Når du er havnet på denne side, så er det nok fordi, du kender til fornemmelsen af blot at være et lysglimt i et mægtigt fyrværkeri. Et lysvæsen i menneskekrop.
Sikken en uge! Fuglenes uge, kalder jeg den. Fyldt med gylden læring om menneske-væren<3 og om forviklingerne i at være lysvæsen i menneskekrop, om kærlighed, om spejling og retfærdighed.
Der er en dobbeltlæring for lysvæsener. Dels den der vedrører menneskeværen med personlighed og ego. Dels den, der vedrører dét at være lysvæsen i menneskekrop og -væren. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg til tider finder det forvirrende. Det har der været læring om, og jeg håber med dette skriv, at kunne inspirere dig, til at gå endnu længere ind i opdagelsen af din læring, væren og vej.
Det har været fuglenes uge. Ja, jeg er meget opmærksom på dyrene. Deres budskaber hører til lige-her-og-nu’et<3 Hver dag har rummet en nærkontakt med en eller flere fugle. Hver fugl kommer med sin egen stemme og eget budskab, men ét har de til fælles, nemlig invitationen til at opleve livet fra andre perspektiver – at se det hele lidt fra oven 🙂
Der var duen, der på mine køreture fløj foran bilen, som for at sende mig fredfyldt afsted.
Der var musvitten, der en dag jeg sad på altanen rykkede tættere og tættere på. Jeg var forundret, for de er nu ikke så glade for alt for tæt kontakt. Måske den opfattede mig lidt afvisende, for den forsvandt ….. men så lød der bulder og rabalder inde fra huset. Den var fløjet om på den anden side af huset og ind ad et åbent vindue. Den sad på et lille bord i mit påklædningsværelse, og jeg satte mig på gulvet foran den. Der sad vi så, vi to. Den ville bare have, at jeg kom helt til stede i samtalen.
En anden dag var det en mågeflok, der kom meget tæt på, råbende i næbbet på hinanden, så jeg ikke kunne skelne ét fra andet, hvorfor en enkelt måge fløj helt ned i haven under mig.
I går var der en sort krage, der fulgte mig, som en hund, eller ….. måske var det faktisk omvendt. Jeg forundres over, at de optræder overalt, hvor jeg færdes. Til en frokost i dag et helt andet sted i landet end jeg plejer at komme, slog de sig sammen, 2 duer en sort krage og en lille men fin ørn. 🙂 Mere om fuglene senere.
På min vej i læren om menneske-væren har jeg haft 3-4 uger med tarotkortet “Justice”. I perioder trækker jeg et kort, beholder det indtil læringen er hentet, hvorefter jeg trækker et nyt. Så i al min gøren og laden, i disse uger, har jeg forsøgt at forstå og opleve retfærdighed/uretfærdighed, dømmen og vurderen udfra perspektiver, jeg endnu ikke har afdækket. Og hvorfor nu det? Ja, kortet kom naturligvis på spørgsmålet om, hvad jeg måtte se og indse nu, og efter at jeg havde bedt om den indsigt, der var nødvendig for at Ego kunne løsne sine elastikker. Æv, tænkte jeg. Retfærdighed! 🙂 jeg vil meget hellere have kærlighed. Og herefter er læringerne kommet i en lind strøm med fuglene og dejlige mennesker som budbringere.
Det er sandt, jeg har faktisk hele mit menneskeliv været meget optaget af retfærdighed, og så er det jo soleklart, at det er, hvad jeg får – et liv med muligheder for at skabe retfærdighed. Og jeg må stille mig selv spørgsmålet: “Er det dét du dybest set vil?” Nej, det er kærlighed jeg vil. Og jeg svarer mig selv:
“Er kærligheden dit fokus, da må du lade alt andet vige, for kærlighed kan alene stå sammen med kærlighed, intet andet. Du må vælge. Vil du kærlighed eller retfærdighed?”
Det blev en latterens stund. Det var mig så logisk, at det næsten gjorde ondt. En lykkens lattermilde stund, for intet kan slå den stemning jeg oplever, når jeg i hele mit væsen mærker at ego og personlighed endelig begriber simpel sandhed. Og jeg sætter mig med popcorn, sammen med hele mig hos guiderne på sofarækken i biografen og ser hele mit livs film i det nye lys. Jeg klasker mig på lårerne af grin sammen med dem, når scenerne med “Lene vs de andre” dukker op. Hold da op! Jeg ser, hvordan der bliver rakt kærlighedsgaver frem, og hvordan jeg i bedste prinsessestil afviser, “duer ikke, væk!”, fordi mine retfærdighedsbetingelser ikke bliver opfyldt forinden.
Nej, det er ikke bare grin. Det er også en alvorsstund, hvor jeg forstår mine spejlinger, men jeg glæder mig, for nu kan jeg rette op og gøre rent. Jeg kan vende tilbage, anerkende og takke de andre for kærligheden, og gå ud i verden med ny indsigt. Kærlighedens tilstand er altid til stede, men den kræver vores ubetingede accept og JA. Jeg har lært, at det simpelthen ikke er muligt at blive en del af den, hvis vi/egoet tillægger noget andet større værdi. For mig var det retfærdighed. Jeg har, eller Ego har, i sin ubevidste tilstand været mere interesseret i retfærdighed end i kærligheden.
Efter de lattermilde stunder er mit Ego altid mere end villig til at hygge med mig, så vi fortsatte i filmrækken, som var det en ny bestseller-serie på Netflix. Vi kiggede på alle de situationer, hvor misforståelse på misforståelse har fået samarbejder til at knirke. Min uge har lært mig, at min adfærd som lysvæsen, hvor skøn den end er og kan virke, samtidig kan opfattes grænseoverskridende og intimiderende. Mit lysvæsen har lært, at det ikke kan tages for givet, at mit menneske-væsen forstår og kender sig selv i lyset. Jeg lærte, at hel tilstedeværelse, for et lysvæsen, betyder hele tiden at være sig sin menneskeværen bevidst.
Det kan føles krævende at leve i flere bevidstheder. At være lysvæsen og menneske. Livet som lysvæsen er meget enkelt. Det har ikke en oplevelse af egen identitet – personlighed og ego, og lever derfor uden grænser, betingelser og forbehold. Et lysvæsen kan antage alle former og lever i al form. Der er ingen begrænsninger i lysets verden. Derfor, kan du som lysvæsen i den menneskelige væren og verden, blive opfattet som grænseoverskridende. Du vil møde grænseoverskridelse for at lære om det, så din vej til mennesker tilpasser sig deres form. Du ved allerede, hvordan mængden af lys skal tilpasses den fysiske krop, da den ellers vil brænde op. Se det i et højere perspektiv – lidt fra oven – som lysvæsen må du kende begrænsningerne, for at kunne finde veje ind i dem. Meningen er ikke, at du skal blive et med begrænsningerne og adoptere dem, blot kende dem, som en del af den jordiske natur, og sådan vil du kunne være med til at åbne, udvikle og løfte.
Jeg oplever og hører tit om forviklinger, forvirringer og misforståelser. Nu kan min erfaring og det jeg fortæller om, aldrig blive din sandhed, men måske mine fortællinger kan inspirere dig på din vej i den menneskelige sfære. Som lysvæsen har jeg dét med mig, at gå ind og igennem al form. Sådan er lysets natur. Jeg flyver og farer til, fra og igennem det ene til det andet i min og alt andets bevidsthed, og på få sekunder har jeg været stolen jeg sidder på, fuglen i horisonten, bogen jeg lige har læst, krystallen der ligger til rensning, og mennesket jeg lige talte med eller tænkte på. Jeg har i denne uge mærket, hvordan samværet med mig er eller kan føles grænseoverskridende, når jeg ikke er bevidst tilstede i min egen menneskelige form. Min væren kan føles respektløs og sårende. Netop, fordi jeg uden tanke for jordiske forhold og grænser bare går ind i og igennem. Jeg kan føles fjern og utilgængelig, for den som ikke kender til livet uden begrænsning, og det vil være let at tro om mig, at jeg er flyvsk og usammenhængende – man ved ikke hvor man har mig 🙂 Det giver da god mening, når jeg i min foretrukne væren, både kan være en stol, en sten og det menneske jeg sidder overfor, og sjældent egentlig er helt inde i min fysiske krop.
Det ER en tilstand jordisk væren er på vej ind i, og vi er her for at inspirere jordisk væren ind i lysets væren, så længe det er nødvendigt. Vi har fået en oplevelse af identitet og Ego, ikke for at blive til mennesker, men for at kende de forudsætninger mennesket har med sig på deres vej. Vi har en “human experience” og dét er nødvendigt, for at kunne fortsætte lysvæsenets arbejde.
Mine forviklinger opstår, når jeg tror jeg skal VÆRE menneske eller som andre mennesker. Når jeg har forladt mig selv, for at være det. Det har betydet, at mit ego har lidt og gjort modstand, at jeg har været mildest talt skrup-forvirret og set mig selv som et virvar af puslespilsbrikker der bare ikke kunne finde pasform – indtil denne “fuglenes uge”.
Jeg lytter til dem, fuglene, der er på vej til ro, nu hvor mørket falder på, efter en lang dag med flyv, sang og redebyggeri. Hvad er det så, de har lært mig? Jo, de er som et “selvstændigt folk” i fuglekrop, de inspirerer, samarbejder og gør det de er bedst til. Nemlig at være lysvæsner i fuglekrop. De lærer sig om jordiske forhold, og tilpasser sig, så deres inspiration, sang, formationer når længst muligt uden at overskride jordiske grænser. De sætter ikke betingelser for deres væren. De prøver ikke at være noget andet, de prøver ikke at være en anden slags fugle eller noget helt tredje. Det vil jeg huske på.
Vi er et selvstændigt folk, der inspirerer, samarbejder og gør det vi er bedst til. Nemlig at være lysvæsener i menneskekrop.
Lige inden mørket faldt på, fik jeg besøg af en lille fin sommerfugl. Jeg ved, at der har været transformation, så jeg er klar til at trække et nyt kort.
❤ Jeg er Lene og Minnaiah – medrejsende og ved din side
Minnaiah 
2 Comments