Nytårshilsen fra sol, måne og stjerner

Kære du. Så er det lige før vi skal skåle, hoppe, synge, kramme, kysse (eller hvad du nu gør) os ind i det nye år. Der er masser af energi til det, lidt eksplosiv faktisk 🙂 men jeg oplever, at der lige bliver lidt ventetid på, at det nye starter. Vi skal lidt længere frem, for at du virkelig kan mærke det.

Du kan med fordel sige tak for 2019 og bed om, at du nu får klarhed til at samle dine erfaringer/frø og transformere dem til de indsigter, der bliver til spirer i det nye. De næste måneder skal bruges til at forberede frøenes spiring.

“Kære 2019. Du var alt jeg ønskede, men jeg var ikke altid bevidst om mine ønsker. Tak for alt og alle, der deltog. I var og er altid velkomne, elskede og ønskede, med alle jeres forunderlige input, udfordringer og kærlige nærvær. Jeg vil nu forberede nye spiringer imellem os, så det næste år giver os endnu mere af alt det vi elsker.”

Der bliver 2 store opgaver i det kommende år for os, afhængigt af, hvor vi er på rejsen. Den ene er at leve et liv uden binding til et mål eller resultat. Den anden er at leve et liv uden karma – et liv uden eksaminator og censor. Den del vil jeg skrive mere udførligt om i næste indlæg.

For nu lyder budskabet fra sol, måne og stjerner:

“Alt er, som det skal være, og intet er, som du tror. Se, hør og mærk. Giv dig fri til at være alt du kan være i hvert nu. Giv verden fri til at udfolde sig på måder, der passer til dig. Hold den ikke fast i din egen tro på, hvad der er ret og vrang. Tag del i udfoldelsen med barnets nysgerrighed og lad dig overraskes og glædes over selv den mindste lille detalje både i dig og i dine omgivelser i Nu’ets skitse.  

Vær som du er. Sig det som det er ……. med kærlighed og respekt for, at alt andet gør lige sådan. Vær sammen om at være jer selv og hinanden. 

Således vil I åbne jer for, at alle vore stråler kan skinne igennem jer. Således kan vi være frie og sammen. Således deler vi universets energi”. 

Det er en spændende tid – omvæltende og forandrende på måder vi ikke regner med. Men, stol på at alt går efter planen 🙂 uanset om vi kan huske den eller ej.

❤ Rigtig godt nytår ❤
Lene/Minjaia

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.