
Kære du. Velkommen til en lille varm stund.
Jeg har siddet og skrevet med mig selv, mine guider og andet godt. Nogle gange, når jeg skriver, healer eller kanaliserer bliver der iskoldt, andre gange varmt og rart. I dag er en af de lune dage ❤ Og jeg vil prøve at formidle varmen videre til dig.
I virkeligheden handler det om, hvor meget vi skruer op for dedikationen til vitterligt at følge hjertets kald, og faktisk forstå, at det er en rejse MED hjertet ved hånden. Der kan opstå lidt forvirring, og derfor kan starten på rejsen være lidt som ved de første køretimer, hvor man hopper lidt ud og ind af 1. gear.
En af grundene handler om, at vi leder efter hjertets stemme udenfor os selv. I starten tror vi, at vi skal være på en bestemt måde, for bedre at kunne høre. Men, det kalder jo indefra. Og, når det har brug for at kalde, så er det, fordi vi går foran og ikke ved siden af. Set fra åndens humoristiske perspektiv, så er der lidt “tampen brænder”, over den måde vi arbejder på.
Vores fine lille ego bliver bekymret, når det ikke ligger godt beskyttet i hjertet. Derfor reagerer det med frygt, tvivl, vrede, sorg m.m. Du kan faktisk være helt sikker på, at når du mærker disse følelser, så er det egoet, der fortæller dig, at du er trådt ud af hjertet og er på vej ud på en anden vej, der ikke er din. Det gør vi f.eks., når vi prøver at tilpasse os andres veje. At følge hjertets vej, er dét at yde sig selv den største kærlighed i enhver situation – Dét at leve sådan, at hjertet banker passioneret og sender varme rundt i hele systemet. Gå aldrig på kompromis med dit hjertes kærlighed, lad aldrig dit ego stå alene, men omslut det med hele dit væsen. Giv det aldrig noget der ligner – erstatninger, der beruser – for den efterfølgende følelse af afhængighed, svigt, bedrag og ensomhed vil overvælde ego’et, og det vil skulle bruge lang tid på at genfinde tillid til dig, og på at kunne kende forskel på hjertekærlighed og forvekslingerne.
En anden grund til begyndervanskeligheder er dét, ego’et opfatter som sårbarhed. Egoet føler sig som en del af det forgængelige, og det er det meget bevidst om. At gå hjertets vej er, dels at gå med hjertet ved hånden, men også med hjertet i hånden. I egoets forståelse betyder det, at man er ubeskyttet, nøgen og sårbar, og som ovenfor nævnt, da vækker det ubeskyttede frygt m.v. Men i åndens forståelse da er det en befriende gennemsigtighed. Blot det. Alt kan ses, intet er skjult. I åndens verden er alt synligt, alt er elsket og dermed beskyttet. Gennemsigtighed er at være synlig. Hjertet elsker synlighed og alt i synligheden. Det tager lidt tid for ego at vænne sig til. Så, tillad dit hjerte at omslutte og beskytte ego i hele synligheden. Helt jordisk betyder det, at jo mere du tillader dig, at være den som er helt synlig, jo mere vil ego føle sig beskyttet.
Det er kun ego, der kan føle sig såret eller sårbar. Det kan kun ske, når det oplever sig selv uden for hjertets beskyttelse. Hjertet kan ikke såres. Det åbne hjerte er allerede åbent. Det er gennemsigtigt og farbart, der er ingen begrænsninger, altså er der ikke noget, som kan nedbrydes. Det er kun ego, der kan have den oplevelse. I virkeligheden, fordi det har sat nogle skjold op omkring sig i tiden udenfor kontakten med hjertet. Når hjertet kalder og kommer tæt på, da nedbrydes skjoldene – heldigvis ❤ men som sagt, ego kan i starten misforstå processen.
Til sidst, på vejen, er også ego helt gennemsigtigt, trygt hvilende i hjertets center i din hånd, når du går tur på dit hjertes vej. Ja, det er rigtigt, det føles smertefuldt i starten, at gå en spirituel vej, men kun så længe din bevidsthed oplever vejen fra egoets perspektiv. Tillad dig at opleve rejsen fra åndens perspektiv og bevidsthed. Da vil latter, humor og glædestårer fylde din væren, give dig lyst til bruge dig selv som glædespensel og male 100vis af regnbuebroer at vandre på.
For enden af det jeg vil kalde ego-rejsen, da kommer det tidspunkt, hvor du ved, hvad tilgivelse er. Hvor du ved, hvad det vil sige at tilgive sig selv, for det vil komme som en rungende længsel indefra. Du vil tage dig selv i favnen og sige: Tilgiv mig!
SÅÅ, kommer friheden, latteren og varmen, som brusende dejlige bølger, der smyger sig om dig og gør dig forelsket i væren …… lige dér midt i hjertet, i din hule varme og bløde hånd.
❤ Lene og Minjaia