Fuldmåne dec ’19 – en verden i forandring

Jeg trækker vejret dybt ind ………. og giver slip, et øjeblik. Den stemning, der kommer ind i disse dage er så sårbar og skrøbelig. Den er virkelig nøgen. Som en verden fyldt af mange midt i opvågningen.

Kan du mærke det? De store skift. Jeg vil kalde det hjertets beslutsomhed. Det er begyndt, og i løbet af få uger vil meget se anderledes ud. Endnu en stor flok bevæger sig ind på hjertets vej. Så, der er skift i vente. I familien, blandt vennerne, på arbejdspladsen, i den politiske verden,i det planetare system og ….. inde i dig. Ledelsesprincipperne får endnu et boost, og forandringerne begynder at blive synlige både inderst i mennesket og yderst i samfundsmekanismerne.

Kære du. Træk vejret med mig, og lad den kølige, milde luft opklare dit indre. Vi vågner alle hver for sig. Derved ser og hører vi hinanden, som for første gang. Alt er nyt og der er meget mere i vente. Intet er, som det var. Det er knap, som det er, før vi er helt vågne.

At vågne er ikke en yndig og rosenrød affære. Det er en tilstand, hvor vi må trække vejret meget dybt, helt tæt ved jorden, for ikke at fortabe os i alt det, som pludselig kan både ses og høres.

Lige nu kan det for den seende og hørende føles som om alle al verdens fortvivlelse, fortabthed, forladthed og bønner lander i egen indbakke. ❤ det er empatiens vej. At kende til såvel menneskets smerte og sjælens glæde.

Vær her, vær nær, vær nu. Blot det.

Giv af din kærlighed og tillid til andre. Lad dem nyde sjælens mørke nat, som også du har gjort det, så de kan vågne i egen seng, under egen dyne til deres egen fantastiske morgenstund. Da kan I nyde solopgang og fuldmånenat sammen

Der er brug for din kærlighed og omsorg nu. Allermest din uforbeholdne tillid! Tillid til, at hvert menneske er forbundet til og kaldet af sjælen. Fyldt med styrke og mod til at skabe det liv de ønsker. Jo større tillid, jo stærkere bliver vi.

Du står i store skift. Du ved, hvad du har brug for. Du vil og du kan! Se det for dig – alt det du ved er dit at være i. Se, hvordan du nyder det, hvordan du udvikler det, og hvordan det spreder sig som kærlige ringe i vandet til dem omkring dig. Gør det, fordi din kærlighed til dig er så stor, at du vil give dig det bedste af det bedste, og vid at det er dét, som har uendelig betydning for alt omkring.

Det guddommeligt maskuline møder nu det guddommeligt femine på en ny måde, der giver hende mulighed for at modtage energien således at det sætter hendes fødder dybt i mulden. Jeg får lyst til at sige “Velkommen I to.  Godt at se jer sammen igen”. Det føles nærmest som et ægteskab mellem begyndelsen og slutningen. Mon deres ufødte barn er uendeligheden?

I din konkrete verden, da kan du mærke det. Opdag det i dine omgivelsers ageren. Hør det i det, der bliver sagt til dig. Er det ikke rigtigt? Der er noget, som er forandret. Noget som høres mere fuldendt, selvom det i første omgang er så ukendt.

Fuldmånedøgnet giver dig lys og styrke til koncentration og opmærksomhed. Hvad er det, du har set, som du gerne vil se tydeligere? Det kan være det nye job, der er på vej. Den nye ven, kæreste, eller en sammenhæng, der møder dig på en platform, du slet ikke vidste du stod på. Uden at du helt har mærket det, er du i opvågningen flyttet ind i din næste verden. En ny begyndelse.

Det er derfor du ved, at det er helt ok med opvågninger, selvom de ikke er yndige og rosenrøde. Så, træk vejret dybt, og lad en verden af mennesker vågne på deres hjertes vej og mærke sig forbundet i et kærligt univers.

Jeg glæder mig til at nyde solopgange og fuldmånenætter med dig.

❤ Minjaia og Lene

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.