ja!
Det er ikke evnen til at kunne kanalisere, heale, clairvoyance, clairaudience m.v. Det er vigtigt at forstå. At arbejde med energi og vibrationer gennem de indre sanser er noget alle kan, men det kræver en forenet menneskelighed, at kunne bruge den spirituelle vej. Det er ikke evnen til at kunne være sød og hjælpsom, selvom det ligger som en naturlig forlængelse. Spiritualitet er et kald om en samlet væren og ikke en rejse mod præstationer eller ofringer.
Det første tidspunkt vi mærker den spirituelle impuls kan som eksempel måske bedst beskrives i mødet med kærligheden til vores elskede kæledyr eller til vores nyfødte børn. Dét øjeblik, hvor vi mærker en kærlighed, der følges af en umiddelbar viden om, at hér er der noget, vi ikke kan forklare. Noget vi ikke har kontrol over, noget der er kommet for at blive.
Mmmmmmm – det vil vi gerne have mere af, uanset hvor meget ansvar der medfølger. Og så kommer der nogle valgmuligheder. I virkeligheden vil det være rigeligt at elske, bare det. Nøgent og med hud og hår. Det kan godt være lidt strabadserende, føles lidt anstrengende, uoverkommeligt eller uforståeligt. Så, måske vælger vi i stedet at få et kæledyr mere, et barn mere……. et eller andet mere, der får os til at genopleve den første initiering. Det er nu også et fantastisk øjeblik. Det er nemt at forstå behovet for genoplevelsen.
På et tidspunkt bliver personligheden klar over, at det, når det kommer til stykket, stadig bare opfylder egne behov, og længes efter endnu dybere kontakt med sjælen. Det bliver opmærksomt på, hvordan den frie vilje arbejder og begynder nu et samarbejde. Jeg skrev om, hvordan personligheden begynder at gå sjælen i møde. Forestil dig at en bro kommer til syne, eller måske bare idéen om at den kommer til syne – regnbuebroen eller Antahkaranaen. Det er næste fase. At bygge den bro, der forbinder dig i en altid åben og forenet væren med din sjæl.
Så kommer tiden med meditation, kontemplation m.m. Du går på opdagelse i dit indre – I personlighedens mange facetter og muligheder, der ligger implicit i den frie vilje. For hver opdagelse folder hjertet et blad ud, og du begynder at mærke, hvordan din væren tager nye former, der tiltrækker nye opdagelser, hændelser og mennesker. Alt sammen tjener opførelsen af din bro.
Som arbejdet skrider frem centimeter for centimeter og personligheden får åbnet hele sin telefonlinje, bliver det klart at “kærlighed er alt som er”. Det vil skinne igennem og auraen omkring dig begynder at lyse, og uden at det i første omgang var personlighedens intention, da vil du inspirere andre, og du mærker, at sjælens intention og vilje kalder dig i den retning. Det føles godt at følge sjælens kald, mere end bare at lytte til den. Du mærker følelsen af at gå vejen sammen. Og der kommer en latter – en blød, dyb og rungende latter over, at personligheden helt glemte sig selv, og derfor ikke opdagede, at I er blevet til den ene, der går sammen.
Et spirituelt liv er et liv, du vælger med din frie vilje. Et liv, hvor du gør alt det, du har brug for at gøre, ikke for at opfylde et af personlighedens behov, men for at elske med hele dit væsen. På arbejdet, i familien, blandt dine kære, når du handler, passer haven, rydder op, argumenterer, græder, skændes, holder om, lytter, berører……… du vil elske det faktum, at alt du rører, samtidig rører ved dig. Du vil trække det helt ind og sørge for, at din sjæl næres derved. Personlighedens tilfredsstillelse vil ikke længere være nok, ikke bare for et sekund. Den vil i kærlighed række det videre til sin elskede sjæl og således oplyse de næste skridt på broen.
Et spirituelt liv er en historie om kærlighed, hvor 2 elskende mødes på en bro midt i altings hvirvlen. Et møde og et bidrag, der har betydning for universel sammenhæng.
Vi går nogle samlende år i møde, fyldt med action. Civilisationens rammer, dens høje tårne og gyldne paladser falder nok sammen. Ja, i løbet af nogle få år, falder det hele nok lidt fra hinanden……..på den ene side. På den anden side ❤ så bliver der plads til brobygning og kærlighedsmøder.
Forstår du, et spirituelt liv og den nye tidsalder handler ikke om, hvad vi har og hvad vi kan. Det handler om viljen til kærlighed, viljen til at se kærligheden bag alting, og viljen til at være sammen. Det er den vilje, som vokser frem med virkelig meget power, så det er klart, at der må vælte nogle flere "Berlin-mure".
Så, når du ser på din kanin, din hund, dit barn, dine kæreste, dit arbejde – dét som vækker din hotline til sjælen – hvad kalder forbindelsen da på? Hvad hører du i telefonen? Hvad mærker du? Hvad er det, tror du, som skal holde vores næste tidsalder levende og forbundet?
Det er et godt spørgsmål at gå med i et spirituelt liv.
❤ Jeg er Lene og Minjaia