Der kommer nu en tid, ca ½ år, hvor vi bliver givet muligheden for at revurdere tanker, følelser og handlinger fra tidligere oplevelser. Det handler om, hvordan vi ser os selv i fællesskabet, og hvordan vi kan udvikle på både dét syn og på vores opfattelse af fællesskab. Det er en mulighed for samskabende fællesskaber, fremfor hierakisk opbyggede sammenhænge. I det store billede er det et af skridtene på vejen mod fredelig sameksistens – ubetinget kærlighed.
Velkommen til, kære du, lad os prøve at se på det, og finde veje til at komme godt frem og sikkert hjem.
Uanset hvem vi møder, så spejler de en egenskab vi bærer på, og et potentiale vi kan udvikle. Vi kan undres, når vi møder en egenskab i en anden, som vi bare ikke kan kende os selv i. Så længe vi har tråde i dualiteten reagerer vi med “godt/skidt”-konklusioner. Måske bliver undren til distance, afsky, eksklusion. Måske til kontakt, ophøjelse og inklusion. I vores helt almindelige hverdag møder vi alle sider af os selv i spejlet af andre mennesker – familie, venner, kolleger og “tilfældige” i tog, bus, på gade og i butik.
Alle disse møder fører til det, jeg kalder verdensfreden, når vi i mødet kan sige “Du er en del af mig”. Når du ser et lys i en anden, da er det også dit eget lys, som stråler igennem vedkommende. Du møder noget, du virkelig godt kan lide, og du får lyst til nærkontakt. På din vej gennem livet får du alle de møder af denne karakter, som du har brug for, for at der er lys nok til de møder, der vækker lysten til distance. Det er muligt, for en tid, at forlade en sammenhæng eller et menneske, i hvis selskab, vi ikke føler os i stand til at være fredelige. Men, det vil altid vende tilbage, for din sjæls dybeste intention er at bringe absolut balance – ubetinget kærlighed – til enhver situation. I den nye tid er karma ikke en del af ligningen, så i disse år intensiveres mulighederne nu-og-her for at nå til tilstanden af balance. En væren, hvor alt er inkluderet og dualiteten er afløst af hel væren.
Det hele handler om opfattelse af og fokus på lys. Først og fremmest …… alt er lys. Er der noget, du ikke opfatter som lys, da er det, fordi du har ladet det være uoplyst. Der har været en æra, hvor vi har fortalt hinanden, at der er noget, som bør gemmes væk, slippes, opløses, for at vi fremstår “rene og rigtige”, og afhængige af, hvor vi er på vores rejse, så har vi gemt dele af os selv væk, og vendt mange ryggen. Vi har slukket lyset i dele af vores væren, i dele af vores omgivende univers. Men, det er der jo stadig 🙂 og det banker på, for “der skal blive lys”. Dét er intentionen bag alting. Vi skal samles og ses i og under ét lys.
Så, når du, nu og den næste tid, går igennem landet af spejlinger, er det vigtigt at tage imod muligheden for at se alt gennem briller af lys. Hvad nu, hvis du faktisk var Gud? Hvordan ville du så agere? Stående i dit sted, hvordan ville da den Gud, du tror på, reagere/agere?
Det kan være en god ide at eksternalisere lyset i dig, som jeg her kalder Gud, i de situationer der er vanskelige at stå i. I virkeligheden gør vi det altid. Vi ser det gode i andre, vi ser det knap så gode i andre – vi flytter og projicerer vore egne stemninger over i noget andet på de områder, hvor vi ikke har erkendt og bekendt os til os selv. Den gamle fortælling om Jesus fik en hel verden til at eksternalisere alt det kærlige over på én person ❤ Det var en vej frem. Men i fortællingen siges det også, at opgaven, som blev givet, var at mærke Jesus – den ubetingede kærligehd – indefra. Nå, som sagt, det kan være en vej frem, at personificere og eksternalisere sit indre lys, for at kunne se tydeligere, hvad der skal til i en given situation, for at finde balancen.
Al snak om Gud, kan blive lidt anstrengende, fordi vi ser det i lyset af den gamle tro på Gud, som en kraft udenfor os selv. Med lidt humor, kunne jeg jo så sige, at Gud har eksternaliseret sig selv gennem dig. Vi er en del af Guds billede, så……. 🙂 Vi går altså alle sammen rundt på jorden, som lysglimt af en sammenhæng – en sol, en stjerne, et univers….. én sammenhæng. I det øjeblik vi virkeligt indser det og bekender os til det, da vil der ikke længere være noget som kan kaldes uoplyst og enhver situation vil kunne finde sit balancerede potentiale.
Din sjæl kender sig selv rigtig godt. Den arbejder meget insisterende på at få lige så stor frihed i jordisk væren som i det æteriske. Den har lavet sig en personlighed denne gang, som den kan stole på. En personlighed, der både kan og vil oplyse de sidste skjulte skatte i sjælens væren, og som dermed kan formidle hele sjælens væsen hér. Det betyder at din personlighed er udstyret med så stor kraft (og ego) at den kan rumme alt det sjælen er. En mægtig personlighed med et mægtigt Ego 🙂
Forestil dig nu, at det går op for den sidste lille del af Ego, at det er så stort, fordi det tjener som hjem for noget endnu større – alt det som det har drømt om. Forestil dig, at din oplysning betyder at Ego begynder at kæmpe for sjælens indtræden i stedet for alt det andet som Ego kæmper for – at blive set, hørt, penge, status, position, ting og sager.
Det er muligheden den næste tid. Ego, personlighed, sjæl og ånd bliver opmærksomme på hinandens eksistens, båndet (matrix) bliver tydelig, den lille kamp ophører og det store skaberværk går i gang. At finde og opleve os selv som en del af det skabende fællesskab er dette års overskrift. På den vej er det helt store skridt at samle oplevelsen af vores eget indre fællesskab.
❤ Jeg er Lene og Minjaia
Minnaiah 