Kærlig jul <3

Kære du – klient, læser, følger og ven

Solen brød lidt frem og afslørede en nisse-engel eller måske en englenisse på vej i fuldt firspring til…….  jeg tænker, at det vil være en god ide lige at lukke dørene op, og invitere indenfor.

Den kommer med gaver af varme, nærhed, ømhed, barnesind og en lille klukkende latter, der vil gøre godt i menneskestuerne.

Må han eller hun sidde godt med i din jul og nyde af din gæstfrihed.
Det kan godt være, at der bliver lidt dril ved komfuret eller pc’en. Måske en ting eller 2 forsvinder, for at dukke op på et senere og rette tidspunkt. Kun for at male smil imellem jer.

3’er årets jul handler om kontakt efter nogle år i individets tegn. For, når det kommer til stykket, så er vi en flok, der hører sammen, og som trænger til hinandens nærvær. Vi bliver nødt til at fortælle det, tale højt om det, med ærlige og åbne øjne. Og, lad os samtidig anerkende at vi har brug for at modtage og dele den menneskelige varme. Dét er åndens væsen i fysisk form.

Skulle du nu, når du åbner dørene, tager telefonen, checker mail og sms, finde åndens varme væsen let frysende i kulden og måske lidt småvåd af regnen, så inviter den ind i din varme favn, som en elsket, ønsket og savnet.

Der kan blive overraskende indskydelser og lyst til kram og kontakt med nær og fjern.
Og sådan skal det være.

Kærlig jul til dig og dine. Fred imellem jer og jeres.
❤ Lene og Minjaia

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.